Forside DH-Debat

4. Den Franske Revolution

6. Demokrati som Det Hellige

Hellige Værdier som Samfundets Grundlag

5. Socialismens Hellige Værdier

1. Industrialisering 2. Socialismen
3. Socialistiske Værdier 4. Litteratur

1. Industrialisering og Kapitalisme

Den Franske Revolutions frigjorde den enkelte fra de gamle fællesskaber og banede dermed vejen til økonomisk frihed og det frie marked. Retten til at drive erhverv var ikke længere betinget af medlemskab af særlige organisationer, såsom købmands-gilder eller håndværker-laug. Sammen med den industrielle revolution udviklede denne næringsfrihed sig hurtigt til den økonomiske liberalisme, som vi også kalder kapitalisme.

England og flere andre Europæiske lande forvandledes fra landbrugs økonomier til industri-nationer.

Langt de fleste af virksomhedernes nye arbejdere må have haft en fortid i landsbyerne. Men da de flyttede fra landet til byen fulgte præsten og skolelæreren ikke med, og det nye liv i byerne bød ikke på samme kulturelle sammenhængskraft som før.

En engelsk arbejdspige og den engelske industrialisering

Til venstre: En engelsk arbejdspige.
Til højre: Den engelske industrialisering.

Arbejdsforholdene under den industrielle revolution var forfærdelige.

Med et stort udbud af arbejdskraft kunne arbejdsgivere sætte lønningerne meget lavt. Folk arbejdede 14 til 16 timer om dagen i seks dage om ugen. Flertallet var ufaglærte arbejdere, der fik en meget lav løn. Faglærte arbejdere tjente lidt mere. Kvinder fik en tredjedel eller undertiden halvdelen af den løn, som mænd modtog. Børn fik endnu mindre.

Fabrikkerne var ikke de bedste steder at arbejde. Sollys gennem sodede vinduer var den eneste belysning. Maskiner spyttede sod og røg og i nogle fabrikker var arbejderne dækket af sort sod, når de nåede fyraften. Der var mange ulykker.

Ung Engelsk arbejder

Ung Engelsk arbejder i en af de ny fabrikker.

Havde det ikke været for den ydmygende behandling, som de blev udsat for i de nye fabrikker, ville arbejderne ikke have begyndt at drømme om det retfærdige samfund, socialismen, som skulle virkeligøres her på Jorden og ikke hinsides. Og Karl Marx ville i dag have været en utopisk socialist, kun kendt af historiske eksperter. Han ville have været nævnt i historie-bøgernes fodnoter sammen med Thomas Moore, Charles Fourier, Robert Owen og Louis Blanc.

David Ricardo (1772-1823) var en af tidens førende økonomer. Hans livs sag var, at England skulle industrialiseres så hurtigt som muligt - for enhver pris. For at fremme industrieksporten skulle arbejdskraften være billig, og derfor skulle maden også være billig. Derfor ønskede han at den protektionistiske told på import af korn, som stammede fra slutningen af Napoleonskrigene, skulle ophæves.

Han skrev i sin berømte artikel, "Den jernhårde lønningslov": "Arbejde, som alle andre ting, som bliver købt og solgt, og hvor mængden kan øges eller mindskes, har sin naturlige pris og sin markeds pris. Arbejdes naturlige pris er den pris, som er nødvendig for at gøre arbejderen og hans familie i stand til at overleve og videreføre deres race, uden at den (deres antal) hverken øges eller mindskes."

Engelske arbejdsdrenge 1

Engelske arbejdsdrenge i en kulmine.

Bemærk Ricardos udtryk "i stand til at overleve og videreføre deres race". Der er ingen tvivl om, at den sociale mobilitet i datidens samfund var helt ubetydelig.

