4. Flygtninge fra Steppen i Europa og Kina

Det er således med de centrale dele af verdens kontingenter, at de gradvist bliver stadig mere tørre og ørkenagtige.

For nogle tusinder år siden var der søer og floder i Sahara på steder, hvor ingen kan overleve i dag. Klippemalerier viser billeder af hjorte og mennesker. Hvert år breder Sahara sig mod syd og mod nord.

Central Asien var mere grønt for nogle tusinde år siden, end det er i dag. Ruinerne af de svundne byer i det nuværende kinesiske provins Xin Jiang ligger i dag dybt inde i Taklamakan ørkenen, hvor der i dag ikke er et græsstrå at finde i kilometers omkreds.

Den klimatiske udvikling til det værre må i hovedsagen være sket gradvist, umærkeligt, men også nogle gange i spring.

Nogle år har haft tørke katastrofer, som har tvunget udsatte folk til at forlade deres gamle land.

På det Afrikanske kontigent udvandrede Bantuerne fra egnen omkring det nordlige Cameroun på grund af Sahara ørkenens udbredelse. De befolkede det meste af Afrika.

På Eurasiske kontingent valgte de indo-europæiske folk på steppen en for en eller i grupper at søge deres lykke andre steder i Verden. Et efter et ankom de til Europa eller Kina.

Ca. 100 AC landede et folk på Østfyn. De blev besejret i slag, sikkert af de lokale Heruler, og deres udstyr og våben blev ofret til guderne ved at blive nedlagt i den hellige Vimose. Det må have været sådan et Indo-Europæisk folk fra øst, der havde valgt at søge deres lykke andet steds.

Ingen ved, hvad dette slagne folk hed, de fik aldrig indskrevet deres navn i historien. Efter nederlaget har de måske fortsat til Norge, her er nemlig gjort fund, som ligner dem fra Vimose.

Blandt deres udstyr var en lille kam indridset med et antik kors med hager, et symbol fra Central Asien, et meget gammelt symbol, muligvis et soltegn. Den antikke svastika har stadig en buddistisk betydning, den symboliserer den evige vekslen mellem død og genfødelse. På billedet er vist en lignende kam fra Nydam.

I Taklamakan ørkenen i den moderne kinesiske provins Xin Jiang er også fundet swastika motiver, som antages at være af Indo-Europæisk oprindelse.

Omkring 300 til 450 AC syntes den klimatiske situation på den eurasiske steppe at have været særlig slem. Steppen må have været nærmest ubeboelig. Flygtninge strømmede ind over grænsen til Nord Kina og imod Romerriget i Europa. Sava i det nuværende Afganistan og Iran tog til Indien.

H. H. Lamb skriver i sin "Climate History and the Modern World": "Gennem århundreder, i romersk tid fra omkring 150 BC til 300 AC eller nogle få årtier senere, brugte kamelkaravaner den store Silkevej gennem Asien til handel med luksusvarer fra Kina. Men fra det fjerde århundrede AC, som vi ved fra ændringer i vandstanden i det Kaspiske Hav og studier af uregelmæssigheder i floder, søer og forladte byer i Sinkiang og Central Asien, tørke udviklede sig i sådant omfang, at det stoppede trafikken på denne rute. Andre alvorlige stadier af denne tørke opstod mellem 300 AC og 800 AC, og særligt omkring disse datoer, som det kan konstateres fra indhavets gamle kystlinier og gamle havne konstruktioner, som indikerer en meget lav vandstand i det Kaspiske hav omkring disse tider." (side 159).

Omkring 300 AC fik Kina problemer med flygtninge fra steppen. "De fem Hu" folk fra nord, Xiong Nu, Xianbei, Di, Qiang og Jie søgte tilflugt i kejserriget bag den store mur. Da mandarinerne beordrede dem til at rejse tilbage til deres hjemstavn, svarede de igen med våbenmagt og oprettede deres egne folkevandrings stater.

Det indledte perioden i kinesisk historie kaldet "De Seksten Kongedømmer". (ca. år 300 AC til 400 AC)

På samme måde som folkevandrings folkene i Europa beundrede Romerriget og Kejseren, således beundrede folkevandrings folkene i Kina Kejserriget og den kinesiske kultur. De gav deres stater navne efter berømte historiske dynastier, Kongeriget Han, Kongeriget Qin, Kongeriget Xia og så videre. De nyankomne tilegnede sig hurtigt kinesisk kultur og sprog. Deres adel og kongelige familier giftede sig ind i kinesiske familier.

I år ca. 317 AC udvandrede millioner af Nordkinesere til Syd Kina; angivelig på grund af invasionen fra steppen. Et nyt Jin dynasty blev udråbt i Nanjing. Hele klaner af Nord Kinesere flygtede mod syd, sammen med 60 til 70 procent af adelen. Komplette daoistiske klostre flyttede syd på med alle munke og religiøse overhoveder.

I Europa forlod Ostro-Goterne og Visi-Goterne den europæiske steppe og søgte imod Romerriget. Vandalerne indledte folkevandringstiden med at gå over den frosne Rhin nytårsaften 406 AC.

Dele af Xiong-Nu valgte at drage fra Asien AC silkevejen imod Europa. I Europa blev de kaldt ved deres virkelige navn, som de kaldte sig selv, "Hun".

Også de centralasiatiske indo-europæere forlod i stort omfang steppen og søgte et nyt land især mod vest. De blev blandt andet kaldt "Alaner" og "Hvide Hunner". Nogle af de indo-europæiske folk på steppen søgte tilflugt og overlevelse mod øst i Kina.

