Forside DH-Debat
5. Dværgene var fra Kina
7. Ligheder i Heraldik og Bygningsstil

6. Ligheder mellem Dansk og kinesisk Sprog

Det hedder "mama" og "papa" både i Kina og Europa. Det er en kinesisk familie-kæleform at sige det to gange, så oprindeligt har det nok været "ma" og "pa". Det fuldstændige udtryk for far på moderne kinesisk lyder som "bar-pa".

Landsbynavnet Martofte

Byskilt for landsbyen Martofte på Fyn

Det danske ord "far" er meget tæt på det kinesisk "bar".

På gammel dansk betyder ordet "mar" hest. Deraf kommer udtrykket "mareridt". Landsbyen Martofte på Fyn har navn efter en indhegning, hvor der gik heste. På kinesisk hedder "hest" også: "ma" [ma'a].

"Jo", et typisk dansk bekræftende ord, har også sin match i kinesisk, "jo-oh". Det er bekræftende, og betyder noget i retning af "ja - der er", lige som på dansk.

Der er også grundlæggende gramatiske ligheder mellem dansk og kinesisk sprog.

På dansk har vi en meget bekvem grammatisk negation. Vi behøver blot at sætte "u-" foran et ord, så bliver ordets mening den modsatte. Tænk blot på u-hyggelig, u-afbrudt, u-afgjort og u-artig, blot for at nævne nogle få eksempler.

På kinesisk har man en ganske lignende negation. Man sætter "bu-" foran et ord og derved bliver meningen den modsatte.

For eksempel "god" hedder "hao" [ha'uw], og dårlig hedder "bu-hao" [bu!- ha'uw]; smuk hedder piao-liang [pjaw!-leang] og grim hedder bu-piao-liang [bu!-pjaw!-leang]; "ja" hedder "shi-de" [shø-de], medens "nej" hedder "bu-shi" [bu!-shø] eller blot "bu"[bu!], som også bruges på dansk som skræmmende udtryk. Spøglser skulle efter sigende sige "buh".

På dansk kan man gøre udsagnsord tillægsagtige ved tilføje "-ende" eller blot "-de". For eksempel kan at "løbe" blive til det tillægsagtige "løben-de", og at "tale" kan blive til "talen-de". Talordene kan også blive til de tillægs-agtige ordenstal ved at tilføje "-de" eller lignende, for eksempel "fjer-de", "syven-de", "nien-de" og så videre.

På kinesisk gør man også ord tillægsagtige med endelsen "-de". Kina hedder "Zhong Guo" [djung gjår], taler man om en kinesisk kvinde vil det hedde en "Zhong-Guo-de nu-ren [djung-gjår-de ny'e-renh]. Blå hedder lan-zi [lan-ze'e]; det blå hus vil så hedde "lan-zi-de fang-zi" [lan-ze'e-de fang-ze'e].

Dansk har flere forskellige måder at gøre udsagnsord navneagtige på. Heriblandt den hvor man tilføjer "-se".

At "føle" er et udsagnsord; det kan gøres navneagtigt ved at tilføje "-se" og således blive til et navneagtigt begreb, "føle-se".

At "overraske" er et udsagnsord; det gøres til et navneord ved at tilføje "-se" og bliver således til "overraskel-se"

Kinesisk skriftegn for søn

Kinesisk skriftegn for søn.

Den navneagtige endelse -se kan genfindes i kinesisk, hvor den også bruges til at understrege det navneagtige; for eksempel i "barn", "hai-zi" [hai-ze'e], i "bæger", "bei-zi" [bei-ze'e], i "hvede", "mai-zi" [mai-ze'e], "prins", "wang-zi" [wangh-ze'e]. Det kinesiske tegn for "-zi"[ze'e] er det grundlæggende tegn for "søn".

Der findes også ligheder mellem enkelte ord. Meningen kan være lidt forskudt, som det tit er tilfældet mellem to sprog.