Ricardo fortsatte: "Arbejderens evne til at underholde sig selv og den familie, som er nødvendig for at opretholde antallet af arbejdere, afhænger ikke af den mængde penge, som han får i løn, men af den mængde mad, nødvendigheder og bekvemmeligheder, som han er vant til, som han kan købe for penge. Den naturlige pris for arbejde afhænger derfor af prisen på mad og de nødvendigheder og bekvemmeligheder, der kræves for at underholde arbejderen og hans familie. Når prisen på mad og nødvendigheder stiger, vil arbejdets naturlige pris stige, ved et fald i prisen, vil arbejdes naturlige pris falde."

Der er blevet sat spørgsmålstegn ved om han mente at arbejdets naturlige pris repræsenterede den pris som muliggjorde arbejderens rent biologiske overlevelse, eller om det skulle fortolkes som en udvidet overlevelsesbegreb; som for eksempel at man idag vil finde det vanskeligt at overleve uden et TV.

Engelske arbejdsdrenge

Flere engelske arbejdsdrenge.

Med arbejdernes nødvendigheder og bekvemmeligheder har han sikkert ment mad, tøj, brændsel, tobak og en flaske gin nu og da.

Et af hans hovedbudskaber var at arbejdes pris vil påvirke arbejdernes antal. Det indikerer, at han faktisk har haft arbejdernes biologiske overlevelse i tankerne.

En anden af tidens berømte økonomer, Thomas Malthus, havde betænkeligheder ved Ricardos ide om Englands hurtige industrialisering for enhver pris. Han mente at en sådan ensidig økonomisk udvikling af industrien på bekostning af landbruget ville skabe moralske problemer, hvilket jo viste sig at være rigtigt, idet ideen om socialisme opstod i England.

Malthus var den eneste økonom, der understøttede den protektionistiske korn-told. Ved at opmuntre til indenlandsk produktion, argumenterede Malthus, ville korn-tolden udvikle også landbruget og garantere Britisk selvforsyning med mad.

Det gik ikke sådan, idet en stor del af Storbritaniens landbrugs-jord blev udlagt som græsgange for får - for at forsyne den fremvoksende tekstil-industri med uld.

Upstairs and downstairs life og engelske arbejderbørn

Til venstre: Upstairs and downstairs life. Illustration fra 1800-tallet.
Til højre: Engelske arbejderbørn.

Men Malthus var enig med sin ven Ricardo i at arbejderne selv var skyld i deres elendighed. De fik for mange børn; derved blev udbuddet af arbejde større, og dette lagde et pres på lønnen.

Blot nogenlunde begavede arbejdere med selvrespekt måtte have haft svært ved at acceptere sådan en holdning hos eliten, nemlig at arbejdere og deres efterkommere i al evighed var dømt til at leve på eksistensminimum. De kunne leve eller dø på samfundet bund, og det ville kun bekymre fabriksejerne og resten af overklassen i det omfang, at der eventuelt blev mangel på arbejdskraft.

Hvad andet kunne de gøre end at støtte ideer om socialisme, anarkisme, syndikalisme eller kommunisme? Det var på den måde, at socialismen for alvor kom ind i Verden.

2. Socialismen

Socialismen er en social-konstruktivistisk ideologi, som beskriver et ideal-samfund, der taler til de enkeltes individuelle drømme om det retfærdige samfund. I sin essens er den revolutionær, idet den siger at alt gammelt skal nedbrydes og kasseres, og et nyt rationelt og postuleret etisk overlegent samfund skal opbygges helt fra grunden.

Socialister kan mene at det kapitalistiske samfund bygger på en primitiv darwinistisk overlevelseskamp, alles kamp mod alle. Medens deres fremtidige samfund derimod bygger på menneskets gode følelser for hinanden, nemlig fællesskab, samarbejde og rationel planlægning.
Arbejder møde i attenhundretallet

Engelsk arbejder-møde i 1800-tallet.

De mener at alt, hvad der produceres er sociale produkter skabt af mange i samarbejde, og derfor skal alle have lige ret til at forbruge de producerede varer. De mener grundlæggende at privat ejendomsret til jord og produktionsmidler er uretfærdig fordi den skaber ulighed mellem dem, som har, og dem, som ikke har, og derfor bør samfundet som helhed kontrollere al sådan ejendom med en central politisk planlægning til fordel for alle dets medlemmer.

