9. Midgaard - De skrevne Kilder

I Snorre Sturlasons "Edda" under "Gylfaginning" fortælles om Jorden: "Da mælte Gangleri:" "Dette er store tidende, jeg nu hører. Det er et stort smede-håndværk og snedigt gjort. Hvordan var Jorden udtænkt?"

"Da svarer Hár:" "Hun er ringformet udenpå, og der uden om ligger det dybe hav, og langs denne søstrand gav de land til bygder for jætte-ætten. Men på den indre jord gjorde de en borg omkring deres hjem mod jætternes fjendtlighed, og til deres borg havde de jætten Ymirs øjen-bryn og kaldte den borg Midgaard." (Flemming Rickfors oversættelse)

Tarim Bækken i Xin Jiang eller Øst Turkestan, som nogle kalder det, er en god kandidat til Midgaard. Den er omgærdet af gigantiske bjergkæder, så høje som Alperne, og ligner et kæmpemæssigt øje. Man kan rejse fra Kasgar, den vestlige øjenkrog, mod øst langs de nordlige Tien Shan Bjerge, den nordlige gren af Silkevejen. Eller man kan rejse mod øst langs de sydlige Kunlun bjerge, som er den sydlige gren af Silkevejen, og begge dele fører til Dun Huang, den østlige øjenkrog. I midten ligger den gloende ørken Katlamakan.

Selv når man ikke har mulighed for at se landet fra rummet, kan man nemt forestille sig, at det ligner et kæmpemæssigt øje, de enorme bjergkæder er øjenbrynene, og ørkenen i midten er pupillen.

Hvis vi tror, at det indo-europæiske urhjem, "Asgård", lå på steppen et sted vest for Pamir bjergene, sådan som mange gør, så må regnbuebroen, "Bifrost", mellem Asgård og Midgård ligge et sted på overgangen over et Pamir Pas. Et sted, hvor sporet krydser en flod med en kraftig strøm, så der dannes vanddråber i luften og dermed en konstant regnbue.

Den ungarsk fødte, engelske opdagelsesrejsende sir Aurel Stein ankom til Dun Huang i det nordlige Gansu for første gang i omkring 1903. Han fandt en gammel forsvarsmur, som strakte sig fra foden af bjergene ved Dun Huang helt til "Kara Hotho", "Det Sorte Slot", ved den nuværende mongolske grænse. Han brugte nogle dage til at udforske den. Den blev bygget lige i starten af første årtusind. Det kan være den borg, "de gjorde omkring deres hjem mod jætternes fjendtlighed".

Vi husker jo, at Aserne påtog sig at bygge en mur omkring Asgård, "til værn mod Jætter og Rimturser". Men Aserne gik ikke helhjertet ind på ideen. Under falske løfter om et giftermål med Freja lokkede de en jætte til at stå for arbejdet. Da han mod forventning var ved at afslutte arbejdet i tide, arrangerede de, at hans enestående og uundværlige arbejdshest slap løs på jagt efter Loke, der havde forvandlet sig til en brunstig hoppe.

Et kinesisk dokument fra Han Dynasty, "Hou Han Shu", beskriver Central Asien vest for Kina i de første par århundreder AC. Det opregner 36 kongedømmer, heriblandt er de fleste i Xin Jiang, men også en del vest for Pamir. Området blev senere opdelt i 55 kongedømmer, siges det.

En anden kinesisk kilde fortæller, at der var 40 kongedømmer. Men formentlig er ingen af tallene helt rigtige, eller sagt på en anden måde: Der var evig strid og kamp mellem de forskellige kongedømmer, og nogle blev besejret, mens andre gjorde oprør, intet var statisk.

"Hou Han Shu" fortæller, at kongen af Suoche, der bar navnet Xian, udslettede adskillige kongedømmer, men efter hans død begyndte de at kæmpe indbyrdes. Xiao, Yuan, Junggjue, Rong Lu og Qiemo blev erobret af Shan Shan. Qule og Pishan blev erobret af Yu-tian (dansk alfabetisering "Jy-tian"). Yuli (dansk udtale "Jy-li"), Dan Huan (dansk udtale: "Dan Hwuan(g)"); det lyder som Dan Vang) og Guhu, blev udslettet af Ju-chi. De betrængte små stater sendte deputationer til Han Hoffet og bad om kinesiske soldater til beskyttelse mod deres nabostater. Men da de blev trætte af kineserne gjorde de oprør og hyldede i stedet Xiong-Nu, men da Xiongmu opkrævede for meget i skatter, vendte de tilbage til kineserne. Jokeren i det politiske spil var de nordlige Xiongmu, "De nordlige Vilde", hadet af alle, også af de Sydlige Xiongmu.

