På Sporet af Danerne - I Asien

17. Qi Dan Folket

1. Qi Dan's Oprindelse

Danu er et oldgammelt Indo-Europæiske ord for flod, som kan genfindes i de antikke navne for de Europæiske floder, som for eksempel Danubius for Donau, Danastius for Dniester, Danapris eller Danaper for Dnieper, Rodanus for Rhone og mange andre.

Kongeriget Liao.

Et folk, som kalder sig noget med Dan røber derved en Indo-Europæisk oprindelse i en nær eller fjern fortid.

Liao Riget i det nuværende nordøstlige Kina, kaldtes "Qi Dan" af kineserne og "Khi-tan" af mongolerne. De hævdede selv, at de nedstammede fra Tuoba Xianbei og Tuoba kongeslægten. Det Store Liao Rige er forlængst forsvundet, men navnet på den moderne kinesiske provins Liaoning bærer stadig vidsnesbyrd om dem.

Kongedømmet Liao syntes at have været lige så facineret af løver, som kineserne er det af drager. Det er nærliggende at forestille sig at "liao" betyder løve, som "lion", "løve", "löwe", "leeuw" eller "lew" gør det på kendte Indo-Europæiske sprog.

Til venstre: Sten løve fra Liao Riget.
I midten: Løve på vævet silketæppe fra Liao Riget.
Til højre: Løve på medallion fra Liao Riget.

Liao kan også findes i dokumentet "Hou Hanshu", fra Han Dynasty i beskrivelsen af de vestlige områder, section 19. Her står i en beskrivelse af kongeriget "Alan-liao": "Kejserdømmet Yan-cai" har ændret navn til "Kejserdømmet Alan-Liao". Hvilket viser at Qi Dan folket delte ikke alene sprog men også deres facination af løver med folk i de Vestlige bjerge, sandsynligvis en anden Xianbei stamme.

Qi Dans facination af løver kan genkendes hos mange historiske folk, ikke mindst Europæiske - selvom der ikke har levet løver i Vest Europa i historisk tid. Det er fristende at se en kulturel forbindelse mellem de Indo-Europæiske stammer omkring Kina og de tidlige Europæiske folk.

Der har ikke levet løver i Vest Europa siden før sidste istid, men alligevel er også Europæiske folk dybt facinerede af løver og har været det siden oldtiden. Kongelige våbenskjold er utænkelige uden løver.
Fra venstre mod højre de kongelige våbenskjold for Skotland, Danmark, England, Norge og Sverige.

Vesterlændingene kendte Qi Dan's land som "Cathay" eller "Khitai", og det har givet årsag til betegnelsen Kina. Russerne bruger stadig ordet Khitai om Kina.

I Kina's meget tidlige historie blev Qi Dan henregnet til "Dong Hu", som betyder "Øst Hu". Som tidligere nævnt indbærer betegnelsen "Hu" store næser, øjenbrynsbuer med videre.

Et folk kaldet Qi Dan blev første gang nævnt i "Wei Shu", "Book of Northern Wei Dynasty". Der står: "Landet Qi Dan ligger øst for landet Kumoxi, og de er to forskellige folk med de samme forfædre". Northern Wei Dynasty eksisterede fra det fjerde til det sjette århundrede. I "Wei Shu" anføres, at Qi Dan stammede fra Xianbei folkene.

Skrift tegnene for Xianbei betyder friske tyveknægte.

I Dunhuang dokumenterne, P. 1283 (på tibetansk) fortælles om Qi Dan folkets sprog: "I Sproget kunne de (Qi Dan) og Tuyhun i store træk kommunikere med hinanden", altså at sprogene må have forholdt sig ret nært til hinanden, som for eksempel dansk og svensk. Tuyhun var en gren af Murong Xianbei, og Qi Dan nedstammede fra Tuoba Xianbei efter deres egen tradition. Dette indikerer, at folkevandringsstidens Xianbei stammer i det nuværende Indre Mongoliet og nord Kina i hovedsagen talte samme sprog. Xianbei folkene oprettede Wei Dynasty og mange andre folkevandringsstater. Sui og Tang Dynastierne udsprang fra Xianbei folk, som havde antaget Kinesisk kultur.

Under Tang Dynasty var Qi Dan's otte folk forenet under kong Kuge. På kejserens vegne førte han krig mod tyrkerne. Han fik tilladelse til at føre familienavnet Li og kom derved i familie med Tang Kejserne.

