I 1946 i Manchuriet havde den kinesiske regeringshær trængt Mao-Tse-Tungs kommunistiske oprørere tilbage til et snævert bælte langs grænsen til Sibirien, det var Mao's Dunkerque, og kommunisterne afventede nu blot Chiang-Kai-Checks erfarne hærs endelige angreb. Men så blev de frelst - af præsident Trumann, som krævede forhandling og samarbejde mellem regeringen og kommunisterne. Vi ved hvordan det endte.
I dag står Hamas i Gaza overfor deres fuldstændige nederlag, de har mødt deres Dunkerque og står med ryggen mod muren. De venter blot på den sidste kamp og sikre nederlag. Men den amerikanske præsident Biden ønsker at frelse dem, han kræver forhandling mellem Hamas og Israel. Desuden kræver han dagligt hundredevis af lastbil transporter ind og ud af Gaza, som vil gøre det muligt for Hamas at få nye forsyninger
I historien findes mange eksempler på del og hersk strategier.
I august 1945 angreb Sovjetunionen japanerne i Manchuriet - efter aftale på Yalta konferencen - og erobrede hurtigt denne del af Kina. De installerede Mao-Tse-Tungs forhutlede kommunistiske oprørere i alle vigtige byer og andre strategiske steder, før de trak sig tilbage til Sibirien i maj 1946.
Men kommunisterne blev hurtigt angrebet af Kuomintangs kinesiske regeringshær, som var rigtige soldater, som rent faktisk havde kæmpet mod Japanerne og havde kamperfaring. De drev kommunisterne foran sig, indtil disse allerede i juni måtte opgive deres sidste større by, Harbin.
Mao's kommunister forskansede sig derpå i snævert bælte langs med grænsen til Sibirien og Sovjetunionen, fra Korea til Mongoliet.
Det var Mao-Tse-Tung's Dunkerque, den forhutlede kommunistiske hær afventede nu blot det sidste og afgørende angreb fra regeringshæren.
Men så blev de reddet - af amerikanerne.
Chiang-Kai-Checks kinesiske regering var helt afhængig af amerikansk bistand, og han var ikke i en position, hvor han kunne afslå et krav fra præsident Truman om fire måneders våbenhvile og samarbejde mellem kommunisterne og den kinesiske regering.
Dette blev vendepunktet. De kinesiske kommunister brugte de fire måneder meget effektivt, russerne forsynede dem med enorme mængder af erobrede japanske våben og tilførte dem nye soldater, som tidligere havde kæmpet for japanerne.
Resultat kender vi. Mao-Tse-Tungs kommunister vandt endelig sejr i 1949 og Kuomintang regeringen blev forjaget til Taiwan.
Så kan vi sukke og tænke, ak ja, hvordan kunne amerikanerne være naive, ak ja.
Men amerikanerne var efter al sandsynlighed ikke naive på den måde, som vi måske tror. Sandsynligvis prøvede de at være snedige og skabe et del og hersk scenario, hvor et fremtidigt Kina ville være bestandigt svækket og splittet i en ulmende borgerkrig mellem to partier, som kæmpede om magten.
I Mellemøsten, netop i disse dage, oktober 2024, udspiller sig et helt lignende del og hersk scenarie. Israel holder de få resterende Hamas krigerne i et jerngreb i Gaza Striben, det er blot et spørgsmål om tid, før de vil blive endeligt nedkæmpet. Hamas har mødt deres Dunkerque og venter blot på det endelige angreb.
Men det har USA ingen interesse i. Amerikanerne er mere interesseret i et mellemøstligt del og hersk scenarie med evig strid og uro, hvilket vil give dem langt større magt og indflydelse.
Ganske som Trumann beordrede Chiang Kai-shek til at holde fire måneders våbenhvile og søge forsoning med kommunisterne, har den amerikanske præsident Biden og udenrigsminister Blinken gentagne gange krævet forhandlinger mellem Israel og Hamas. De har stillet Israel et meget lignende ultimatum, som Trumann stillede Chiang Kai-shek:
"Israel skal fra nu af og inden for 30 dage handle på følgende konkrete foranstaltninger:" Israel skal tillade mindst 350 lastvogne med nødhjælp adgang til Gazastriben om dagen, og der skal åbnes en femte grænseovergang for at sikre mere stabile forsyninger, og Israels militær skal holde humanitære pauser i kamphandlingerne.
Med en så massiv transport ind og ud af Gaza vil Hamas få nye forsyninger af våben og ammunition, og Israel vil i den sidste time blive snydt for sejren. Hamas vil omgruppere, nye krigere vil strømme til, og Israel kan starte forfra. Amerikanerne vil bevare deres magt og indflydelse i regionen, og det netop hensigten.