Imidlertid, sådanne socialistiske økonomiske systemer - nominelt baseret på offentlig ejendomsret og central planlægning - er allerede blevet realiseret i en stor del af Verdens nationer - alle steder med meget begrænset success.

Den socialistiske agitator Vladimir Iljitch Lenin

Den socialistiske agitator Vladimir Iljitch Lenin.

Da den Russiske Zar i 1917 måtte abdicere under presset fra Første Verdenskrig, opstod et magt-vacum, som blev udnyttet af et beslutsomt socialistisk parti kaldet Bolchevikerne - ledet af Lenin. Det lykkedes dem at få soldaterne i Petrograd (Sct Peterborg) over på deres side, og derefter kunne de afgøre resten til deres egen fordel.

De indsatte soldater på strategisk vigtige positioner i Petrograd. Om natten trængte de ind i Vinterpaladset, hvor den provisoriske regering befandt sig, og arresterede alle ministrene.

Men ved valget til den grundlovsgivende forsamling få uger efter, fik de ikke-bolsjevikiske partier flertal. Da forsamlingen mødtes første gang i januar 1918 krævede bolsjevikkerne, at de delegerede skulle underordne sig den nye sovjetregering, men forsamlingen nægtede. Lenin løste problemet meget simpelt ved at lade soldater opløse forsamlingen.

Den Russiske revolution i 1917

Den Russiske revolution i 1917. Foto International Socialist Review.

Tyve år senere, i 1939, stod bolchevikkerne med Stalin i spidsen overfor et politisk fallit. Han havde ladet de fleste af hans egne partikammerater fra 1917, det meste af officerskorpset og hundredetusindvis af andre Russere henrette. Han havde genindført slaveriet for millioner i arbejdslejre i det nordlige Rusland og Sibirien, og han havde genindført stavnbåndet, idet han havde forbudt bønderne at forlade deres landsbyer. Hans folkelige støtte var formentlig helt ubetydelig.

Men han blev reddet på kanten af afgrunden ved at hans værste fjender gik i krig mod hinanden, idet Storbritannien og Frankrig erklærede krig mod Tyskland, og derefter blåstemplede de Stalin ved at gøre ham til ligeværdig partner i kampen mod "ondskabens fyrste". De allierede ydede Sovjetunionen massiv materiel støtte ved hjælp af konvojer til Murmansk, som muliggjorde at Stalin og bolchevikkerne ikke blev løbet helt over ende i den første kritiske tid efter det Tyske angreb i 1941.

Fire år efter, i 1945, fremstod Sovjetunionen som den egentlige sejrherre efter Anden Verdenskrig. Den Røde Hær havde besat de Øst-Europæiske nationer Polen, Czechoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Øst-Tyskland og erklærede dem for socialistiske folke-demokratier. I en fortrolig kreds fortalte Stalin: "Denne krig er ikke som nogen tidligere krige. Den, som okkuperer et område, påtvinger det også sit sociale system. Enhver påtvinger de besejrede sit eget system så langt som hans divisioners magt rækker. Og anderledes kan det ikke være". (Bent Jensen).

Fangelejr i det nordlige Rusland

Fangelejr i det nordlige Rusland.

I hovedsagen blev kun Kina og Cuba socialistiske uden direkte indsats af den Røde Hærs divisioner.

Der er ført teoretiske argumenter mod effektiviteten af en socialistisk samfundsøkonomi.

Ludwig von Mises argumenterede i 1922 at da der i socialismen ikke er markedskræfter, som kan definere en markedspris, vil det ikke være muligt at udføre økonomiske kalkulationer. Det vil derfor ikke være muligt at beregne om det ene eller det andet økonomiske alternativ vil være det mest fordelagtige at gennemføre. Derfor kan en socialistisk samfundsøkonomi ikke optimeres, og derfor ville socialismen uundgåelig fejle.

