Overbefolkningen - Den Globale Udfordring

Befolknings-eksplosionen

Overbefolkningen er den dybere årsag til hungersnød, borgerkrige - og flygtninge. "Når krybben er tom, bides hestene", som man siger.

Overbefolkningen vil skabe revolutioner og borgerkrige, som igen vil producere en konstant strøm af flygtninge.

I moderne tid er Jordens befolkning vokset enormt, og det har gjort os sårbare overfor selv mindre klima-ændringer.

Klima-ændringer fremkommer tilsyneladende af naturlige årsager, på grund af solplet-aktivitet, mangel på samme eller af lignende årsager, som er svære at gennemskue. Det kan heller ikke på nogen måde afvises, at drivhus-gasser og andre menneskeskabte ændringer også har en effekt.

Men uanset årsagerne, gør overbefolkningen nationerne særligt følsomme overfor selv små ændringer i klimaet. Blot en enkelt dårlig høst kan bevirke, at yderligt placerede bønder må gå fra hus og hjem, og millioner må gå sultne i seng.

Overbefolkningen er klodens styrende problem, ondets rod så at sige.

Demografi eller befolkningslære er videnskaben om befolkningers størrelse, deres sammensætning efter køn alder, ægteskabelig stilling med videre.

Videnskabsmænd i denne disciplin forudser, at i 2013 vil Verdens befolkning nå de syv milliarder, i 2028 vil vi være otte milliarder, i 2054 ni milliarder, og i år 2200 forventes vi at nå de ti milliarder mennesker på denne planet.

Det fremgår af grafen, at langt den største befolkningstilvækst vil finde sted i udviklingslandene.

Nogle eksperter siger, at det vil ikke være noget problem. Den menneskelige opfindsomhed, som har tjent os så godt hidtil, vil finde måder at løse problemerne på. Andre forudser alvorlige konsekvenser for miljøet og for menneskers sundhedstilstand.

Da Verden i 1918 slikkede sårene efter Første Verdenskrig og den spanske syge, var vi omkring 1.8 milliarder mennesker på planeten. I dag er vi tæt på 6.8 milliarder. Det svarer til noget nær en firedobling på 100 år. Når vi ser dette i et langt historisk perspektiv, kan man roligt sige, at befolkningstallet er eksploderet.

Fossile brændstoffer er det moderne samfunds hjerteblod. Halvfjerds procent af olien bruges til transport. Enorme mængder bruges som energikilde ved fremstilling af kunstgødning og sprøjtegifte og som råstof for plastic. Grundlæggende kan vor moderne økonomi beskrives som en gigantisk proces, som omdanner hydrocarbon til energi og calorier.

Det er alle nationers mål at udvikle sig til et lignende økonomisk og teknisk niveau som USA, Japan og de Europæiske nationer.

Men når vi bliver syv til ti milliarder mennesker på kloden, og de alle skal have en livsstil og et forbrug på noget nært vestligt niveau, vil det blive en enorm belastning for Verdens miljø. Utallige fisk, dyrearter og planter vil uddø. Vi vil få alle former for forurening, og klimaet kan blive værre end nogen sinde. Verdens fossile reserver vil forsvinde i et kæmpemæssigt sug, sikkert i løbet af nogle få generationer.

Derfor er det ikke rigtigt at tie om befolknings-tilvæksen og kun tale om klimaet.

Befolknings-tilvæksten er størst i udviklingslandene.

Verdens nationer kan rangordnes efter fertilitets-rate, altså antal børn per kvinde. Listen anføres af Niger, Mali, Uganda, Afganistan og Somalia, som alle præsterer seks til syv børn for hver kvinde. De Palæstinesiske Teritorier ligger også højt på ranglisten med 5,6 børn for hver kvinde.

Det højst scorende Europæiske land er Færøerne, der indtager nummer 101 på ranglisten med 2,44 børn per kvinde. Danmark ligger nummer 165 skarp forfulgt af Finland med omkring 1,7 børn per kvinde i gennemsnit.

