7. Fortidens Djævlekampagner

En eksotisk taoistisk tavle blev vist i et fly magasin fra Southern China, "Blue Sky Aviation" i forbindelse med et turist fremstød for Sichuans naturskønne bjerge. Den blev bragt uden særlige kommentarer.

Men det er let at se, hvad den forestiller. Man ser senior djævlen, dæmon kongen, i al sin gru, med rødt hår, frit flagrende "som flammer", med læber "røde som blod", en stor næse "som et hængende trug", en stor mund med spidse tænder og store "runde og udstående" øjne. Omkring ham ser man hans smådjævle, junior djævlene, som har gult eller brunt hår.

Kun det lyshårede hoved, som synes omspændt af hans "flammende" røde hår, kan ikke umiddelbart forklares ud fra nogen djævlebeskrivelser i "Rejsen mod Vest". Måske er det en af de former, som djævle kan forvandle sig til. Monstre og onde ånder var jo kendt for at kunne forvandle sig, således at de kom til at ligne mennesker.

Jeg har set flere lignende tavler fra Sichuan, Qinghai, Tibet området blive præsenteret meget kort i kinesisk fjernsyn.

Funktionen af tavlen synes jeg også, man kan gætte sig til. Det kan næsten kun være en slags "djævle genkendelses tavle", der skal gøre det nemmere at identificere en djævel, når man ser ham. På samme måde som luftmeldekorpset har flygenkendelsestavler, som viser profiler af potentielt fjendtlige fly.

Den er fra Aba County nær Sichuans grænse til Qinghai og Gansu, som i dag er Qiang område.

Tidligere i historien har der netop i disse bjerge levet folk af europæisk type. Yuezhi var sådant et folk.

Yuezhi var bevæbnede med spyd, sværd og buer, de brugte ringbrynjer. De klippede deres hår af ved skulderne, undtagen kongen, som bar langt hår, bundet op med et bånd. De udøvede agerbrug, kvægavl og avlede heste. De brændte deres døde. De spiste gerne stegte påfugle, og de var forfaldne til overdreven øldrikning, altså i følge kineserne. Hvad der forbløffede kineserne mest var, at Yuezhi havde så meget hår på kroppen og i ansigtet, samt deres rød hvide hudfarve.

"Lille Yuezhi nedstammede fra de af Yuezhi folket, som tog tilflugt i Qilian Bjergene i begyndelsen af Han perioden, da Yuezhi blev angrebet af den store Xiong Nu leder, Modun, og deres hovedstyrke blev drevet mod vest ind i Central Asien," står der i noterne til Weilu oversættelsen.

Wei Lu er et historisk kinesisk dokument. "I sen Han dynasty tid kunne de øjensynlig mønstre omkring ni tusind våbenføre mænd, deres hovedcentre var Xining dalen og Lianju territoriet ( Øst og Vest for Koko Nor) i Wuwei med nogle få grupper mod nord i Zhanggye.
(Se "På Sporet af Danerne - i Asien" kap. 10 og 11 på denne hjemmeside )

Boxer oprøret og Kultur Revolutionen

Boxer oprøret var lige så lidt et oprør som kultur revolutionen var en revolution. Begge dele var terror bevægelser, som blev skabt og understøttet af kejseren og personer meget nær kejseren. Det var bevægelser, som, jeg tror, havde deres rod i århundrede gamle taoistiske djævle udryddelses kampagner.

Enke kejserinden Tzu His kunne ikke fordrage sine kristne undersåtter. "Disse kinesiske kristne er de værste folk i Kina. De frarøver de fattige folk på landet deres land og ejendom. Og missiomærerne beskytter dem selvfølgelig, fordi de vil have en andel af byttet selv."
( Boxer Reb.. side26 )

Kristne kinesiske kilder klagede over, at den onde guvenør Ye Hsien overbeviste enkekejserinden om nødvendigheden af boxerbevægelsen. Ye Hsien var oprindelig guvenør i Shantung, hvor bokserbevægelsen blev skabt. Det siges, at enkekejserinden troede på boxernes usårlighed overfor djævlenes kugler og på deres evne til at fremmane titusinder af åndesoldater.

Enke Kejserinde Tzu Hsi, havde tilsyneladende fortalt en af sine hofdamer, at hun også troede, at de kristne missionærer spiste spædbørn og brugte deres øjne til at lave medicin af. ( Boxer Reb .. side 28)

Den kejserlige regering gav boxerne frit løb overfor de fremmede djævle, de kinesiske kristne og iøvrigt alle, som boxerne havde et eller andet imod.

Halvfjerds år senere skabte kejser Mao Kultur revolution. Ganske som boxerne fik de frit løb mod dynastiets fjender. Hvis de i deres retfærdige harme kom til at slå nogen ihjel, blev de ikke straffet. Denne form for kampagner synes at have haft en vis tradition i kinesisk historie.