005. Tucker Carlson interviewer forfatteren til "Mao's America"
Fru van Fleet peger på den indoktrinering, som hun ser finde sted på uddannelsesinstitutioner i USA, både i de højere uddannelser og i børnehaveklasser. Den politiske uenighed og kaos på universitetscampusser afspejler, hvad hun så i Kina for år tilbage. Derfor er det vigtigste skridt mod at besejre den kommunistiske ideologi i Amerika at genvinde kontrollen over skoler og universiteter.
Tucker Carlson interviewer en midaldrende kinesisk husmor fra Kentucky, som har skrevet en bog, der hedder "Mao's America", hvori hun advarer amerikanerne om at lige for deres øjne finder en "full blown" marxistisk kulturrevolution sted, som har til formål at ødelægge Amerika for give magt til de dukkeførere og manipulatorer, som står bag revolutionen.
Fru Xi van Fleet med sin bog Mao's America
Fru Xi van Fleet har den særlige kvalifikation at hun rent faktisk har oplevet en marxistisk kulturrevolution i sin ungdom i Kina fra dens fødsel i 1966 til den slumrede hen i 1976.
Da BLM oprøret startede i 2020, slog det hende at dette var præcist, hvad hun huskede fra den kinesiske kulturrevolution.
Det slog hende, at Mao's Kina brugte den samme kritiske teori, som bruges i USA i dag, den eneste forskel er at maoisterne brugte klasse i stedet for race, i deres bestræbelser for at nedbryde samfundet.
Ganske som den kinesiske kulturrevolution havde som eneste formål at øge Mao's magt, således er det eneste formål med den amerikanske kulturrevolution at give magt til de kræfter, som trækker i trådene. Der er ikke tale om at øge nogens livskvalitet.
Der er ikke tale om at de fattige, underprivilegerede og undertrykte gør oprør mod de rige og privilegerede. Mao kom fra en rig familie, fortæller hun, og dem, som står bag den amerikanske kulturrevolution er samfundets absolutte top. Der er blot tale om at en del af eliten bruger en marxistisk kulturrevolution til at få ram på en anden del af eliten.
Den kinesiske kulturrevolution. Foto The Economist
Den kinesiske kulturrevolution var mulig fordi, Mao gennem sytten år havde kontrolleret de kinesiske skoler og universiteter og havde hjernevasket de studerende, han behøvede blot at fløjte til afgang. Og i dag har kulturmarxister siden tresserne haft kontrol med de amerikanske uddannelsesinstitutioner.
Hun opfordrer amerikanerne til at erobre deres uddannelsessystem tilbage, fordi det er der, de enkeltes holdninger dannes.
Fru Xi citerer en af USA grundlæggere og stifter John Adams: "vort system, vor forfatning er lavet for moralske og religiøse folk og den vil ikke virke for andre". Forfatningen er der stadig siger hun, men menneskene er ændret.
Hun citerer George Orwell: "Den, der kontrollerer fortiden, kontrollerer fremtiden; den, der kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden.".
Hun kritiserer skolerne, fordi de ikke har gennemført en egentlig detaljeret kritik af marxismen. Ingen i dag er i tvivl om at slaveri, livegenskab, nazisme og fascisme er dybt foragtelige, men med kommunisme ved de ikke rigtigt, mange føler at der alligevel er noget godt i dens inderste kerne, og det har de fra deres lærere, som ikke vover eller ønsker at føre kritikken helt igennem.