Nødret og Prerogative

Nødret vil sige, at regenten eller regeringen i en nødsituation træffer foranstaltninger, som er udenfor lovens rammer eller direkte imod lovens bogstav. Nødret besluttes af den udøvende magt.

For eksempel er efterretningstjenestens kartoteker et typisk eksempel på nødret. De er i klar modstrid med Grundlovens paragraf 77 - "Censur og andre forebyggende foranstaltninger kan ingensinde påny genindføres".

Samfundsmæssig nødret bygger på den sandhed, at det vigtigste formål med al regering er folkets bedste.

Demokrati, love og menneskerettigheder er blot midler, som folket kan bruge til at kontrollere den udøvende magt med og derved sikre, at den arbejder for det egentlige formål, som er samfundets bedste.

Menneskerettigheder og demokrati bør ikke gøres til fælles værdier, som erstatter det egentlige formål. De er kun redskaber i den politiske proces. Hvis love, demokrati eller menneskerettigheder står i vejen for dette formål, vil den udøvende magt gøre ret i at ignorere dem.

Nødret kan indebære, at den udøvende magt griber ind i nogle borgeres frihedsrettigheder, defineret i følge gældende love, for derved at opnå det større mål, som er folkets og landets bedste.

Nødret kan vanskeligt defineres i en forfatning eller anden lov, da den jo netop per definition drejer sig om foranstaltninger, som ikke er indenfor lovens rammer eller står i modsætning til eksisterende loves skrevne bogstav. Den tager højde for situationer, som lovgiverne ikke var i stand til at forudse, da lovene blev lavet.

Regler for nødret eller prerogative, som Locke kaldte det, kan heller ikke defineres af international juridisk litteratur eller juridiske eksperters notater. Hvis situationen kræver, at den udøvende magt ikke kan følge nedskrevne love, hvorfor skulle den så lade sig binde af juridiske professorers publikationer?

Efter at nødsituationen er overstået, bør den udøvende magt søge om godkendelse for sine dispositioner hos den lovgivende magt og i sidste instans hos folket.

Når helten i en amerikansk aktion film springer ind i en tilfældig privat bil, trækker politiskiltet frem og siger: " Police, we need this car, get out". Så er det en slags populær fremstilling af nødret.

Politiagenten tilsidesætter en mindre betydningsfuld lov, nemlig privatpersonens ejendomsret og råderet over hans bil, for at opnå et større fælles gode, nemlig anholdelsen og domfældelsen af den store samfundsfjende, som han forfølger.

John Lockes Prerogative

Filosoffen John Locke var arkitekten bag de moderne vestlige demokratier. Det var hans ideer om demokrati, som de tretten oprørske engelske kolonier tog til sig i 1776 i deres nye forfatning for Amerikas Forenede Stater. Det nye demokrati i det fjerne Amerika blev en meget vigtig inspiration for den følgende franske revolution i 1789.

Locke skabte ideerne om det repræsentative demokrati, regelmæssige valg, magtens tredeling og meget mere.

Hans politiske hovedværk er "Second Treatise of Government", Kapitel 14. "Of Prerogative" beskriver regeringsbeslutninger, der ikke er fastlagt af lov. (Se link til kapitlet på dansk ovenfor)

John Locke var opmærksom på faren for, at man kunne komme til at glemme det egentlig formål med lovgivning og regering og fortabe sig i pedantiske spekulationer om demokrati teoretiske detaljer.

Det grundlæggende formål med love og regering er folkets bedste, skrev Locke : " - idet de med rette vurderede, at de hermed intet gjorde til skade for deres love, da de handlede i overensstemmelse med grundlaget og formålet med alle love, samfundets bedste." (Sec. 165)

Den udøvende magt bør være i stand til at træffe beslutninger udenfor lovens rammer, mente Locke.: "idet lovgiverne ikke er i stand til at forudse og opstille love for alt, som kan være nyttigt for samfundet, lovenes udøvende magt, som har magten i sine hænder, har ifølge de generelle naturlige love en ret til at gøre brug af den til samfundets bedste, i mange tilfælde, hvor landets love ikke giver nogen anvisning, "(Sec. 159).

I nødstilfælde bør det også være muligt for en regering at træffe beslutninger imod lovens bogstav, til samfundets bedste.: " Denne magt til at handle efter eget skøn, til samfundets bedste, uden lovens forskrift, og sommetider endog imod den, er hvad der kaldes prerogative." (Sec. 160).

Dette er, hvad vi kalder nødlov eller nødret.

Formålet med regering, mener Locke, er folkets bedste. Lige meget hvilke spidsfindige argumenter svage prinser kan føre i marken til støtte for deres korrupte sag, er det ikke rigtigt og retfærdigt, hvis ikke den generelle retning af deres politik er til samfundets bedste.