Karl Hayek skrev i 1944 at under socialisme, ville den økonomiske planlægning uundgåeligt falde tilbage på en lille gruppe af centralt placerede personer, som skal træffe en uoverskuelig mængde beslutninger vedrørende priser og mængder, som et kapitalistisk system alternativt ville gøre automatisk. De menneskelige beslutningetagere vil være ude af stand til at behandle den overvældende mængde af information og det efterfølgende kaos vil bane vejen for et diktatur.

Men det er ikke nødvendigt at analysere problemet teoretisk, fordi der - som ovenfor nævnt - er gennemført et fuld-skala forsøg, som inkluderede hele nationer med millioner af mennesker i næsten en trediedel af Verden gennem mindst 50 år.

Både socialismen i Sovjetunionen og i folkedemokratierne viste sig at være ineffektive med ringe økonomisk vækst. I 1988 fremlagde Mikhail Gorbatsjov en rapport for partikongressen i Moskva, som fortalte at sovjet-økonomien ikke var vokset i tyve år med undtagelse af vodka-salget og de højere priser, der blev betalt for Sovjetisk olie.

I andre Europæiske lande findes der mange politiske partier - endog regerende politiske partier - som betegner sig selv som socialister. Men denne betegnelse dækker blot over en Robin Hood politik, som går ud på at beskatte de "rige" og overføre provenuet til de angiveligt fattige, som er partiernes kernevælgere. Disse partier har ingen intentioner om at ændre ved den kapitalisme, som vi i virkeligheden ikke har noget alternativ til.

3. Socialistiske Værdier

Illustration i Rousseau's Afhandling om Ulighed

Illustration i Rousseau's Afhandling om Ulighed fra 1750. Gud giver en ung mand skønhed, medens en satyr protester vildt, fordi han mener at det er uretfærdigt at nogle er smukkere end andre. Foto SWAMP.

- Lighed. Kravet om lighed var og er den grundlæggende drivkraft i socialismen. Socialister er tibøjelige til at føle og mene at det er uretfærdigt at nogle har højere status i samfundet end andre på grund af at de er fødte ind i familier og samfundsgrupper, som har større magt og indflydelse og mere materiel rigdom end andre grupper, og derved har disse heldige individer fået en bedre start i deres karriere end andre individer.

De mener grundlæggende det er uretfærdigt at nogle har højere status i samfundet end andre, fordi det repræsenterer ulighed - uanset om de mere successfulde er startet helt fra bunden. De kommenterer således aldrig Lars Larsens Jysk Sengetøjeslager eller andre, som vitterligt har startet deres karriere i meget almindelige familier.

Socialister føler sig solidariske med de fattige i samfundet og mener at under det fremtidige socialistiske system vil der ikke længere være fattige og undertrykte i samfundet, alle vil være lige eller næsten lige.

Men Marx gik ikke meget ind på emnet, han tager det nærmest som en selvfølge at alle bør være lige.

Han nævner aldrig Rousseau, men det falder i øjnene at hans inddeling af mennesker i klasser - defineret af ejendomsret eller manglende ejendomsret til produktionsmidlerne - og deraf følgende beklagelige ulighed, minder meget om Rousseaus råb om retfærdighed hundrede år tidligere: "Den første mand, der satte sig i besiddelse af et stykke jord ved at sige: dette er mit, og fandt folk enfoldige nok til at tro på ham, var den virkelige grundlægger af civilsamfundet. Hvor mange forbrydelser, krige og mord, og hvor mange rædsler og ulykker kunne menneskeheden ikke have været sparet for ved at trække pælene op, fylde grøften og råbe til deres fæller: "Pas på ikke at lytte til denne bedrager; I er fortabte, hvis I bare en gang glemmer at jordens frugter tilhører os alle, og jorden selv tilhører ingen." Kendskab til Rousseau har ganske givet hørt til almindelig dannelse på Marx's tid.

