DH Debatklub Logo

Dalum Hjallese Debatklub

002. Det amerikanske misbrug er enormt og voksende

Hverken Trump eller Kamela fortæller meget om, hvad de vil gøre ved det omfattende misbrug, som hvert år dræber flere end hundred tusinde amerikanere med en overdosis. Stoffet fentanyl, som mere eller mindre har fortrængt heroin fra markedet, skyller ind over Amerika som en tsunami. Fentanyl-afhængighed har forvandlet hele kvarterer i de store amerikanske byer til scener fra en zombiefilm. Siden år 2000 er mere end en million mennesker i USA døde af overdosis. De fleste stoffer kommer fra Kina og Mexico.

En ny amerikansk undersøgelse viser at rygning af marihuana er blevet så almindeligt i USA, at antallet af amerikanere, der ryger stoffet på daglig basis, nu overgår antallet, der indtager alkohol på daglig basis. Desuden er misbruget i stadig vækst. I 1992 røg mindre end en million amerikanere cannabis dagligt, og i dag er der tale om 17,7 millioner. Hvilket tal er baseret på selvrapportering, så det virkelige antal er formentlig betragteligt større.

Udviklingen i forbruget af henholdsvis alkohol og marihuana i USA. Statistikken er i absolutte tal, og man kan argumentere at befolkningsstørrelsen også er øget. Men dog ikke med en faktor 20. Graf Jonathan P. Caulkins.

Udover alkohol og marijuana bruger amerikanerne meget store mængder af diverse opioder, kokain, heroin, amphetamin, fentanyl, metadon og diverse psykofarmaca. Forbruget af alle former for stimulanser er stigende.

Også sammenlignet med resten af verden er det amerikanske forbrug af diverse stimulanser enormt.

Da salg og forbrug af disse stoffer er mere eller mindre forbudt, kan man ikke lave statistikker baseret på selvrapportering, men kun på antallet, som dør af overforbrug af de specifikke stimulanser, og så antage at antallet af dødsfald er ligefrem proportionalt med antallet af brugere og selve forbruget.

Udviklingen i forbruget af alle drugs, opiodider, syntetiske opiodider og heroin i USA baseret på døde på grund af overdosis per 100.000 perpersoner. Det ses at siden 1999 er forbruget af drugs mere end tredoblet i 2019. Jonathan P. Caulkins.

For eksempel bruger amerikanerne antageligt 16 gange så meget kokain for hver person, som danskere gør. De øvrige stimulanser udviser et lignende billede.

Meget ofte når en berømt amerikansk skuespiller eller sanger dør er det på grund af overdosis af et eller andet. Vi kan blot tænke på Elvis Presley, Whitney Houston, Michael Jackson og Marilyn Monroe.

Forbruget af kokain i verdens lande baseret på dødsfald på grund af overdosis. Det ses at det amerikanske forbrug er omkring 30 gange så stort som det danske. Kort Our World in data.

Det amerikanske marked for narkotiske stimulanser er enormt. Nogle antager at at hver tredje amerikaner har et forbrug af en eller anden art. Markedet holder de sydamerikanske bander og karteller i gang og gør dem stinkende rige.

Changes in self-reported cannabis use in the United States from 1979 to 2022 Jonathan P. Caulkins
Drug Overdose Death Rates National Center for Drug Abuse Statistics
Key insights on Illicit drug use Our world in data

Titorelli 20240205