Folket har ingen problemer med at afgøre, om en prins' regering er til folkets bedste eller ej.

Interneringen af Kommunisterne i 1941

I Danmark har den udøvende magt i en række tilfælde tiltaget sig prerogative, eller nødret, som vi kalder det.

Da tyskerne åbnede deres Barbarossa offensiv imod Sovjetunionen d. 22 juni 1941 krævede den tyske besættelsesmagt i Danmark 196 navngivne danske kommunister arresteret og taget i forvaring, heriblandt tre medlemmer af Folketinget.

Statsminister Stauning gav ordre til, at tyskernes ønske skulle efterkommes.

I alt 325 kommunister blev arresteret af det danske politi og anbragt i Vestre Fængsel eller interneret i Horserød Lejren i nærheden af Helsingør.

To måneder senere, den 20. august 1941 vedtog Folketinget en lov med tilbagevirkende kraft, som forbød kommunistisk virksomhed og gav grundlag for arrestation af enhver, som antoges at ville deltage i en sådan virksomhed.

Denne beslutning fra den udøvende magt var et klart brud på grundloven. Den var i åben modsætning til lovens bogstav.

Fængslingen af kommunisterne var i modstrid med grundlovens paragraf 71, også dengang: "Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning underkastes nogen form for frihedsberøvelse".

Fængslingen af folketingsmedlemmerne var i modstrid med paragraf 57: "Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art , - "

I juridisk sprogbrug kaldes en lov med tilbagevirkende kraft "Ex post facto lov". Sådanne love bliver i almindelighed betragtet som et brud på retssikkerheden. Man kan jo ikke sige, at en nation bliver regeret ved lov, når lovene først bliver lavet efter, at begivenhederne har udspillet sig og tilpasset efter, hvem man nu gerne ville have ram på.

Beslutningen var et typisk tilfælde af nødret eller prerogative, som Locke ville have udtrykt det, hvilket også regeringen selv gav udtryk for.

I sommeren 1941, da dette skete, syntes de tyske hære uovervindelige.

I hurtigt tempo havde tyskerne overvundet Danmark, Norge, Holland, Belgien, Polen, Frankrig, Jugoslavien og Grækenland. Det var med nød og næppe lykkedes englænderne at evakuere deres mini hær fra stranden ved Dunkirk - uden tunge våben. USA plejede deres traditionelle isolationistiske udenrigspolitik og tog ikke del i krigen. De fleste politikere vurderede, at det kommunistiske Rusland ville falde sammen mere eller mindre af sig selv under angreb af de erfarne og veludrustede tyske hære.

I 1941 var der al mulig grund til at tro, at Det Tredje Rige ville vinde krigen, og at Tyskland ville blive Europas dominerende magt langt ud i en overskuelig fremtid.

Under sådanne omstændigheder måtte det have syntes meget vigtigt at bibeholde en eller anden form for dansk regering. Det må have stået som det bedste håb om at bevare en slags dansk selvstændighed.

Håbet var ikke urealistisk. Nazisterne syntes at have følt et vist fællesskab med deres nordgermanske folkefæller i Skandinavien, som de opfattede os. Hitler selv havde sympati for den gamle danske konge.

Det måtte have forekommet væsentligt ikke at komme i direkte modsætning til tyskerne. De måtte bringes til at tro, at der var nogen form for fællesskab mellem de to folk. For eksempel, at vi heller ikke kunne fordrage kommunisterne.

Domfældelsen af de Østfront Frivillige i 1945

I løbet af 1945 vendte tusinder af overlevende danske frivillige tilbage fra østfronten.

De blev alle stillet for retten og anklaget for landsforræderi efter en ny lov med tilbagevirkende kraft. Loven blev tilbage dateret til d. 9 april 1940. "...enhver, der har hvervet eller ladet sig hverve til tysk krigstjeneste, straffes med fængsel" hed det loven.

Love med tilbagevirkende kraft bliver som hovedregel betragtet som et brud på retssikkerheden. De kaldes med juridisk sprogbrug for "Ex post facto love". Man kan jo ikke sige, at en nation bliver regeret ved lov, når lovene først bliver lavet efter at begivenhederne har udspillet sig og tilpasset efter, hvem man nu gerne ville have ram på. For eksempel blev det strafbart at have været frivillig i tysk tjeneste, medens det ikke var strafbart at have været finlandsfrivillig eller at have deltaget i den spanske borgerkrig.

Domfældelsen af de østfront frivillige var et prerogative, som den udøvende magt havde tilegnet sig - til folkets bedste. En nødret om man vil, selvom de ikke selv brugte denne betegnelse.