Rousseau's "Afhandling om Ulighed" må også have været almindelig kendt i tiden. Den beskriver alle de former for ulighed, der eksisterer blandt mennesker - herunder forskelle i intelligens, styrke, skønhed og rigdom. Rousseau's mål var at afgøre, hvilke slags ulighed, der er "naturlig", og hvilke der er "moralsk" - altså unaturlig - og dermed etisk forkastelig.

Harrison Bergeron

Harrison Bergeron er en science fiction novelle af Kurt Vonnegut fra 1961. Den beskriver at i året 2081 bliver alle Amerikanere ved lov erklæret fuldstændig lige. Ingen må være smartere, smukkere, stærkere eller mere atletiske end nogen anden. General Handicapper Office's agenter håndhæver ligestillingsloven, der tvinger borgerne til at bære "handicap": masker for dem, der er for smukke, headset højtalere, der forstyrrer tankerne i ørerne hos dem, som er for intelligente, og tunge vægte for dem, som er for stærke og atletiske. Harrison Bergeron er en smuk, intelligent, tapper og atletisk teenager på fjorten år; en dag i april bliver han fjernet fra sit hjem på grund af overtrædelse af ligestillingsloven. Han bliver efterfølgende skudt for åben skærm af General Handicapper Office's leder. Foto: Relentless Magazine.

Lighed har idag fået en endog stærkere moralsk overlegenhed. Alle skal være lige - kvinder og mænd, muslimer og kristne, lærere og elever, unge og gamle, dovne og flittige, raske og invaliderede, rige og fattige. Ethvert moderne politisk program eller manifest må nødvendigvis indeholde en erklæring om at denne gruppe eller parti tilstræber lighed. Programmet eller projektet vil blive vurderet efter i hvilken grad det skaber lighed.

Imidlertid, i den virkeliggjorte socialisme i Sovjetunionen og folkedemokratierne var der ikke tale om lighed. Ledende medlemmer af det selvsupplerende kommunistiske parti var langt mere lige end andre - ikke blot målt på magt og indflydelse men også på belønninger. De fik mange flere penge mellem hænderne, bedre lægehjælp, bedre pensioner, bedre boliger, mere luxuøse ferier og de havde mulighed for at købe ind i exklusive stormagasiner, som også førte vestlige varer. I det socialistiske Kina har efterkommere af generaler fra Den Lange March etableret sig som en ny adel med adgang til at manipulere med svimlende formuer.

Kammerat Napoleon i Orwell's roman Animal Farm

Kammerat Napoleon og hans nærmeste i Orwell's roman "Animal Farm".

Det kapitalistiske system - eller skal vi sige mangel på system - har udviklet sig organisk sammen med den vestlige civilisation, som så mange idag stræber efter at tilintetgøre.

Det er mænds natur at hige efter kvinders kærlighed, og vestlige mænd higer mere and andre - og det er den dybere liggende biologiske årsag til Vestens success.

Mænds psykologi er karakteriseret ved et ubevidst behov for at udrette noget eller skabe noget, som kan give dem anerkendelse, såsom udføre store bedrifter, opfinde nye metoder eller andre præstationer, blive rige eller berømte - og derved gøre sig fortjente til en plads hos kvinden. Nogle vil indvende at mænd også rivaliserer om rang og status. Men det er i virkeligheden næsten det samme, for - som enhver ved - høj status og berømmelse vil give adgang til kvinders kærlighed.

Men ikke alle mænd har lige stor succes. Derfor vil denne uophørlige stræben efter rang og status uundgålig medføre ulighed, nogle vil opnå højere status end andre. Men denne ulighed er en helt nødvendig betingelse for og motivation i det vestlige kapitalistiske samfunds udvikling.