14 millioner af Etiopiens 85 millioner indbyggere skal i år have hjælp for at overleve. Program-medarbejder hos FN's Fødevareprogram, WFP, Fithanegest Gebru, som selv er Etiopier, er ikke i tvivl om hvorfor: "I mit liv er befolkningen vokset fra 25 millioner til 85 millioner. Vi er simpelthen blevet for mange mennesker."

Abby Maxman, landedirektør for hjælpeorganisationen Care i Etiopien, mener, at befolkningsproblemet er undervurderet: "I 2025 vil der være 120 millioner indbyggere i Etiopien. Hvad vil det betyde for fødevareforsyningen?" (citat fra artikel i JP - se link nedenfor)

I december 2009 vil Verdens ledere samles i København for at diskutere Verdens klimaproblem. Men det grundlæggende problem er overbefolkningen, og det vil de ikke tale om, ihvertfald vil de kun gøre det rent forbigående.

Menneskene udnytter Verdens resourcer til noget nær den sidste kvadratmeter dyrkbar jord og den sidste dråbe rent ferskvand. Netop derfor kan det blive katastrofalt med nogle få graders temperaturstigning og nogle få meters stigning af havoverfladen.

Verdens ledere ønsker tilsyneladende ikke at se det virkelige problem i øjnene, og de ønsker ikke at angribe det direkte. Kun Kina har taget fat om problemet med deres et-barns politik.

Den Demografiske Transitionsmodel

Indenfor økonomien har man i Vesten loven om udbud og efterspørgsel og teorien om de selvregulerende markedskræfter. Denne teori tillader Vestens ledere i det store og hele at overlade økonomien til forretningsmændene og lade den udvikle sig "naturligt".

Indenfor demografien har Verdens ledere også en formel, som tillader, at de lader befolknings-udviklingen passe sig selv. Den kaldes "Den Demografiske Transitions Model" (DTM). Det er en model fra 1940, som blev formuleret under indtryk af den historiske udvikling i Europa og USA.

DTM modellen forklarer, at et lands befolkning naturligt udvikler sig gennem fire stadier.

Vestens Faldende Fødselsrate

Fertilitets-raten hos de Europæiske kvinder er faldet dramatisk i løbet af de sidste par årtier. Værst står det til i Øst- og Syd Europa, hvor kvinderne næsten er holdt op med at føde børn.

Dette sælsomme demografiske selvmord finder sted lige foran vore øjne. Denne gåde vil komme til at hjemsøge den historiske forsknings korridorer i de århundreder, som kommer.

Hvorfor valgte de Europæiske folk at holde op med at eksistere? De var Verdens førende folkeslag kulturelt, teknisk og økonomisk. De var rige, som aldrig før. De blev ikke erobret af fremmede folkeslag eller hjemsøgt af dødelige sygdomme.

De valgte blot at holde op med at få børn, og derved forsvandt de stille og roligt fra historien.

Der er næppe tvivl om, at den lave Europæiske fertilitets-rate er forbundet med sådanne kulturelle fænomener og begreber som "Kvindernes Frigørelse" og "Kvinders ret til at bestemme over deres egen krop".

Moderne unge kvinder (og mænd) skal først have deres uddannelse på plads. Efter tre hårde år i gymnasiet, må de simpelthen ud at se Verden, møde nye venner og have anderledes oplevelser.
Derefter kommer mange år på Universitet eller lignende uddannelses-steder, hvor det også vil være forstyrrende - også for det sociale liv - at være gift og have børn. Når uddannelsen er på plads, og de har fundet et arbejde, vil de gerne giftes og have børn - når de altså finder den rette. Men nogle finder aldrig den eneste ene, selv efter mange års ihærdig søgen.

Men det er et af naturens luner, at kvinders evne til at blive gravide er størst, når de er teen-agers eller først i tyverne. Når en kvinde først bliver mere end tredive år gammel kan det være vanskeligt at blive gravid, også selv om hun har en god motivation.

Desuden vil mange kvinder - men ikke alle - til den tid have en karriere stilling, og de finder det ofte ubekvemt at have mere end et barn.

I EU mener man, at en fertilitets-rate på 2,1 netop svarer til en stabil befolkningsmængde. Alle Europæiske nationer undtaget Færøerne ligger langt under. For eksempel har Ukraine en rate på 1,26, Rusland 1,41, Italien 1,31 og kvinder, som er registreret som danske statsborgere, får omkring 1,74 børn per kvinde i gennemsnit.

