1. Personlighedstest er vigtige for Karriere

Når vi i fjernsynet ser Arnold Schwarzenegger repræsentere Staten Californien, er det fuldstændigt som at se ham i Terminator. Det er fordi, han i filmene grundlæggende blot spiller sig selv, sin egen personlighed.

Kun gudbenådede karakterskuespillere kan overbevisende fremstille en personlighed forskellig fra deres egen. Vi skal ikke prøve at påtage os en anden personlighed. Det vil kun komme til at virke stift og uægte.

Men vi kan bringe os selv fremad på banen ved at give en personlighedstest en tvist herimod de typer, som konsulenterne og virksomhederne gerne vil have.

Personale konsulenterne vil fortælle os forud for en test, at vi skal blot slappe af og svare med det første, der falder os ind. Det er også i vor egen interesse, vil de sige, vi skulle jo nødigt komme på den forkerte hylde. Testen er hundrede procent videnskabelig, vil de forsikre os.

Det som irriterer os ved de typiske test spørgsmål er, at de er "context-løse". De har ingen sammenhæng med specifikke situationer. De fleste udsagn i en test kan en ansøger associere tilfældigt, alt efter hvilke oplevelser og erfaringer, han for nylig har haft.

Den kan for eksempel indeholde sådanne spørgsmål som "Kan du godt lide selskabelighed?" Svaret vil score på indadvendt eller udadvendt personlighed. De fleste ville nok ønske at, de kunne stille et modspørgsmål : "Hvilken slags selskabelighed?".

Svaret kan komme til at afhænge af, hvilken erfaring med selskabelighed ansøgeren tilfældigvis har haft sidst. Det har måske været en overfyldt bar efter midnat med lydstyrke 90 decibel eller en hyggelig sammenkomst med venner, kollegaer eller familie.

En anden type context-løse spørgsmål er dem, der går på: "Mener andre, at du er den og den type eller ikke?". Man ville ønske, at man kunne spørge: "hvilke andre?" Er det kolleger, sportskammerater eller hvad? Ansøgeren er tvunget til at sætte kryds ved et eller andet, ellers kan han ikke komme videre, og så kan han komme til at foretage sig noget ret tilfældigt.

En studerende bistår en psykologi-professor med at organisere en hurtig personligheds test. Andre studerende er testpersoner.

Den første testperson kommer ind og får forevist et glas med vand, halvt fuldt.

"Hvordan vil du beskrive dette glas vand?", spørger professoren.

1. testperson: "Det er halvt tomt".

Professoren noterer "pessimist" i sin rapport.

Den anden testperson kommer ind og får forevist glasset med vand.

"Hvordan vil du beskrive dette glas vand?", spørger professoren.

2. testperson: "Det er halvt fuldt".

Professoren noterer "optimist" i sin rapport.

Den tredie testperson kommer ind og får forevist glasset med vand.

"Hvordan vil du beskrive dette glas vand?", spørger professoren.

3. testperson: "Det ser ud, som om I har brugt alt for meget glas til den smule vand".

Professoren ser desorienteret ud og ved tydeligvis ikke, hvad han skal skrive i sin rapport.

"Åh, undskyld", siger den studerende, som bistår med den praktiske afvikling af testen, "jeg glemte at fortælle Dem om - ingeniørerne - de har ingen personlighed! De ønsker blot at løse problemer."

"Hej, hyggeligt at møde dig, tillad mig at fortælle dig, hvem du er. Sådan er introduktionen, venlig men bestemt, som udgår fra personligheds-tests." Annie Murphy Paul. Således indleder Annie Murphy Paul sin bog "The Cult of Personality Testing". "Virkeligheden er, at personlighedstest kan ikke måle de komplekse mennesker, vi er;" skriver hun. "De kan ikke forudsige, hvordan vi vil reagere i bestemte roller eller situationer. De kan ikke forudsige, hvordan vi ændrer os i tidens løb. Mange test søger (og finder) sygdomme og dårlige træk langt mere end sundhed og styrke. Mange andre står ikke mål med kriterier for videnskabelige standarder for gyldighed og pålidelighed. Konsekvenserne af disse fejl er virkelige. Vort samfund træffer kritiske beslutninger - om en fader eller moder skal have forældremyndighed, om en arbejder skal tilbydes et job, om en studerende skal tilmeldes en skole eller et bestemt program - på basis af dybt fejlagtig information." Kun i forbindelse med indadvendt/udadvendt og eventuelt aggressiv/ikke aggressiv kan man måske tale om medfødte dispositioner, mener hun. Al resten kan ændre sig med alderen og som følge af livets erfaringer. Vi er helt i stand til at tilpasse vor adfærd til situationen. Sofistikerede personligheds-test vil blot sætte mennesker i bås i en tidlig alder. Bogen udkom i 2004 og syntes at have fået en ret barsk modtagelse af den magtfulde psykiatriske industri i USA og deres lakajer på avisredaktionerne. Vi kan ikke finde et link til en anmeldelse, som yder den retfærdighed. Men her på DH-debat kan vi varmt anbefale bogen. Den fortæller om kunstneren Rorschach og hans blækklattest, Starke Hathaway og hans rent empiriske MMPI test, det usædvanlige forhold mellem Henry Murray og Christiana Morgan og deres TAT test, den intelligente husmor Isabel Myers og hendes MBTI test, arbejds-narkomanen Raymond Cattel's excentriske personlighed og hans 16PF test. Alt er fortalt i en varm og indlevende stil. Bogen er betydelig mere velskreven end de anmeldelser, som har har skrevet om den.