En utopisk tilstand af fuldkommen lighed ville være meget skadelig for samfunds-økonomien. Man kan forestille sig et socialistisk system med tæt på fuldkommen lighed. Skal vi sige at rang og status bliver nulstillet hvert år eller hvert femte år, og så skal de rivaliserende mænd hver gang stilles lige og starte forfra. I et sådant samfund vil al udvikling gå i stå, fordi agenterne ville føle at det er dybt uretfærdigt, alle deres anstrengelser på forhånd er forgæves og de kommer aldrig nogen steder, fordi de løber rundt i et hamsterhjul.

Vindebro til fortet Ponta da Bandeira, Lagos i Portugal

Vindebro til fortet Ponta da Bandeira, Lagos i Portugal. Foto Georges Jansoone Wikipedia.

Men idag har uligheden antaget nye og større dimensioner.

Globaliseringen har skabt superrige forretningsmænd, hvis magt og formue overgår alt, hvad verden hidtil har set. Da globaliseringen blev en realitet i slutningen at 1900-tallet, kom Big Tech først til fadet og skabte deres fantastiske formuer. De vil forsvare deres position med næb og klør.

I den Amerikanske debat taler nogle om vindebro-effekten. Dermed menes at så længe broen er nede, er den Amerikanske drøm mulig. Det kan stadigt lade sig gøre at begynde som avisdreng og ende som millionær. Men globalisternes svimlende formuer og samarbejdet mellem dem, som har, indebærer at vindebroen er hejst op eller bliver det i meget nær fremtid, og derefter vil det ikke længere være muligt for dem, som ikke har, at arbejde sig op og komme over på den anden side blandt de rige og berømte. Man kan tro at det vil få en lignende virkning på samfunds-økonomien som et socialistisk system.

- Fællesskab. Socialismen lægger stor vægt på fællesskab. Marx fortæller gang på gang at de proletariske arbejdere er umådeligt sociale og vil intet hellere end at gøre alting sammen. I "1844 Manuscripts" fastslår Marx at det nye kommunistiske menneske vil foretrække at udføre de fleste menneskelige aktiviteter i fællesskab. Han skriver: "Følelsen og nydelsen af andre mennesker er blevet min egen motivation."

Sovjettisk propaganda plakat for opfyldelse af femårsplanen

Sovjet-Russisk plakat, som opmuntrer arbejdere til at opfylde femårsplanen på kun fire år. Sovjetunionen var et land med en statsstyret økonomi. Hvert femte år udviklede regeringen planer for alle virksomheder og kollektiv-brug i hele Sovjetunionen og beordrede dem til at producere visse nøjagtigt anførte mængder af produkter i den følgende femårsperiode. Det udvalg, der var ansvarligt for at udarbejde disse planer, hed "Gosudarstvenny Komitet po Planirovaniyu" (Statens planlægnings-komite) populært kaldt "Gosplan".

Socialister forestiller sig at folket, fællesskabet, skal overtage produktions-midlerne, det vil sige fabrikker og virksomheder. Men det indebærer i virkeligheden at alle fabrikker og virksomheder skal underlægges en central statslig politisk ledelse, som det siges at have været tilfældet i Sovjetunionen og folke-demokratierne. En ledelse, som vil virke umådelig fjern for de almindelige ansatte, og ikke vil give nogen realistisk association til fællesskab.

Imidlertid, i Sovjetunionen og folkedemokratierne var det hverken fællesskabet, proletariatet eller folket, som kontrollerede produktionsmidlerne, det var en selvsupplerende og begunstiget elite, som kaldte sig bolchevikerne, enheds-partiet eller lignende. Folket, herunder arbejderne havde intet at skulle have sagt.

- Frihed. Dog mente Marx i sine forestillinger om den endelige kommunisme at fællesskaber bør være helt frie og uformelle, da procedure-regler, produktions-planer og -terminer, kvalitets-standarder og specifikationer - som det enkelte socialistiske menneske ikke selv har bestemt - vil skabe fremmedgørelse og dermed dis-engagement. Alle aktiviteter skal være frie og spontane og ikke reguleres af stive regler, som hæmmer de enkeltes kreativitet. Enhver skal kunne udfolde sig "som menneske". Hvilken frihed aldrig har været til stede nogen steder i Sovjet Unionen, folkerepublikkerne eller det kommunistiske Kina.

