6. TAT og Test af Ambitionsniveau

Murray og Morgans TAT test

Henry A. Murray og Christina D. Morgan udviklede i 1935 en helt ny type psykologisk test, som de kaldte "Thematic Appreciation Test" (TAT). Testen består i at vise test personen en række billeder og bede ham eller hende om at digte en lille historie om hvert.

Modsat blækklatterne er TAT billederne reale billeder, som forestiller noget.

Billederne kan være fotografier eller tegninger, somme tider lidt utydelige for at overlade noget til test personens forestillingsevne.

Der er 31 billeder, og hver testperson får vist 20 udvalgt efter personens alder og køn. Med udgangspunkt i de afbildede personer skal testpersonen digte en lille historie om hvert billede. Han får måske fem minutter til hver historie.

Testen har til formål at afdække test tagerens personlighed og skjulte ubevidste motiver. Den vil også teste personens evne til at strukturere en fortælling med en indledning, en handling og en afslutning.

Under forløbet kan psykologen komme med spørgsmål såsom: "Hvad er der sket?"; "Hvilke begivenheder har udspillet sig forud for dette?", Hvad vil der ske med ham (hovedpersonen) nu?"; eller "Hvad vil der ske senere?".

Den personlighed, som test personen giver historiens hovedperson, vil blive fortolket som hans egen. De øvrige personer vil typisk blive fortolket som familie eller kolleger, og forholdet mellem personerne i historien vil blive betragtet som test personens typiske forhold til sine nærmeste.

Murray selv bemærkede om sine test personer: "Sædvanligvis kommer han ind, taler om nogle få billeder, og går igen uden den mindste erkendelse af, at han har forsynet ekperimentatoren med en flurocerende skærm til forståelse af hans følelsesmæssige skelet." Han insisterede på, at hver test deltager "skulle bestemt ikke fortælles om det virkelige formål med testen"; men han skulle oplyses om "et plausibel men fiktivt formål", sædvanligvis at testen skulle måle kreativitet eller intelligens." (The Cult of - side 89)

Murray og Morgan hentede megen af deres inspiration hos illustrationer i datidens romanblade. Dengang blev copyrights ikke taget så højtideligt.

Som det ses, kan det være vanskeligt at bevare optimismen; men husk at romanblads historier har altid happy end.

Det er igen helt afgørende at gøre sig klart, at det er ikke en kreativitets test. TAT tests har til formål at grave ting frem af vor personlighed, som vi dårlig nok selv ved, at vi har. Virksomhederne har ikke noget ønske om at ansætte en ny H. C. Andersen eller Charles Dickens. Hvis ansøgeren fejlagtigt antager den for en kreativitets test og blot kører ud af tangenten, kan det gå helt galt.

Et kort kan for eksempel vise en dreng, som spiller violin. Ansøgeren bliver bedt om at lave en kort historie om dette tema.

Besvarelse kan blandt andet vise, om ansøgeren er ambitiøs eller ej.

En ikke ambitiøs ansøgers besvarelse kan for eksempel lyde : "Drengen fandt en gammel violin på loftet og kunne godt lide at lave lidt sjov med den. Det lød forfærdeligt, katten styrtede ud af huset, når han begyndte, naboerne buldrede på væggen. En dag drengen var ude at lege, smed hans mor den gamle ubrugelige violin i skraldespanden, og så blev der fred i huset."

En ambitiøs ansøgers besvarelse kan derimod lyde : "Lige fra han var ganske lille, var drengen meget musikalsk. Allerede inden han kunne tale, lo han begejstret, hver gang han hørte musik og sad og hoppede i takt. Da han blev lidt større, købte hans bedstefar en violin til ham. Han øvede sig flittigt mange timer hver dag. I en tidlig alder var han allerede meget dygtig og blev optaget på et berømt musik konservatorium."

Så pointen er, at det skal være en succeshistorie. Drengen eller dyret, eller hvad der nu er på kortet, skal tidligt sætte sig et stort mål. Gennem afsavn og lidelser skal de stræbe mod dette mål, indtil det til sidst lykkedes, og de bliver rige eller berømte eller begge dele.

Et TAT-kort forestiller en slags græskarmand med en stor kølle. Uanset om man siger, at det er slags græskar-mand, vil det ligge i kortene, at det er en faderskikkelse, og hvis man fortolker køllen som en stor penis, vil man have indikeret et problematisk forhold til sin fader og dermed til autoriteter og managere iøvrigt. Det vil virke diskvalificerende i forhold til en karriere i en stor organisation.

Nogle generelle retningslinier vedrørende TAT tests:

Al tale om vold bør udelukkes fra historien.