Qi Dan bryder lejren op. Kinesisk tegning, ukendt oprindelse.

I deres fjerne fortid på steppen tilbad Qi Dan folkene Solen, som så mange andre folk gjorde. Deres oprindelige religion indebar også, at de ofrede hvide heste og grå okser til deres guder. De blev tidligt hengivne buddister.

Oprindeligt bestod Qi Dan af otte forskellige folk eller stammer. I Tang Dynasty's sidste år, i 907 e.Kr., blev de forenet under kong Yelu Abaoji. I 916 e.Kr. dannede han staten Qi Dan. Han benævnte sig selv "Wang", som betyder konge på kinesisk. I 947 e.Kr. omdøbte kong Yelu Deguang landet til "Liao".

Kong Abaoji oprettede sin hovedstad, Lin Huang, (udtales: "Lin-Hwang"), i det nuværende Indre Mongoliet. Yuezhi brugte også stednavne-endelsen -huang som i Dun-huang og Guis-huang. Man kan tro at -huang, som udtales noget i retning af -hwang eller -vang betyder græsgang, som det gør på mindst et Indo-Europæisk sprog.

Qi Dan har også ind imellem benævnt sig selv med den suveræne titel: "Den Højeste Fred", "Tai Ping" på kinesisk. (fra "Gods Chinese Son"). De har uden tvivl ment om sig selv, at de var et folk, som var født til at herske.

2. Kongeriget Liao

Straks efter nationen Qi Dan var samlet, gik Kong Abaoji igang med at udvide sit kongerige. Mod nord underlagde han sig de tyrkiske uygurer, som dengang boede i Mongoliet.

Mod øst erobrede Qi Dan landene Fuyu og Bohai. De blev slået sammen til en enhed, som fik navnet "Dong Dan", det betyder "Øst Dan" - man kan forestille sig at det betyder "øst for floden", "østbredden" eller lignende. Nogle steder kaldtes det kongeriget "Dong Dan Guo", altså "Øst Dan Gård" - hvilket vil indikere at det sædvanlige oprindelige rige kan have været kaldt "Dan Guo" - Idet for eksempel udtrykket "Øst Berlin" forudsætter at der eksisterer et oprindeligt "Berlin", som ikke er forbundet med kompas-retningen øst - Kong Abaoji's søn Yelu Bei blev Øst Dan's første konge.

Kong Yelu Abaoji introducerede et embedsmandsstyre inspireret af det kinesiske mandarin system. Derved blev adelen skubbet til side.

Bodisatva fra Liao perioden - Foto Ukendt oprindelse.

Dronning Shulu bragte prins Yelu Deguang til magten i 926 e.Kr.. Han støttede en Tang generals bestræbelser på at genetablere Tang Dynastiet. Som belønning fik Liao, som de nu kaldte sig, de nærliggende seksten nordøstlige kinesiske distrikter, herunder det nuværende Beijing.

Denne ekpansion førte til åben konfrontation med Song Dynasty Kina.

Song kejseren førte personligt en hær mod Liao for at vinde sine 16 provinser tilbage. Men efter nogle få ugers krig mod Qi Dans pansrede kavaleri måtte Kineserne se sig fuldstændigt slået, og kejseren selv flygtede fra slaget ridende på et æsel forklædt som en fattig bonde.

Efter kong Deguangs død satte tronraneren Yelu Lihu sig på tronen. Yelu Ruan tog magten fra tronraneren, men blev imidlertid selv myrdet af en slægtning. Hans efterfølger, Yelu Jing, balancerede mellem Qi Dan aristokratiet og den store gruppe af utilfredse undertrykte folkeslag. Kong Yelu Jing blev myrdet af en tjener i 969 e.Kr. General Han Derang regerede som formynder for enkedronning Chengtian og den mindreårige kong Yelu Longxu.

Song herskerne sendte den ene hær efter den anden mod Liao Tartarerne, som de kaldte dem, men hver gang blev det til nederlag. Liao's panserede kavaleri syntes uovervindeligt. Song Dynasty var ikke i stand til at vinde de omstridte provinser tilbage.

Efter mange udmattedende kampe sluttede de to riger i 1004 e.Kr. en fredstraktat, kendt som Chanyuan traktaten.

Amulet fra prinsesse Chens grav af Baltisk rav .

Den fastslog, at grænsen mellem de to riger gik gennem den nuværende Hebei Provins syd for Beijing. Denne fred varede mere end hundrede år.