"I et land ville der ikke længere være mennesker, som kunne nyde et dagligt glas vin og en engelsk bøf til middag" Thomas Malthus

Nu kan man jo mene, at det er ikke Verdens undergang, at en enkelt generation ikke får så mange børn, som tidligere generationer fik. Vore forældre og bedsteforældres generation i første halvdel af det tyvende århundrede havde mange og store børneflokke. Fem eller seks børn per kvinde var meget almindeligt, og der var også mange børneflokke på mere end ti søskende. Det var en stor ekspansion af befolkningstallet, og en mindre talrig moderne generation vil blot skabe lidt modvægt.

Det er jo ikke noget formål i sig selv hurtigst muligt at fylde hver eneste kvadratmeter land op med mennesker, og nyttiggøre hver eneste liter rent vand.

Livet er mere interessant og romantisk, når der stadig er fisk i vandet, fugle i luften og rådyr i skoven.

Men sagen er, at danskerne er ikke alene i Danmark. Politikerne har inviteret en mængde muslimer til at bo i landet, og de vil gerne fylde det op med deres egne så hurtigt som muligt. Hver kvadratmeter, vi ikke reserverer for os selv, vil de tage i besiddelse. Når de bliver mange nok, vil de overtage hele landet.

De muslimske indvandrere og deres børn fra Mellemøsten og Afrika føder 3-5 gange så mange børn som etniske Danskerne og Europæerne i øvrigt. Derfor vil denne befolkningsgruppe være den største i landet, når de etniske danskerne med matematisk sikkerhed kommer i mindretal inden år 2050, hvis indvandringen fortsætter som nu. Ophørte den i morgen og fortsatte på nul uden udvisning af andet end én gang afviste, skal der lægges 10-12 år til prognosen, før det endelige magt skifte sker.

Denne prognose forudsætter dog, at muslimerne er demokrater, hvad Islam overhovedet ikke er. De fremfører tværtimod at deres gud, Allah, laver lovene, og menneskene adlyder dem.

Længe inden år 2050 vil de udgøre flertallet indenfor politi og militær. De vil kun have et skævt smil til overs for de gråhårede gammel-danskeres naive forestillinger om demokrati.

Således er situationen overalt i Europa.

Vicepræsidenten for det Tyske "Statistischen Bundesamtes", Walter Radermacher, udtalte på en presskonference i Berlin: "Tilbagegangen i befolkningen (etniske tyskere) kan ikke mere standses, det vil blive en muslimsk stat inden år 2050."

Den gennemsnitlige fertilitets-rate for etnisk engelsk kvinde er 1,1 børn per kvinde, medens fertilitet raten for en muslimsk kvinde i England er 4,1 børn per kvinde. Den engelske presse skrev for nyligt, at det mest populære navn for nyfødte drengebørn, "Jack", i nær fremtid vil blive overhalet af "Mohammed". Det indikerer, at England i en ikke alt for fjern fremtid vil blive en Muslimsk nation.

"Der er tegn på, at Allah vil skænke sejr til Islam i Europa uden sværd, uden kanoner, uden erobring." Muammar al-Gaddafi.

Etniske Belgiske kvinder har i gennemsnit 1,7 børn per kvinde, medens muslimske indvandrer kvinder fra Marokko, som lever i Belgien, får i 3,25 børn per kvinde.

I Frankrig har kvinder, registreret som franske statsborgere, en gennemsnitlig fertilitets-rate på 1,98, hvilket umiddelbart lyder ret rimeligt. Men det er påvirket af et meget stort antal muslimske kvinder fra Nord Afrika, som siges at have en fertilitets-rate på omkring 8,1. Så de etnisk franske kvinder har sikkert en rate på omkring 1,0 børn per kvinde.

I Holland siges det, at halvdelen af alle nyfødte er født af muslimske mødre, og sådan kunne man blive ved med at opregne de Europæiske folk en efter en. Israel har problemet, og om føje år vil de palæstinesiske kvinder have virkeliggjort den arabiske drøm. Også i Indien har den muslimske del af befolkningen en markant højere fertilitet end hinduerne.