Han kejserne havde en meget stærk motivation til at holde ruten mod vest åben. Kineserne behøvede heste til deres krige mod Xiong-Nu, som også blev kendt i Vesten som "Hunnerne".

De traditionelle kinesiske heste var af meget dårlig kvalitet. Men de heste, som de købte af Yuezhi folket i Fergana dalen, var fortræffelige, og de blev nøglen til sejren over Xiongmu. De var "De Himmelske Heste", hestene, som svedte blod. At opretholde en sikker forsyningslinie for disse heste var en hovedårsag til kinesernes tilstedeværelse i Tarim Basin. Det siges, at dette var begyndelsen til "Silke Vejen".

Kongerigerne i "De Vestlige Områder", den nuværende Xin Jiang Provins, konverterede til buddhismen meget tidligt og blev en af buddhismens højborge. De fulgte den budhistiske doktrin om ikke at slå ihjel og ikke at føre krig. De har troet på buddhismen med stor styrke og inderlighed. De tusindvis af buddhistiske grotte malerier vidner om deres stærke tro.

Den buddhistiske munk Fa-xian rejste igennem oasebyerne ca. 400 AC, han skrev: "Alle kongedømmerne havde i tusindvis af munke, og hvert kongedømme talte deres eget barbariske sprog."

Musikere og dansere fra byerne i Tarim Basin var meget berømte ved Tang hoffet i Kina. Se en figur fundet i en Tang Dynasty grav nær Xian. Nogle af musikantene på kamelen har blondt hår og skæg. Den kinesisk-Japanske Silk Road Ekspedition var de første, som rejste ind i området efter åbningen i 1980. De identificerede en halv snes forskellige strengeinstrumenter fra de buddhistiske grotte malerier. De mente, at nogle typer var bragt til Japan med buddhismen.

De tidlige opdagelsesrejsende Przhevalskii, Svend Hedin, Stein, Le Coq, Pelliot, Kozlov og andre indsamlede en mængde gamle dokumenter, der var bevaret gennem mere end tusind år i det ekstremt tørre klima. En del var skrevet på et hidtil ukendt sprog, som blev kaldt Tokharian. Det viste sig at være et indoeuropæisk sprog med ligheder til navnlig tysk og keltisk sprog, siges det. Det blev fundet i to varianter Tokharian A og B. Vi husker, at den buddhistiske munk Fa-xian, fortalte, "at hver by talte sit eget barbariske sprog".

Tokharian kan have været det generelle sprog i Midgaard, sandsynligvis i mange forskellige varianter og dialekter. Det kunne være et sådant sprog, som Dan af Asernes Æt talte, indtil de lærte sig de lokale gotiske sprog i Skandinavien.

Den buddiske munk Xuan-zang fortæller om Kucha i 645 AC: "Jorden er god for ris og korn, de dyrker druer, pærer, og mange slags ferskner og mandler. Jorden er rig på mineraler, guld, kobber, jern, bly og tin. Luften er behagelig og folkets optræden er ærlig. Der er 100 klostre med 5000 eller flere disciple." Oasebyerne var tilsyneladende meget rige, og de havde kastet enorme ressourcer ind i religionen. De må have virket meget fristende på de omkring boende nomader.

En for en blev kongerigerne i Oaserne overtaget af Tibetanere og Kinesere. Senere kom Heptalites, De Hvide Hunner; så kom Vest Tyrkerne; så kom Liao Tartarerne, derefter kom de Mongolsk-tyrkiske hære ledet af Djengis Khan. Mongolernes hersker tillod de tyrkiske Uigurer at bosætte sig i landet. Det er derfor, de insisterer på at kalde landet for "Øst Turkestan". Til sidst kom kineserne.