Under Yelu Longxu's lange regeringstid oplevede Qi Dan folket en støt fremgang. I hans tid blev bygget mange smukke klostre og pagoder, som endnu står den dag i dag. Qi Dan folket og rigets andre folkeslag blev stillet lige efter loven. Slavernes vilkår blev forbedret, så de blev til en slags livegne.

Kong Yelu Zongzhen og hans efterfølger Yelu Hongji kæmpede med modsætninger mellem kongehuset og adelen og magtkampe mellem dronninger og elskerinder. Dronning Xuan-yi blev anklaget for hekseri. Omkring 1100 e.Kr. fandt talrige opstande sted over hele landet.

3. Qi Dan Folkets Kultur

Til venstre: Træ pagoden ved Fogong Klosteret i Shanxi.
Til højre: 3 hjorte, som spiser af et træ. Udskåret i Jade fra Liao dynasty. Som i den Nordiske Mytologi, hvor fire hjorte, Dain, Dvalin, Dunør og Duratro spiser af Verdenstræet Yggdrasils blade. Foto ukendt oprindelse.

En jadefigur fra Liao riget viser tre hjorte, som spiser af et træ. Det bringer tanken hen på de fire hjorte, Dain, Dvalin, Dunør og Duratro som græsser på Verdens-træet Ygdrasil i den Skandinaviske mytologi. Dog er Liao træet ikke en ask.

Efter alt at dømme stod Liao rigets kultur ikke tilbage for Song Dynasty Kinas kultur.

Allerede rigets grundlægger kong Abaoji oprettede et akademi i sin hovedstad for uddannelse af de nye embedsmænd. Hans efterfølgere oprettedes lokale skoler og distrikts skoler over hele landet.

Qi Dan folket var buddister og måske nestoriansk kristne. En meget stor del af de smukke og enestående pagoder og klostre, som findes i det nordøstlige Kina blev bygget under Liao herskerne. Træpagoden ved Fogong klostret i Shanxi er bygget under Liao. Den er samlet uden et eneste søm.

Yelu Diela, en bror til en Qi Dan konge, konstruerede et Liao tegnsæt til erstatning for de kinesiske tegn. Det er stadigt ikke forstået af historikere.

Qi Dan prinsesser og dronninger skrev digte. En mand ved navn Yelp Bei havde en stor bogsamling i sit Wanghaitang slot på toppen af bjerget Xiwulu.

Ved Suoborigasumu i Balin Youqi findes ruinbyen Qingzhou med Den hvide pagode.

I Liao kongedømmet cirkulerede bøger, trykt med træblokke. En kendt buddistisk kanon hed "Da Zang Jing" og dens efterfølger med mere specielt Qi Dan indhold hed "Dan Zang", altså "Dan Kanon". Her kan man se, at Qi Dan kaldte sig selv for "Dan".

Som indledning til den traditionelle årlige kongelige jagt fulgte hele hoffet kongen til jagtmarkerne. Denne tradition kaldtes "nabo".

I det nuværende Indre Mongoliet har man fundet en Qi Dan grav tilhørende prinsessen af Chen, et barnebarn af kong Yelu Xian. Hun døde, 18 år gammel, i 1018 e.Kr., af kviksølv-forgiftning. Hun blev begravet sammen med sin mand, en Qi Dan adelsmand. Han døde i en alder af 35 år.

På deres hoveder havde de gyldne kroner af guld og sølv. På deres ansigter var gravmasker af guld. Deres hoveder hvilede på puder af sølv dekoreret med guld og halsbånd af rav, perler og jade lå på deres bryst. Mere end tusind sådanne kunstgenstande fandtes i graven.

Til venstre: Bodisatva fra kongeriget Liao. Ukendt oprindelse.
Til højre: Dødsmaske af guld fra prinsessens af Chen's grav.

Tilsyneladende var Qi Dans kvinder på mange måder lige med mænd. Prinsessen af Chen havde fået seletøjet til sin hest med i graven og også sin bue.

Nogle kinesiske kilder mente at vide, at Qi Dan havde en stærk følelse af etnisk overlegenhed i forhold til andre nomadefolk, som de gjorde sig til herrer over. De betragtede de underordnede nomade folk, måske mongoler og tyrker, som noget på niveau med slaver og trækdyr, siges det. Andre af deres undersåtter, som var fastboende bondefolk, blev behandlet lidt bedre. Liao folket udnyttede uden skrupler alle disse forskellige grupper og reagerede med ekstrem brutalitet på enhvert oprør, fortalte disse kilder.