Også i forhold til dette problem har politikerne en formel, som tillader dem intet at foretage sig og lade historien gå sin gang. Politikerne er nemlig sande demokrater og anti-racister, de er kompromis-løse tilhængere af den personlige frihed og ikke mindst religionsfrihed. De mener, at beslutningen om, hvor mange børn borgerne gerne vil have og hvilken Gud, de vil tro på, så sandeligt et personligt anliggende, som ikke angår politikerne og regeringen.

Og således går de Europæiske folk sagtmodige mod deres skæbne, lidt urolige for hvad der venter dem ved vejs ende, men uden nogen virkelig modstand.

Thomas Malthus - Essay of Population I 1798 udgav Thomas Malthus, anonymt, sit opsigtsvækkende værk "An Essay on the Principle of Population". Han viste, at befolkningstallet altid vil have en tendens til at vokse hurtigere end produktionen af fødevarer. Derved vil den enkeltes levefod blive stadig ringere, og tilsidst vil der udbryde omfattende hungersnød. Han påviste, at i det "naturlige" menneskelige samfund er der en modsætning mellem kønsdriften, ønsket om at få efterkommere, og ønsket om øget levestandard og mere mad. En modsætning, som han mente, var overset af Rousseau og andre af datidens filosoffer, som ville frigøre individerne fra det organiserede samfunds lænker og skabe samfundsmæssige forhold i overenstemmelse med menneskets frie natur. Rousseau var en stor inspiration for den franske revolution og dermed for det liberale kapitalistiske samfund, vi kender i dag. Thomas Malthus mente, at fødevare produktionen var begrænset af det eksisterende landbrugsareal, vejret og bøndernes færdigheder. Folketallet derimod, ville have en tilbøjelighed til at udvikle sig langt hurtigere på grund af mennesket naturlige tilbøjelighed til sex og familie. Sult og sygdom vil derfor med nødvendighed reducere antallet af mennesker til et bæredygtigt niveau. Enhver øgning af fødevareproduktionen vil kun muliggøre, at endnu flere mennesker vil kunne henslæbe et liv fyldt med sult og fattigdom. Malthus argumenterede ikke for prævention eller tvungen børne-begrænsning. Men det ligger i hans præmisser, at fødselskontrol vil blive nødvendig i det virkelig lange løb. Det er helt klart, at han mente, at man kan ikke overlade folketallet til menneskets "naturlige" tilbøjeligheder. Contra Malthus betragtes ofte som en overmåde pessimistisk dommedagsprofet. Den malthusianske befolkningskatastrofe vil ikke indtræffe, fordi alle Jordens folk af sig selv vil begrænse deres antal, siger hans modstandere. Netop som det er beskrevet af "Den Demografiske transitions-model". Virkningen af DTM ses helt klart i Europa idag, siger de. Takket være velfærds stat og pensionsordninger behøver forældre ikke at støtte sig til deres børn i alderdommen. Derfor er det ikke mere nødvendigt for dem at få så mange børn. Kvindernes frigørelse har gjort en professionel karriere mulig også for kvinder, og derfor er de ikke interesseret i at få mange børn. Europa er blot foran i udviklingen, og en tilsvarende reduktion i fødselsraten af de helt samme årsager vil helt klart indtræffe over alt i Verden, siger Malthus modstandere. Malthus er også blevet imødegået af "Adaptions-teorien", som siger at menneskene vil tilvænne sig til den nye form for for tilværelse i enorme byer, omgivet af utallige millioner af andre mennesker. Det vil blive helt naturligt kun at opholde sig i menneskeskabte omgivelser og aldrig at opleve en skov eller et grønt landskab. Fuglesang vil forstumme og rap vil erstatte vemodige folkemelodier.