Indgang til Christiania

Indgang til Christiania. Beboerne i Christiania søger at forene et fællesskab med Marx's drømme om det kommunistiske samfund uden egentlig ledelse med magtmidler. Det indebærer for eksempel at alle skal være enige før en beslutning kan træffes, således at ingen bliver bundet af beslutninger de ikke er enige i - simpel stemme-flerhed er ikke nok. Man må tro at det er de mest udholdende, som får sat deres vilje igennem. Foto Neptuul Wikipedia.

Faktisk kan den virkeliggjorte socialisme i Sovjetunionen og folkerepublikkerne inklusive Kina overhovedet ikke forbindes med frihed - tværtimod.

Stalin genindført slaveriet for millioner i sine arbejdslejre i det nordlige Rusland og Sibirien og han genindførte stavsbåndet, idet det blev forbudt for bønderne at forlade deres landsbyer. Han tvangs-deporterede millioner af etniske Polakker, Nordmænd, Finner, Estere, Letter, Lithauere, Volga Tyskere, Kalmykker, Koreanere og Ukrainske såkaldte kulakker til øde områder i Sibirien og Central Asien. Han fratog alle bønder deres jord, som blev lagt ind under de såkaldte kollektivbrug.

I det kommunistiske Kina er de enkelte blevet behandlet med en historisk uset vilkårlighed, som er meget modsat hvad man forstår ved frihed. Mao sendte en generation af unge veluddannede mennesker ud på landet til simpelt manuelt arbejde. Under kulturrevolutionen slap han rødgardisterne løs på almindelige kinesere. De havde myndighed til at ødelægge, dømme, straffe og inddrage ejendom i henhold til påståede forbrydelser og love, som de selv opfandt til lejligheden.

Sovjetisk deportation

Sovjetisk deportation. Foto Platforma24.ru.

Moderne socialister vil påstå at Stalin og Mao var historiske undtagelser, som de tager afstand fra, deres moderne socialisme - vil de påstå - vil blive helt, helt anderledes humanitær. Men Stalins og Mao's ugerninger er forbundet med den kommunistiske fantasi om at ødelægge alt gammelt og opbygge et splinternyt samfund helt fra bunden og skabe og forme en helt ny mennesketype - nemlig det socialistisk menneske. Et nyt forsøg på at opbygge et socialistisk samfund vil slippe de samme gamle kræfter løs igen.

- Anti-imperialisme. Sande socialister støtter den tredje verdens kamp mod imperialistisk udbytning. De udviklede vestlige lande køber U-landenes råvarer billigt, og sælger de færdige varer tilbage dyrt, siger de, og det er ikke fair.

Lenin skrev: "Imperialismen er et samfundssystem, hvor magten udøves af monopolkapitalen. Imperialisme betyder, at en lille håndfuld monopolkapitalister kan samle enorme rigdomme som resultat af det arbejdende folks indsats og afsavn.Imperialisme betyder, at mange folk i andre lande er afhængige eller bliver undertrykt af den, at de bliver udplyndret af de kapitalistiske monopoler med det resultat, at sult og nød hersker i disse lande."

Men imperialismen er en meget tyndbenet teori. Der er i virkeligheden ingen årsagssammenhæng mellem de vestlige landes rigdom og U-landenes fattigdom. Det er ikke sådan at Vestens rigdom er årsag til U-landenes fattigdom eller omvendt.

Kinesisk anti-imperialistisk plakat

Kinesisk anti-imperialistisk plakat: "Ned med den Amerikanske Imperialisme og den Russiske revisionisme". Foto Pinterest.

Lad os forestille os, at vi byggede en enorm mur - som Trump ville bygge den mod Mexico - rundt om Afrika og alle de andre udviklings-nationer og så i øvrigt lod dem passe sig selv. De ville da i sandhed være blevet selvstændige nationer med ansvar for sig selv, og ikke længere være nogen form for kolonier. Hvad ville der så ske?