Hertil skal siges, at de måske havde deres viden fra Jurchen folket, Manchuerne, som jo senere erobrede hele Kina og og etablerede sig som Qing Dynasty, som havde magten gennem flere hundrede år. De var Qi Dans tidligere undersåtter og dødsfjender, og måske var de lidt partiske.

4. Liao Rigets Endeligt

Jurchen hed en stamme, som levede i den østlige del af kongedømmet Liao. Kineserne kendte dem som Nutzen. De blev de senere Manchuer. I kong Yelu Hongji's regeringstid omkring 1090 e.Kr. blev de forenet under deres leder Wanyan Aguda, og de blev derved den stærkeste magt indenfor riget næst efter Qi Dan folket selv. Den nye Jurchen leder nægtede at opføre en traditionel dans for kong Hongji, som skulle symbolisere hans loyalitet mod Liao. Kongen udnævnte Aguda til prins af Donghuai. Men Jurchens leder lod sig ikke købe, og de fortsatte deres oprør.

Qi Dan skrifttegn - de er fuldstændig forskellige fra de kinesiske.

Qi Dan nationens hyppige navneskifter må afspejle indbyrdes uenighed indenfor landets ledelse. Hver gang en ny gruppe kom til magten, introducerede de et nyt navn for at vise, at nu var en helt ny epoke begyndt. I 947 e.Kr. døbte kong Yelu Abaoji sit rige "Store Liao". Kong Liao Yelu Longxi genoplivede i 983 e.Kr. navnet Qi Dan. I 1066 e.Kr. bragte kong Yelu Hongji igen navnet Liao til ære og værdighed. Som tidligere nævnt kaldte de sig også ind imellem for "Taiping", som betyder "Den højeste Fred".

Det kan have været denne splittelse, som i sidste ende lammede deres handlekraft og banede vejen for deres undergang.

Song Dynasty Kina lavede omkring 1120 e.Kr. en aftale med deres fjendes fjende. De aftalte med Jurchen at indlede en tofrontskrig mod deres fælles fjende, Kongeriget Liao.

Inden længe var Jurchen i åbent oprør mod kongeriget Liao samtidig med, at Song Dynasty kineserne angreb den sydlige grænse.

Song Dynasty's hære havde som sædvanlig ringe success i kampene mod Liao's jernklædte kavaleri. I slag efter slag blev de tilbagevist.

Men i en serie af slag i den nuværende Jilien provins vandt Jurchen derimod sejr over det ellers uovervindelige Liao kavaleri. Dette blev begyndelsen til enden.

Kong Yule Yanxi tabte besindelsen og flygtede op i bjergene med kun nogle få familiemedlemmer og tjenere med sig.

En ny konge, Yelu Chun, overtog forsvaret af riget. Han døde imidlertid efter nogle få måneder og hans enke, dronning Xiao fortsatte kampen. I 1122 måtte hun endeligt overgive den sidste by, det nuværende Beijing, til Jurchens.

I 1125 fangede Jurchen den flygtede kong Yule Yanxi i byen Yingzhou nær den hvide pagode, og Liao riget ophørte dermed at eksistere. Da havde Qi Dan nationen eksisteret i 218 år.

5. De Fredløse fra Marsken

De fredløse fra Marsken.

En klassisk kinesisk roman er "De Fredløse fra Marsken". Den er en samling af sagn og legender fra Song og Yan Dynasty, skrevet sammen af Shi Nai'an og Luo Guanzong og udgivet nogenlunde samlet første gang i 1541, flere år før de første hvide Europæere ankom til Kina. I handlingen beskrives blandt andet krigen mellem kineserne og Liao Tartarerne. Romanen blev nedskrevet under Ming dynasty (1368 - 1644), og handlingen udspiller sig i tiden omkring 1100.

De fredløses anfører, Song Jiang, var en historisk figur, som er nævnt i andre dokumenter fra perioden. På samme måde som den berømte roman "Tre Kongedømmer" er "De Fredløse fra Marsken" bygget over virkelige historiske begivenheder, men selvfølgelig med mange kunstneriske tilføjelser. Dog har "De Fredløse fra Marsken" gennemgående en bedre personskildring og en mere fængslende handling. Det er faktisk en rigtig god røverhistorie, som helt kan måle sig med "Robin Hood". "Tre Kongedømmer" virker til sammenligning lidt forvirrende, fordi den nævner så mange navne på slag, herskere og generaler. De kinesiske navne er dog under alle omstændigheder noget forvirrende for vesterlændinge; vi synes at de alle lyder mere eller mindre ens.