Paul Ehrlich - The Population Bomb Budskabet i Paul Ehrlich's bog "The Population Bomb" fra 1972 bygger på den samme logik, som Malthus teori om den endelige hungerkatastrofe. Klodens har en veldefineret størrelsen og indeholder endelige resourcer, hvorimod menneskene har drifter og motivation til at mangfoldiggøre sig i uendelige mængder. Derfor vil der komme et tidspunkt i fremtiden, hvor den mængde mad, rent vand og andre resourcer, som vil blive hver enkelt til del, vil være så små, at det vil medføre hungersnød og massedød. Overbefolkningen vil blive årsag til krige og miljø-katastrofer, forudsagde han. Essensen af hans bog kan illustreres med følgende citat: "Kræft er en ukontrolleret multiplikation af celler; befolkningseksplosion er en ukontrolleret multiplikation af mennesker. Kun at behandle kræftens symptomer vil få patienten til at føle sig bedre tilpas i begyndelsen, men til sidst vil han dø - ofte på en skrækkelig måde. En lignende skæbne venter en Verden med befolknings-eksplosion, hvis kun symptomerne bliver behandlet. Vi må vende vor anstrengelser fra behandling af symptomerne til at skære kræften væk. Denne operation vil kræve mange tilsyneladende brutale og hjerteløse beslutninger. Smerten kan blive intens. Men sygdommen er så fremskreden, at kun med radikal kirugi har patienten en mulighed for at overleve." Så vidt det er forfatteren bekendt, lever Paul Ehrlich stadig. Det ville være interessant at høre, hvad han mener om den kommende klima konferencen i København i December 2009. Mener han, at det er nyttesløs symptom-behandling? I modsætning til Malthus strakte Erhlich uheldigvis for ham halsen temmelig langt frem med ret entydige forudsigelser om, hvornår disse begivenheder ville indtræffe. Han indledte sin "The Population Bomb" fra 1968 med følgende: "Slaget om menneskehedens fødevare forsyning er ovre. I 1970'erne vil der udbryde hungersnød i Verden - hundreder af millioner (inc. amerikanere) vil dø af sult." Bogens slutning var også en ret entydig forudsigelse: "En generel forudsigelse kan jeg gøre med stor sikkerhed: Omkostningerne til at føde dig selv og din familie vil fortsætte med at stige. Der kan komme mindre afvigelser i fødevare priserne, men den generelle trend vil være opadgående." Contra Mange betragter Paul Ehrlich som en alarmist og dommedagsprofet. Han varslede virkelig også mange katastrofer i den nære fremtid både i hans bøger og i forskellige artikler og interviews; katastrofer og ulykker, som ikke indtraf, som han spåede. Det har han måttet høre meget for. Hungersnøden, som han skrev ville bryde ud i 1970'erne, udeblev. Ehrlich havde ikke forestillet sig "Den Grønne Revolution", som tilsyneladende har skubbet den endelige hungerkatastrofe langt ud i en usikker fremtid. Dygtige landmænd mangedoblede udbyttet per hektar ved hjælp af nye typer afgrøder, kunstgødning, sprøjtemidler, mekanisering og kunstvanding. I stedet for hungersnøden blev fødevarer billigere og mere rigelige end nogensinde før. I 1980'erne udbrød endog en obesity "epidemi", især i USA. Længe før Malthus' og Erlich's endelige hungerkatastrofe indtræffer, vil menneskenes opfindsomhed have opfundet noget nyt, hævder deres modstandere optimistisk, sådan som vi altid har gjort gennem hele historien.

Et Forsvar for Malthus og Ehrlich Menneskets historie er tusinder, ja millioner år gammel. Det betyder virkeligt ikke så meget, at Malthus og Erlich skød nogle få århundreder ved siden af. "Det sker altid senere, end vi tror," som Alan Greenspan sagde. De har nemlig logikken på deres side. Vor planet er blot så stor, og dens resourcerne er endelige. Befolkningstallet stiger uophørligt, som aldrig før set i vor lange historie. Før eller senere vil vi løbe panden mod loftet, og det kommer til at gøre ondt. Det er en helt grundlæggende logik, som Julian Simon og Bjørn Lomborg ikke kan omgå, lige meget hvor meget de spræller i nettet. Fremtiden ser broget ud, og nok så megen fjernsyn med optimistiske erklæringer om alternativ energi og energibesparende foranstaltninger kan ikke ændre dette. Overbefolkningen er den største trussel mod menneskehedens fremtid. Den eksploderende befolkning i Verden - fordoblet bare siden 1960 - har øget virkningerne af andre problemer, som for eksempel den globale opvarmning, det svindende ozon lag, syre regnen med videre.

