DH Debatklub Logo

Dalum Hjallese Debatklub

001. Alle politiske partier er blevet socialdemokratiske

Intentionen i den danske grundlov af 1849 var at folket skulle bestemme. I 1849 havde kun ustraffede og selvforsørgende mænd over 30 år stemmeret til Folketinget. Valgretsalderen blev trinvis sænket fra de 30 år i 1849 til de nuværende 18 år. I dag har vi det moderne massedemokrati, hvor enhver over 18 år har stemmeret.
Kvinder lever i deres følelser og drømme, og de er fundamentet for den politiske korrekthed. Unge umodne mænd søger desperate efter måder at udleve oprøret mod fædrene.
I det moderne massedemokrati bliver menneskenes holdninger styret af massemedierne og uddanelsesstederne, som udnytter menneskers naturlige følelser.

"De stærkeste skuldre skal bære de tungeste byrder", "En retfærdig fordeling", er socialdemokratismens valgsprog.

Fordeling af hvad? ja, samfundskagen, ville de svare. De mener at alt ultimativt tilhører "fællesskabet", ledet af vise og retfærdige politikere.

Kernen i socialdemokratismen er grupper af ambitiøse politikere, der gensidig støtter hinanden i deres karriere. De har følgere i form af kredsformænd og menige medlemmer spredt ud over landet, som får kaffe og wienerbrød en gang imellem, for at de kan bevare fornemmelsen af at de har noget at skulle have sagt.

Socialdemokratismen strategi går ud på at finde nogle brede grupper af vælgere, som det er synd for, og med stadig nye og originale ydelser og støtteregler lokke dem til at stemme på netop deres politiske gruppe. Det kan være inflationshjælp, varmehjælp, tidligere pension, Arne pension, øget støtte til børnehaver og vuggestuer, gratis tandlæge til unge mennesker, mere sosu service, nye ydelser til nydanske vælgere forklædt som støtte til børnefamilier og så videre og så videre.

Men alle ydelser vil over tid synke til bunds i bevidstheden hos de store masser af vælgerne og derefter blive opfattet som selvfølgelige rettigheder, som ikke har den samme politiske gennemslagskraft, som da de var nyligt introducerede.

Derfor er helt essentielt for socialdemokratiske gruppers politiske succes at de til stadighed har nye ydelser i pipeline, nye ideer om udsatte grupper, som kan vindes med tilskud og støtte.

Allerede i 1992 var Fogh Rasmussen klar over at i et massedemokrati som det danske, er socialdemokratismen uovervindelig. Politiske partier, som vil søge at fjerne eller mindske overførselsindkomster, ville reducere sig selv til yderligtgående protestpartier, som aldrig mere vil afkaste ministerposter.

Derfor lagde han låg på alle planer om skattelettelser og større økonomisk ansvar til de enkelte og lignende "borgerlige" ideer.

For ganske nylig er de sidste rester af den politiske borgerlige fløj brudt fuldstændig sammen og alle strømmer mod "midten". De er alle bleven socialdemokrater og vil deltage i den politiske kamp om de store vælgermassers gunst ved at tilbyde nye originale ydelser - som hjælp til førstegangskøbere af fast ejendom og lignende.

Men alle disse nye ydelser kræver jo tilsvarende - eller næsten tilsvarende - statslige indtægter, som vanskeligt kan opkræves hos de nyvundne vælgere. Men her kan politikerne finde støtte i det socialdemokratiske kampråb, "De stærkeste skuldre, skal bære de tungeste byrder". De rige skal betale.

De "rige" vil ofte sige forholdsvis små og isolerede vælgergrupper hos hvem, der stadig er noget at hente. Øget ejendomsskat på fritidslandbrug, moms på fitness og danseundervisning, øget skat på aktiefortjeneste, og den sidste ide er moms på sommerhusudlejning.

Dog disse traditionelle kilder til statslige indtægter kan hurtigt tørre ud. Men I forholdsvis nyere tid er politikerne blevet reddet af klimaafgifterne, som har et meget stort potentiale. De kan lægges på alt lige fra flybilleter, benzin, diesel og el til oksekød, mælk og smør, og det er nemt at forklare vælgerne at de er til fællesskabets bedste, det gælder jo klimaet.

Titorelli 20230912