Efter mange tapre bedrifter fik røverhøvdingen Song Jiang og hans mænd amnesti af kejseren. De blev sendt i krig mod Song dynastiets fjender. De første var Liao Tartarene. De boede mod nord.

Kongeriget Liao omfattede, hvad vi tidligere kaldte Manchuriet, samt den østlige steppe inklusive det nuværende Beijing. Der, hvor landet Yan lå i Kinas klassiske oldtid.

De mødte tartar styrkerne, som førte sorte flag og bannere. Deres general bliver således beskrevet: "På en strålende, ædel hest red en Tartar general frem. Han var lys med røde læber, gyldent hår og grønne øjne, han var høj og stærk. På banneret bag ham stod "Aliqi, General af det Store Liao Kongerige". Under kampen bliver han imidlertid dræbt af et stenkast i ansigtet, og tartarerne flygter. (De fredløse fra Marsken IV side 1762).

Kinesisk tegning af to Qi Dan mænd - Bemærk spillemanden til venstre, som har brunt skæg og hår. Dans synes at have været meget vigtig for Qi Dan. Ukendt oprindelse.

Det fortælles i romanen, at i Liao riget knappede man jakken i venstre side, som danseren på billedet. Spille manden har iøvrigt brunt hår og skæg som Liao mændene i romanen.

Dernæst mødte de fredløse en hær anført af to kongelige nevøer, Yel Guozhen og Yel Gubao, begge umådelig tapre, de bar gyldne kroner. Også denne hær bliver slået, og de to nevøer falder. (De fredløse fra marsken IV side 1766)

Senere mødte de fredløse en ny hær anført af kongens yngre broder, prins Yely Dezhong. "I det fjerne kunne de se Liao soldaterne sværme imod dem, som en tæt mørk tåge, som rullende gule sandklitter. Deres sorte flag var rækker af ravneskyer, deres ædle heste var ladet med en dødelig ånd. Deres bredskyggede hatte af grøn filt var som lotusblade bevæget af brisen i tusinde damme, deres jern-hjelme var som ti tusind ligaer af havets bølger glimtende mat under vinter solen. Enhver knappede sin jakke i venstre side og var klædt i dobbelte ringbrynjer over et tykt vævet klæde, de bar håret klippet ved skulderne, gæve mørke mænd, de havde grønne øjne og brunt hår." (Outlaws of the Marsh VI page 1775) Det klinger nærmest som et gammelt digt, som er indarbejdet i romanen.

Ved Tang kejserindens Wu Zetians (624-702 e.Kr.) begravelse deltog 61 konger fra nord. Til minde om begivenheden blev udført statuer af hver af kongerne, som stadig kan ses nær Xian. Desværre har de fleste ikke noget hoved mere.

Og videre i romanen: "Tartar kavaleriet bestod af bredskuldrede mænd, med midje af stål og med ben af jern. De red på fremragende heste. Deres buer var tippet med horn, deres poppel pile var skuret med sand. Deres brede tigerskinds-kapper var i kontrast til deres snævre sadler af dekoreret læder. De var født i grænseområdet, de voksede op øvet i våbenbrug. I generationer havde de redet de mest ædle heste. Deres infanteri marcherede til lyden af bronze trompeter og slag på fåreskindstrommer. Deres kavaleri spillede på piber og fløjter, mens de drog frem." (De fredløse fra Marsken IV side 1776).

En konge, som deltog i Wu Zetians begravelse, han knapper sin jakke til venstre - Han må være en Qi Dan.

Kongen af Liao og hans rådgivere planlagde at købe de fredløse over på deres side med guld, silke, heste og pelsværk. En ledende general opponerede. Han blev beskrevet: "Omkring 35 år gammel, høj og rank, han var lys og havde røde læber, brunt hår og grønne øjne, og besad uforlignelig mod og styrke."(De Fredløse fra Marsken IV side 1793)

Under forhandlingerne blev Song Jiang underholdt af de indfødte pigers langsomme danse.