Verdens Voksende Befolkning

De fyrre øverste pladser på ranglisten over verdens nationers fertilitets-rater er alle optaget af muslimske og kristne lande syd for Sahara suppleret af nogle muslimske nationer i Asien.

De muslimske ørken stater Niger, Mali og Somalia topper listen sammen med Uganda med omkring syv børn per kvinde.

Afganistans problemer med borgerkrig og fattigdom hænger helt sikkert sammen med overbefolkningen, ikke desto mindre føder hver afgansk kvinde i gennemsnit mere end seks børn. Så der er ikke noget, som tyder på, at der vil blive fred meget snart.

I den allerede meget overbefolkede Palæstinesiske Gaza Stribe føder hver kvinde i snit mere end fem børn. De Palæstinesiske kvinder på Vest Bredden nøjes dog med 3,2 børn per kvinde.

Nationen med den højeste fertilitets-rate, som ikke er fra Afrika, og som ikke er muslimsk, er Laos, som ligger på 42. pladsen med en rate på 4,41 børn per kvinde.

Bangladesh er et af de lande i Verden, som en klima-ændring vil ramme hårdest. De 156 millioner muslimske indbyggere bor allerede tæt i det lille lavtliggende land, hvor 35% af befolkningen er under 14 år. Her nøjes hver kvinde dog med at føde 2,74 børn.

Det øverst placerede land fra det amerikanske kontigent er Haiti med 3,81 børn per kvinde, skarp forfulgt af Paraguay, hvor hver kvinde føder 3,75 børn.

Færøerne har den højeste fertilitets-rate i Europa med 2,44 børn per kvinde, fulgt af Albanien med 2,01 børn per kvinde.

Man har beregnet, at med 2,1 børn per kvinde vil befolkningstallet i et land være konstant, der vil blive født lige så mange, som der dør.

Kun fire muslimske nationer ligger under dette tal, nemlig Azerbaijan, Uzbekistan, Brunei og Tunesien.

Verdens gennemsnitlige fertilitets-rate er 2,58 børn per kvinde.

Udover fertiliteten, altså børn per kvinde, er der en anden meget vigtig faktor, som har stor betydning for befolknings-tilvæksten, nemlig fødselsraten, altså hvor hurtigt kvinderne får deres børn. En typisk dansk førstegangs-fødende vil være i slutningen af tyverne eller først i trediverne. En typisk muslimsk kvinde et hvilket som helst sted i Verden, Danmark eller Sudan, vil derimod føde sit første barn først i tyverne, eller endog tidligere. Hendes børn vil igen typisk få børn i samme tidlige alder, og så fremdeles.

Over tid vil befolkninger med en høj fødselsrate øge deres antal langt hurtigere end andre grupper.

Lad os antage, at vi har to befolkninger, som har nøjagtig samme fertilitet. Lad os sige 4,0 børn per kvinde. Vi kalder de to befolkninger "Sandy Desert" og "Høje Nord". I landet "Sandy Desert" får kvinderne deres første barn som 20 årige, og i landet "Høje Nord" er de førstegangsfødende kvinder i gennemsnit 33,3 år.

I løbet af hundrede år vil befolkningen i "Sandy Desert" gennemløbe omkring 5 generationer og multiplicere deres antal for hver generation med en faktor bestemt af fertiliteten. Befolkningen i "Høje Nord" vil derimod kun gennemløbe 3 generationer i løbet af de samme hundrede år og kun multiplicere deres antal 3 gange med den samme faktor.

Så på trods af, at de to landes fertilitet er antaget nøjagtig den samme, vil befolkningen i "Sandy Desert" øges omkring dobbelt så meget som befolkningen i "Høje Nord".

