5. Socialismens Hellige Værdier

Socialismen er ikke en kontrakt-filosofi. De socialistiske ideer forudsætter i høj grad, at de enkelte er villige til at ofre sig i en god sags tjeneste. I den socialistiske begrebs verden er menneskene solidariske med deres klassefæller og de undertrykte folk i den tredje verden.

Det er svært at sige, hvor og hvornår ideen om socialismen opstod. Der har altid været tænkere, der har søgt at beskrive et retfærdigt samfund som et spejl af deres samtid. Man kan gå helt tilbage til Thomas Moores "Utopia" fra 1516.

Men, som Thomas Moores Utopia var det nittende århundredes socialistiske ide også et spejl af samtiden. Ideen om det retfærdige socialistiske samfund var en direkte reaktion på især Englands industrialisering og den engelske liberalisme. Den liberale ideologi frifandt fabriksejerne for ethvert socialt ansvar for deres arbejdere. Enhver forventedes at arbejde for sin egen selvforbedring, og hvis det ikke gik så godt for arbejderfamilierne, så var det virkelig deres egen sag.

I mange sammenhænge kan man diskutere, hvad der kom først, hønen eller ægget. Men i dette tilfælde er der ingen tvivl. Industrialiseringen og de liberale ideer, som var forbundne dermed, var årsagen, og fremkomsten af den socialistiske ide var virkningen.

England og flere andre Europæiske lande, som hurtigt blev industrialiseret, forvandledes fra landbrugs økonomier til industri nationer. Langt de fleste af de nye arbejdere havde en fortid på landet. Havde det ikke været for den hårdhændede og ydmygende behandling, som de blev udsat for i de nye fabrikker, ville de ikke have begyndt at drømme om det retfærdige samfund, socialismen, som skulle virkeligøres her på Jorden, og ikke hinsides.

De nye europæiske forretningsmænds liberale ideer om, at enhver skal blot arbejde på deres egen selvforbedring, ødelagde enheden og sammenhængskraften blandt de Europæiske folk for hundrede år frem i tiden.

Et liberalt konkurrence samfund er ikke en forudsætning for industrialisering, således som liberalisterne ynder at fremstille det. Se for eksempel Japans industrialisering, som har været langt hurtigere end de europæiske nationers. Det er lykkedes dem at udvikle et avanceret industrisamfund og samtidig bevare den nationale idenditet og sammenhængskraft langt bedre end de europæiske nationer.

Japanske fabriksejere har tradition for at føle sig ansvarlige for deres ansatte. For godt nok nogle år siden kunne man således læse i avisen, at en japansk tekstilfabrik måtte lukke, og fabrikkens ansatte stod uden arbejde. Direktøren og hans vicedirektør lukkede sig inde på kontoret og begik harakiri for at vise deres ansvarlighed og deres skam over fabrikkens uheldige økonomiske udvikling.

Havde det ikke været for de tidligere kapitalisters hårdkogte fremfærd overfor deres arbejdere, ville Karl Marx i dag have været en utopisk socialist, kun kendt af historiske eksperter. Han ville have været nævnt i historiske fodnoter sammen med Thomas Moore, Charles Fourier, Robert Owen og Louis Blanc.

David Ricardo var en af det nittende århundredes førende liberale økonomer. Hans livs sag var, at England skulle industrialiseres så hurtigt som muligt, for enhver pris. For at fremme industrieksporten skulle arbejdskraften være billig, og derfor skulle maden også være billig.

Han skrev i sin berømte artikel, "Den jernhårde lønningslov":

"Arbejde, som alle andre ting, som bliver købt og solgt, og hvor mængden kan øges eller mindskes, har sin naturlige pris og sin markeds pris. Arbejdes naturlige pris er den pris, som er nødvendig for at gøre arbejderen og hans familie i stand til at overleve og videreføre deres race, uden at den (deres antal) hverken øges eller mindskes.

Arbejderens evne til at underholde sig selv og den familie, som er nødvendig for at opretholde antallet af arbejdere, afhænger ikke af den mængde penge, som han får i løn, men af den mængde mad, nødvendigheder og bekvemmeligheder, som han er vant til, som han kan købe for penge. Den naturlige pris for arbejde afhænger derfor af prisen på mad og de nødvendigheder og bekvemmeligheder, der kræves for at underholde arbejderen og hans familie. Når prisen på mad og nødvendigheder stiger, vil arbejdets naturlige pris stige, ved et fald i prisen, vil arbejdes naturlige pris falde."