Sagen var, at krigen gik ikke, som Stauning og hans ministre havde frygtet tilbage i 1941. Tyskland blev ikke Verdens dominerende magt.

USA gik ind i krigen med sine umådelige ressourcer og produktionspotentiale. Mod forventning mobiliserede Sovjetunionen enorme mængder af mænd og våben og drev tyskerne tilbage hele vejen fra Stalingrad til Berlin.

I krigens sidste dage angreb engelske flyvere danske skibe og tog, ganske som de angreb skibsfarten og togdriften i Tyskland. Danmark var fjendeland, og de allierede kunne ikke se den store forskel mellem Danmark og Tyskland. Russerne erobrede Bornholm, på samme måde som de havde erobret Øst Preussen, Pommern og Brandenburg.

De allierede havde taget alle de danske skibe, de kunne få fat på, som lovligt krigsbytte erobret fra fjenden.

Danmark havde et alvorligt image problem. Vi blev internationalt opfattet som en slags allieret med Tyskland.

Det var meget vigtigt at blive anerkendt som en allieret, en modstander af de tyske krigsbestræbelser.

Som en del af problemets løsning besluttede regeringen at ofre de hjemvendte østfront frivillige.

De hjemvendte soldater var dybt seriøse og beslutsomme mænd, der havde ladet handling følge på ord. De fleste havde meldt sig for at bekæmpe kommunismen. De var blevet rost i høje toner for deres tapperhed under de hårde kampe i Rusland.

Men situationen krævede ofre, for nationens skyld.

Den 29. Juni 1941, en uge efter tyskernes angreb på Sovjetunionen og interneringen af kommunisterne, dannedes "Frikorps Danmark", et uafhængigt dansk militærkorps, der havde til formål at bekæmpe kommunismen.

Omkring 6000 unge danske mænd meldte sig til kampen mod Sovjetunionen. De blev så godt som alle sendt til østfronten, hvor omkring 2000 faldt.

De frivillige havde al grund til at tro, at regeringen og det officielle Danmark stod bag dem i deres beslutning.

De Hemmelige Kartoteker

I løbet af halvtredserne blev det klart, at den danske efterretningstjeneste førte hemmelig kartoteker over politiske afvigere.

Hemmelige kartoteker over borgere, som ikke havde gjort sig skyldige i noget ulovligt, er en typisk forebyggende foranstaltning, som er i klar modstrid med lovens bogstav i grundlovens paragraf 77: "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."

Den udøvende magt har aldrig forsvaret dette brud på Grundloven. De undgår blot at diskutere det. Det er et prerogative, som de har de har tilegnet sig - til samfundets bedste.

Folket har aldrig for alvor protesteret mod kartotekerne. De fleste ved, at den slags ting er nødvendige, ikke mindst i disse terror tider. Borgerne har i almindelighed haft tillid til, at den udøvende magt ikke ville misbruge dem.

Som Locke skriver, er folket ikke paragraf ryttere : " for folket er meget sjældent eller aldrig nøjeregnende eller spidsfindige i deres meninger.", "tendensen i udøvelsen af sådant prerogative vil let afgøre spørgsmålet." (Sec. 161)

Eksistensen af registreringerne er rigeligt dokumenteret af udtalelser fra skiftende justitsministre.

Hans Hækkerup udtalte sig til folketinget i 1964 at "enhver form for statsfjendtlig virksomhed" blev registreret.

En God Prins Kan ikke få for Meget Magt

"For en god prins, som er opmærksom på den tillid, som er lagt i hans hænder, og er omhyggelig med sit folks bedste, kan ikke have for meget prerogative, det vil sige, magt til at gøre godt." skrev John Locke (Sec 164)

Love, demokrati og menneskerettigheder er udmærkede ting, som vi i høj grad er tilhængere af. Men de bør ikke være formål i sig selv. De er blot midler og værktøj, som folket kan bruge til at kontrollere den udøvende magt, når det er nødvendigt.

Det egentlige formål med al regering er folkets bedste - altså, for vort vedkommende, det danske folks bedste.

Locke skrev om den udøvende magts ret til at udøve ledelse: "Denne magt, som når den bruges til samfundets bedste, og som er passende for regeringens mål og tillid, er utvivlsom prerogative, og bliver aldrig betvivlet: for folket er meget sjældent eller aldrig nøjeregnende eller spidsfindige i deres meninger. De er langt fra at undersøge den ret til prerogative, som i noget tåleligt omfang bliver anvendt til det formål, den er beregnet til, det vil sige, til folkets bedste, og ikke demonstrativt imod det; men hvis det kommer til et spørgsmål mellem den udøvende magt og folket, om en ting hævdet at være prerogative; tendensen i udøvelsen af sådant prerogative vil let afgøre spørgsmålet."