Soylent Green "Soylent Green" er en science fiction film fra 1973. Den er løseligt baseret på science fiction romanen "Gør Plads! Gør Plads!" af Harry Harrison. Den beskriver en fremtid præget af enorm overbefolkning, arbejdsløshed, fattigdom og mangel på alle naturlige resourcer. Alle mennesker ser grå og usunde ud. I året 2022 er indbyggertallet i New York alene vokset til fyrre millioner. Egentlig mad, som vi kender det i dag, spises næsten ikke mere. Virkelig frugt, grøntsager og kød er meget vanskelige at opdrive og meget dyre. Den enorme befolkning overlever på forskellige syntetiske madvarer, heriblandt et produkt kaldet Soylent Green. Det nye produkt, Soylent Green, markedføres som et høj energi plankton produkt, langt mere nærende end andre syntetiske madvarer. Charles Heston spiller detektiven Robert Thorn, som lever i en lille overfyldt lejlighed sammen med sin ven, Sol Roth, en aldrende videnskabsmand og politi-efterforsker. De fremstiller selv deres elektricitet med en pedal dreven dynamo. Sol er så gammel, at han kan berette om tiden før den store miljøkatastrofe, dengang da folk spiste virkelig mad, rigtige grøntsager og virkeligt kød. Han ven finder imidlertid alle disse historier fra gamle dage for fantasifulde. Thorn får til opgave at efterforske mordet på en rig forretningsmand. Da han ankommer til den myrdedes lejlighed, går han straks i gang med at undersøge den. Den rige mands bolig er fuld af værdifulde sager såsom rigtig whisky og rigtige madvarer. Lejligheden er udstyret med noget så usædvanligt som varmt vand og sæbe, en luksus, som den underbetalte detektiv, Robert Thorn, straks benytter sig af. Han afhører den myrdede mands body guard og elskerinde, en attraktiv ung prostitueret på fireogtyve år, ved navn Shirl. De hævder begge, at body guarden ledsagede Shirl på en indkøbstur på tidspunktet for mordet. Han finder en rapport, "Soylent Oceanographic Survey Report, 2015 to 2019", som han bringer hjem til sin ven, Sol, for nærmere undersøgelse. Da han afhører den prostituerede, Shirl, endnu engang, bemærker han, at hun spiser af et glas med ægte jordbær syltetøj. En sådan luksus er næsten sin vægt værd i guld, og det indikerer, at den myrdede var en virkelig usædvanlig rig mand. Shirl fortæller, at i dagene op til mordet havde hendes myrdede ven været dybt bekymret over noget. Han havde endda opsøgt en præst. Thorn opsøger præsten, som først nægter ethvert kendskab til den myrdede, men senere indrømmer, at han har talt med ham. Præsten finder det imidlertid umuligt at beskrive, hvad han sagde. Kort tid efter findes præsten myrdet, tilsyneladende for at forhindre ham i at tale. Under nogle gade uroligheder forsøger nogen også at myrde Thorn, men det lykkedes for ham at dræbe sin forfølger. Thorn's ven Sol har i mellemtiden gennemlæst rapporten fra "Soylent" koncernen. Rapporten afslører en forfærdelig sandhed, som Sol Roth ikke kan leve med at have kendskab til. Han beslutter sig for at ende sit liv og henvender sig til en af regeringens selvmords klinikker, beregnet for de utallige, som ikke finder livet værd at leve i den overfyldte Verden. Thorn finder Sol's afskedsbrev. Han skynder sig til klinikken hvor Sol's selvmords-process er i fuld gang. Han overtaler personalet til at lade ham tale med sin ven i hans sidste minutter. Han bønfalder Sol om at fortælle ham sandheden om den myrdede og "Soylent" koncernen. Efter sin vens død sniger detektiven Thorn sig ned i selvmords klinikkens kælder, hvor han iagttager, hvordan de ansatte læsser ligene på renovations lastbiler. Han gemmer sig på en af lastbilerne og skaffer sig derved adgang til en svært bevogtet destruktions anstalt. Han opdager, at den tilsyneladende destruktions anstalt i virkeligheden er et fuldautomatisk process anlæg, som forarbejder en endeløs strøm af lig til "Soylent Green" kiks. Vagterne opdager imidlertid Thorn. Han undslipper efter en ildkamp, men bliver alvorlig såret. Han søger tilflugt i en katedral fyldt med lasede, magre og blege hjemløse med gusten hud. Medens den sårede og desperate detektiv baner sig vej gennem den grå og modløse menneskemængde, råber han: "Soylent Green er mennesker! Vi må standse dem på en eller anden måde."