Nu er der blevet sat spørgsmålstegn ved, om han mente, at arbejdets naturlige pris repræsenterede arbejderens rent biologiske overlevelse, eller om det skulle fortolkes som en udvidet overlevelsesbegreb; som for eksempel, at man idag vil finde det vanskeligt at overleve uden et TV.

Med arbejdernes nødvendigheder og bekvemmeligheder har han sikkert ment tøj, brændsel, tobak og en flaske gin nu og da.

Et af hans hovedbudskaber er, at arbejdes pris vil påvirke arbejdernes antal. Det indikerer, at han faktisk har haft arbejdernes biologiske overlevelse i tankerne.

Ricardo var enig med sin ven Thomas Malthus i, at arbejderne selv var skyld i deres elendighed. De fik for mange børn; derved blev udbuddet af arbejde større, og dette lagde et pres på lønnen.

Bemærk også Ricardos udtryk "i stand til at overleve og videreføre deres race". Der er ingen tvivl om, at den sociale mobilitet i datidens engelske klassesamfund var helt ubetydelig.

Nogenlunde begavede arbejdere med selvrespekt måtte have haft meget svært ved at acceptere, at de og deres efterkommere i al evighed var dømt til at leve på eksistensminimum. De kunne leve eller dø på samfundet bund, og det ville kun bekymre fabriksejerne og resten af overklassen i det omfang, at der eventuelt blev mangel på arbejdskraft.

Hvad andet kunne de gøre end at støtte ideer om socialisme, anarkisme, syndikalisme eller kommunisme? Det var på den måde, at socialismen for alvor kom ind i Verden.

Socialismens hellige værdier er groft beskrevet:

1. Socialismen, fremtidens samfundssystem, er det borgerligt liberale samfund etisk overlegent.

Det borgerlige samfund bygger nemlig på en primitiv darwinistisk overlevelseskamp, alles kamp mod alle. Grundlaget for det borgerlige samfund er den enkeltes egoistiske begær efter rigdom.

Det fremtidige socialistiske system derimod bygger på menneskets gode følelser for hinanden, det bygger på samarbejde og rationel planlægning, og med tidens fylde vil det vise sig at være det kapitalistiske samfundssystem overlegent.

2. Socialisterne er solidariske med de fattige i samfundet. Under det fremtidige socialistiske system vil der ikke længere være fattige og undertrykte i samfundet, alle vil være lige eller næsten lige.

3. Socialisterne støtter den tredje verdens kamp mod imperialistisk udbytning.De udviklede vestlige lande køber U-landenes råvarer billigt, og sælger dem de færdige varer dyrt. Og det er ikke fair, siger de.

4. De socialistiske ledere bygger deres beslutninger på en avanceret videnskabelig teori, kaldet den dialektiske materialisme. Ved hjælp af denne teori er kan lederne fremskrive samfundsudviklingen, og derved blive i stand til at træffe de helt rigtige beslutninger.

Den socialistiske videnskabelige teori er temmelig omfattende, Karl Marx's "Kapitalen" alene fylder virkelig mange bind tætskrevne sider med spidsfindige værdi definitioner og dialektiske modsætninger. Dertil kommer Lenins samlede værker, som også fylder mange bind. Også Stalin udgav samlede værker, men de er ikke så moderne mere. Almindelige tilhængere havde ikke mulighed for at overskue hele denne videnskabelige teori, de måtte stole på deres ledere.

I denne rige litteratur kunne man altid finde en passus eller et citat, der passer til situationen. I den henseende minder Marx's og Lenins værker om Bibelen.

I deres taler og artikler demonstrerede de socialistiske lederne deres hengivenhed overfor de hellige socialistiske værdier.

Som Napoleon ville eksportere Frihed, Lighed og Broderskab til hele Europa, således vandt de socialistiske ledere deres tilhængeres hengivenhed ved at søge at udbrede socialismen til hele Verden og derved angiveligt frelse millioner af lidende og undertrykte folk.