H.H. Lamb skriver videre i sin "Climate History and the Modern World", side 150: "Disse ekstreme vintre bliver sædvanligvis, som forløbet af de katastrofale våde år i 580'erne (AC) i Europa, betragtet som isolerede begivenheder, således at der derfor ikke er nogen udvikling af et signifikant koldere klimatisk regime på noget tidspunkt i det årtusind, vi betragter. Nylige studier i Alperne, især af Ruthlisberger og Schneebeli fra Geografiske Institut på Zurich Universitet og i Norge og det nordlige Sverrige af Vibjørn Karlen, indikerer, at dette synspunkt behøver en revision. Kulstof 14 analyser af de gamle gletcheres ende moræner i bunden af dalen Val de Bagnes i det sydvestlige Schweiz, afslører, at de lokaliteter, som blev nået af gletcherne, idet de kom ned fra højderne før og efter 600-700 AC og måske igen så sent som 850 AC og så sent som registreret i den velkendte "Lille Istid" periode mellem 1550 og 1850 AC.

Disse gletchere skærer helt klart en gammel romersk rute over bjergene fra Italien, som passerer ned gennem denne dal. Yderligere, studier af vækst ringe på lærketræer, som voksede nær den øvre trægrænse nær Zermatt, indikerer hvad, der synes at være en gradvis opbygning af varme i det sene 300 tal (Ac), fulgt at en en temmelig skarp variation mellem 400 og 415 AC og en signifikant kold periode derefter. Derfor, hvis denne datering er pålidelig, stod den Romerske administration overfor yderligere vanskeligheder udover den voksende trussel fra de barbariske folkevandringer på den tid, hvor det Vestlige Rige kollapsede."

Den kendsgerning, at Vandalerne gik over den frosne Rhin i 406 AC, antyder, at det har været en meget kold periode. Jeg mindes ikke, at Rhinen har været frossen i nyere tid. Måske har problemet på steppen været som i Mongoliet og Sirbirien i vinteren i 2001, store mængder sne, frostgrader ned til minus 40 eller mere. Det var for koldt for kvæget, som døde i stort omfang.

Vore asiatiske forfædre, Danerne, var sådan et indo-europæisk folk blandt mange fra Central Asien, der i begyndelsen af første årtusind valgte at søge nyt land i Europa.

I "Ragnarok" digtet siges det: "Fortæl om Ragnarok - Derom er der store tidender at bringe. Den første er, at Fimbul-vinteren kommer. Da fyger sneen fra alle sider. Der er megen frost og hvasse vinde. Solen virker ikke. Der kommer sådanne tre vintre i træk uden sommer imellem". Det lyder, som om vore forfædre havde erfaring for, at sådan noget kan ske.

Der var ikke tale om at Indo-Europæere i første omgang blev fordrevet fra steppen af nye og barskere folk. Mongolerne, Tyrkerne, Kirgizerne og Manchuerne kom først frem fra Sirbiriens iskælder mere end hundrede år efter folkevandrings tidens begyndelse. Da var klimaet der igen mildnet, og den Eurasiske steppe lå tom og indbydende hen.

Da tyrkerne satte sig i besiddelse af den i praksis ubeboede steppe i år 500-600 AC, mødte de meget lidt modstand, og derfor kunne de befolke steppen paa rekordtid.

Ellsworth Huntington var professor i Geografi på det Amerikanske Yale Universitet. Han deltog i adskillige ekspeditioner til Central Asien og Palestina.

Hans hovedværk er "The Pulse of Asia", hvori han skrev:

"Europas forfald i Middelalderen - skyldtes tilsyneladende et dramatisk klimaskift i Asien og sandsynligvis over hele Verden, - et skift, som gjorde at umådelige områder, som var beboelige på Kristus tid, blev ubeboelige nogle få århundreder senere. De barbariske beboere var tvunget til at udvandre, og deres vandringer var den dominerende faktor i den kendte Verdens historie gennem århundreder.

Vi i nutiden vil gøre vel i at overveje, om vi står overfor de samme problemer, som Romerne gjorde. -

De data, som jeg fandt i Central Asien - bekræfter historikernes påstand. Der er stærke argumenter for at tro, at der gennem de sidste to tusind år har været en udbredt og markant tendens mod udtørring.

I mere tørre områder er udstrækningen af land, som er egnet til landbrug og kvægavl blevet alvorligt reduceret - Efter en periode med hastigt svindende nebør og stigende temperatur i de tidlige århundreder af den kristne tid, er der tegn på en svag forbedring og på øget nedbør og faldende temperaturer i Middelalderen.

I relative tørre områder er øget udtørring en katastrofe, som er årsag til hungersnød og udvandring, som igen er årsag til fald af dynastier og kejserdømmer, skabelsen af nye nationer og væksten af nye civilisationer."

Ellsworth Huntington opmålte år-ringe på de store gamle træer i de amerikanske nationalparker for finde beviser for hans teori om cykliske klimaændringer som historiens afgørende drivkræfter.

Desværre synes hans resultater ikke at være overbevisende i forbindelse med folkevandringstiden og de germanske folkeslags invasion af Romerriget omkring 400 AC.

Grønlandske is-kerne boringer synes derimod at vise et temperatur minimum i det femte århundrede.

Også temperaturen i Sargasso Havet var meget lav i årene 400 - 500 AC.

En gruppe videnskabsmænd har konkluderet at overflade temperaturen i Farewell Lake i Alaska under den romerske varme periode (0-300 AC) var lige så høj som i dag, men at den imidlertid faldt støt med ialt 3,5 grader og nåede et minimum i 600 AC.