I Vesten ville det nok blive lidt dyrere at få sig en kop kaffe, the eller kakao. Kokosnødder ville stige i pris. Diamanter ville nok også blive dyrere. Men i det store og hele ville vi være i stand til at fortsætte vores liv som før. Vesten har en god fødevare produktion, og der er stadig noget industri tilbage.

Men for U-landene ville det blive en katastrofe. De er dybt afhængige af, at de kan finde noget at eksportere og derved tjene dollars til at købe maskiner, våben og medicin for. De ville synke ned i økonomisk kaos og borgerkrige. De sidste elefanter og næsehorn ville med sikkerhed blive skudt for at skaffe mad og for at sælge deres horn. De sidste oprindelige skove og jungler ville blive fældet for skaffe brænde til madlavning.

- Internationalisme. Som Napoleon ville eksportere Frihed, Lighed og Broderskab til hele Europa, således ønsker de socialistiske ledere at udbrede socialismen til hele Verden og derved angiveligt frelse millioner af lidende og undertrykte folk.

Opfordringen: "Proletarer i alle lande, foren jer!" repræsenterer et vigtigt træk ved socialismen, nemlig at arbejdere antages at have mere til fælles med arbejdere og besiddelsesløse i andre lande og verdensdele, end med deres egne landsmænd, som ikke tilhører arbejderklassen. "Sandt fællesskab omfatter hele Verden", som en socialistisk kandidat udtrykte sig i en valgkamp.

Sovjettisk revolutionsplakat Lenin renser ud

Kammerat Lenin renser ud i Verden. Foto Viktor Deni Wikipedia.

Den kommunistiske verden vil blive en globaliseret verden, fortæller Marx i Det Kommunistiske Manifest. I det nye kommunistiske Verdens-samfund vil nationerne visne væk og dermed vil hele menneskeheden blive forenet i en stor lykkelig familie befolket af de nye kommunistiske uselviske individer: "I stedet for som tidligere at isolere sig og være sig selv nok, træder de forskellige områder og nationer ind i et alsidigt samkvem med hinanden, nationerne kommer til at stå i en alsidig afhængighed af hinanden. Og som det går med den materielle produktion, sådan går det også med den åndelige. De enkelte nationers åndelige frembringelser bliver fælleseje. Den nationale ensidighed og begrænsning bliver mere og mere umulig, og af de mange nationale og lokale litteraturer opstår der en verdenslitteratur."

Socialister forventes at have mere medfølelse med desperate muslimske migranter, fattige børn og undertrykte kvinder overalt i Verden, som de overhovedet ikke kender og ikke har noget personligt forhold til, end med deres egne landsmænd. For dem er Internationale organisationer såsom FN og EU langt vigtigere end de gammeldags nationalstater.

- Rettigheder. Menneskerettigheder, kvinders rettigheder, flygtninge-rettigheder, børns rettigheder, homoseksuelles og transkønnedes rettigheder og endog dyrs rettigheder er vigtige elementer i moderne Danske socialisters politik.

Men for hver gang nogen har en rettighed, er der andre der har en pligt - til at opfylde eller sikre denne rettighed - sikkert nogle af de hvide mænd, som de agter så ringe.

De socialistiske kandidater og vælgere er ikke opmærksomme på at det er nationalstaternes magtmidler i form af embedsmænd, politi og militær, som skal sikre at de nationale love følges, herunder alle de rettigheder, som de ønsker inkluderet i disse love. Uden nationalstaterne ville alle disse rettigheder blot være valgflæsk og varm luft.

4. Litteratur

The iron law of wages - Modern History Sourcebook Ricardos "Jernhårde Lønninglov"
Discourse on Inequality - Jean Jacques Rousseau American University of Beirut

"Stalin en Biografi" af Bent Jensen - Gyldendals Bogklubber.
Til start
20210216
Passed W3C Validation