Den personlighed, som man giver hovedpersonen, må være nyttig i forhold til det job, som man har søgt. Men det skal også være rimeligt tæt på dit virkelige personlighed, da det er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at fake en helt anden personlighed. Nøjregnende, hvis det er en regnskabsstilling. Ihærdig og udholdende, hvis det er en ledende stilling og så videre.

Det kan være svært - men man må søge at fortælle en positiv historie med gode relationer mellem hovedpersonerne og happy end. Et TAT billede, hyppigt offentliggjort som eksempel, viser en kvinde som iagttages bagfra af en ældre kvinde. Det kan fortolkes som en kvinde, der har taget en stor beslutning, hendes moder ser bekymret til.

Et andet billede viser en mand, som tager sig til hovedet; i bagrunden ligger en livløs nøgen kvinde på en seng. Det kan være hans elskede hustru, som brænder af feber, manden er bekymret, fordi lægen ikke kommer som lovet.

Psykologen vil opfordre dig til at digte en slags fiktion. Men vi må helt klart advare mod at lave en historie om, at manden netop har voldtaget og kvalt kvinden, og nu tager han sig til hovedet og tænker, hvad har jeg gjort? Sådan en historie vil have meget alvorlige konsekvenser for testpersonen.

De personlige relationer mellem personerne, som er vist på billedet, skal være gode.

McClelland's Ambitionsniveau Test

Den amerikanske Psykolog McClelland mente, at mennesker har et grundlæggende behov for at udrette noget, store bedrifter, heltedåd eller andre præstationer. Ganske som vi har behov for mad, drikke og husly, har vi også behov for at udføre præstationer.

Han påviste, at der var en enorm forskel på den samfundsmæssige økonomiske vækst i forskellige perioder i historien. I visse perioder tog udviklingen så at sige et tigerspring fremad. Det Elizabethanske England oplevede for eksempel en markant vækst, som kun delvist kunne tilskrives de nye søruter, som blev opdaget.

David McClelland studerede literaturen i årene op til de store boom. Han fandt, at 40 til 50 år før de samfundsøkonomiske tigerspring, indeholdt litteraturen mange succes historier. Folk drømte så at sige om at flytte grænser, finde nye lande, skabe nye ting, udrette noget og blive berømte. Psykologen konkluderede, at da Francis Drake og de andre store opdagere var børn, havde deres forældre været meget optaget af præstationer, og denne besættelse havde de kommunikeret ned til deres børn.

Derfor mente han, at hans tids økonomiske højkonjunktur skyldes, at for et halvt århundrede siden drømte børn og voksne om success.

Den tids børnebøger indeholdt mange succes historier. For eksempel drog Tolkien's Bilbo Baggins frivilligt ud på en lang og farlig rejse for at søge efter skatte, og til sidst lykkedes det virkelig for ham.

For at sikre samfundets og de enkelte virksomheders fremtidige succes, er det derfor vigtigt at udpege sådanne personer som virksomhedernes nye ansatte, som har det største begær efter præstationer, at udrette noget, gøre en forskel og få anerkendelse for det.

Med dette formål for øje udviklede McClelland en TAT lignende test, en ambitionsniveau test, som han kaldte "nAch" testen.

Ambitions niveau testen, minder meget om TAT. Test personen får forevist fra fire til seks billeder, fotos, der viser nogle personer, som er ved at udføre nogle opgaver. Et billede kan for eksempel forestille to mænd, som arbejder ved en maskine.

Test personen ser hvert billede omkring tyve sekunder. Ansøgeren bliver bedt om at skrive en historie om hvert billede.

Ganske som ved TAT, skal historien tage udgangspunkt i spørgsmålene "Hvad er der sket?"; "Hvilke begivenheder har udspillet sig forud for dette?"; Hvad vil der ske med ham (hovedpersonen) nu?"; "Hvad vil der ske senere?".

Det er igen helt afgørende at gøre sig klart, at det er ikke en kreativitets test, og det er heller ikke en intelligens test. Det er en test, som skal vise, om ansøgeren er ambitiøs eller ej.

En besvarelse, som kendetegner et højt ambitionsniveau, vil være karakteriseret ved, at hovedpersonen sætter sig et passende mål - ikke for højt og ikke for lavt. Han lægger en plan, der rækker ud i fremtiden, i den hensigt at nå dette mål.

Den ambitiøse ansøger sætter sig et realistisk mål, som det er muligt at nå, hvis han anstrenger sig.

En ansøger, som sætter sig et idealistisk højtflyvende mål, vil have afsløret sig selv som ikke-ambitiøs, han søger blot en undskyldning for den fiasko, han selv inderst inde forventer.

En ansøger, som sætter sig et meget nemt og overskueligt mål, vil have afsløret, at hans angst for fiasko overskygger hans ambitioner.