En "gift kvinde" hedder" på kinesisk fu-ren" [fu!-renh]; "ren" betyder person.	"Tung" hedder "zhong" [djung!] på kinesisk.	"sjov" og latter hedder "Xiao" [sjau!]	På kinesisk findes der et gammelt og formelt ord for "Sol": "ri" [yerh!], af uransagelige grunde staves det "ri" i Pin Ying
På dansk hedder en gift kvinde "fru"	På dansk hedder det "tung"	Som sagt "sjov" på dansk	Det minder om "år" på dansk. En "måned" har sit navn fra det himmellegeme, som skaber denne periode. På samme måde kan man forestille sig, at et "år" oprindeligt også har fået sit navn fra det himmellegeme, som skaber perioden.

At "elske" hedder på kinesisk "ai" [ai!]	En "havn" hedder "gang" [ga'ang]	En "hus" hedder "fang-zi" [fangh-ze'e] på kinesisk	En pavillion, altså en bygning med tag men ingen vægge, hedder "ting" [ting] eller "ting-zi" [ting-ze'e] på kinesisk. Åbenbart et sted, hvor man kan komme alle steder fra for at mødes og tinge om problemerne.
Det svarer til det danske "eje" (at besidde). Altså at have et særligt nært forhold til en anden person eller ting.	Det gamle danske udtryk for "entre" er "gang", som også er en adgangsvej, ikke til havet, men til haven og vejen udenfor.	Det svarer til det danske "fængsel" i hvilket der sidder "fanger".	Det danske ord for "parlament" er også "ting". Her kan folk fra hele landet mødes og "tinge", ikke om prisen, men måske om andre problemer.

Både på dansk og kinesisk betegnes naturlegemer som "ø" og "flod" med nogle korte ret konsonantløse udbrud. En "ø" kaldes på kinesisk som regel "dao" [dao], men det kan også hedde "yu"[ yeh], som for eksempel øen ud for byen Xiamen, "Golan Yu". Flod kaldes oftest "he" [hrø], som for eksempel "Den Gule Flod", "huang he" [huang hrø].

På dansk er udtrykkene "ø" og "å" også nogle korte konsonantløse udbrud.

På kinesiske ord hedder en node (i musik) "lu"[ly], og det er analogt med det danske "lyd", eller "ly'" som vi siger på fynsk.

At frembringe en lyd hedder på kinesisk "shen ying"[shyn(g) jing], og det minder om det danske "synge", og meningen er meget tæt.

På dansk kan vi sige "hovsa" hvis der sker noget uventet, knap så alvorligt. Det lyder næsten som det kinesiske ord for abe, hou-zi [houh-ze]. Jeg tror at det oprindeligt er det samme ord. På nogle sprog bruger man ordet abe for en uventet begivenhed.

Men hvad så? Betyder alt dette, at vikingerne kom fra Kina?

Danerne var et øst indo-europæisk folk, som kom til det nuværende Danmark fra Asien i begyndelsen af det første årtusind. Det er rimeligt at antage, at de har præget det danske sprog.

Kina oplevede også gentagne invasioner fra den Eurasiske Steppe, ligeledes i begyndelsen af det første årtusind. Det er også helt rimeligt at antage, at erobrerne også her satte deres præg på det lokale sprog. Nogle af de folk, som invaderede Kina må også have været indo-europæere, beslægtet med Danerne.

Derfor kan man finde fællestræk mellem dansk og kinesisk sprog. De stammer fra langt tilbage i historien.

Nettoresultatet af de mongolske erobringer i tolvhundrede tallet var et tyrkisk og muslimsk Central Asien, som effektivt adskilte Kina fra Europa. Derefter udviklede Øst og Vest sig hver for sig.

Se Tsung-tung Chang's banebrydende artikel i SINO-PLATONIC PAPERS Number 7, January 1988 om lignende Indo-Europæiske og Kinesiske ord: Indo-European Vocabulary in Old Chinese (pdf)

Se også by Zhou Jixu's artikel i SINO-PLATONIC PAPERS Number 175, December 2006: The Rise of Agricultural Civilization in China (pdf) , hvor han lister lignende Indo-Europæiske og Kinesiske ord vedrørende husdyr, huse og andre konstruktioner og religion.

For en introduktion til moderne talt kinesisk se: Teris Hjemmeside - Undervisning i Talt Kinesisk . Her kan findes mange næsten enslydende ord i dansk og kinesisk.

Tilbage til start af artikel

20101003