Den ledende general for den næste Liao hær, som de fredløse mødte, så således ud: "Et brunt klæde dækkede hans pande og bandt hans lange sortesilkematte hår. Over hans ærmeløse sorte dragt bar han en sølvskinnende rustning. Et løvehoved bælte fastholdt det mørkt glimtende metal." "Hans navn var Quli Chuqing og hans personlige garde bestod af 3 tusind ryttere med sort skulderlangt hår." (De Fredløse fra Marsken IV side 1850)

Det lyder som om, der var mindst to forskellige folkeslag i kongedømmet Liao, nogle med brunt hår og grønne øjne og andre med glat sort hår.

Løver synes at have været meget vigtige for Liao riget, en anden general bar et løve hoved på hjelmen: "Hvordan var han klædt? En løvehoved hjelm, rustning fra huden af en hest over en fin grøn dragt". (De Fredløse fra Marsken IV side 1851)

I romanen lykkedes det til sidst de fredløse at besejre de indfødte, modsat den virkelige historie. Alle Song Jiangs 108 helte overlevede felttoget mod Liao-Tartarerne.

Song Jiang og hans mænds næste felttog for kejseren og Song Dynastiet var mod rigtige civiliserede kinesere i området omkring Yangtze, den Store Flod. De havde gjort oprør mod kejseren. Her faldt mange af de fredløse.

6. Hvordan så Qi Dan ud?

"Gæve mørke mænd, de havde grønne øjne og brunt hår," står der i den klassiske roman og vi må tro på at sådan har i hvert fald nogle Qi Dan set ud.

Øverst til venstre: Stenrelief i Xiao og Yulu's grav - 1000 e.Kr.
Øverst til højre: Liao apsaras - en slags buddistiske engle.
Nederst til venstre: En Liao ånd.
Nederst til højre: Primitiv skulptur af en Qi Dan kvinde - Inget Tolgoi - Bulgan.

Der var uden tvivl forskellige typer. Umiddelbart, efter skulpturerne at dømme, synes nogle af dem at have været nogle ret brede typer med store runde ansigter med små eller smalle øjne.

Den kinesiske forfatter Hu Gui skrev at Qi Dan brugte ørne til jagt. Maleri ejet af National Paleac Museum of Taiwan købt og doneret af Kosi Gramatikoff.

Det falder i øjnene at at en gennemgående type er mænd med sort eller brunt hår, med en tendens til at blive tidligt skaldede og med velplejede overskæg eller fuldskæg.

Qi Dan typer. Der var formentlig flere forskellige typer. Men en type falder i øjnene. Mænd, som bliver tidligt skaldede med velplejede overskæg eller fuldskæg.
De to første fra Maleri fra National Palace Museum of Taiwan og de tre sidste fra Kinesisk tegning af ukendt oprindelse. De to på maleriet fra Taiwan ser mere moderne asiatiske ud end de tre på den kinesiske tegning af ukendt oprindelse.

Den kongelige familie og de ledende generaler bliver i romanen beskrevet med gyldent eller brunt hår og grønne øjne. Ifølge Qi Dan's egen tradition nedstam-mede de fra Xianbei's Tuoba slægt. Tuoba må have været kongeslægten over alle: flere hundrede år efter at deres rige, Northern Wei, var gået i opløsning, opstod de igen som konger hos Qi Dan og Dan Xiang (Tangut). De var virkelig "konger, som vendte tilbage", som Tolkien skrev. Netop Xianbei og deres Tuoba kongeslægt var kendt for at have "gult hoved".

To Dan Xiang typer til sammenligning.
Til venstre: Illustration i buddistisk sutra, som viser Kejser Hui (1068 e.Kr. til 1085 e.Kr.) af Store Xia, som præsiderer over en buddistisk sutra oversættelse.
Til højre: En buddistisk munk fra Xi Xia. Fundet af Kozlov i Kara Khoto. Udstillet på Eremitagen i Sct. Petersborg
Det ses at Qi Dan og Dan Xiang minder om hinanden. De er begge repræsenteret af mænd, som bliver tidligt skaldede, med velplejede skæg.

Det lyder sandsynligt at den kongelige familie i større grad end deres undersåtter har undgået den fremadskridende race-blanding og bevaret deres oprindelige Indo-Europæiske udseende.

7. Det Vestlige Liao Rige

En Liao adelsmand, Yelu Dashi, mødtes med den flygtende kong Kong Yelu Yangxi under Jurchens og Song dynasty's angreb. Men han vurderede tilsyneladende, at slaget var tabt.

Qi Dan på rejse. Kinesisk billede af ukendt oprindelse.

Han samlede de slagne Qi Dan og førte dem til Kasgar i Tarim Bækken. På den anden side af Tien Shan Bjergene oprettede de også en hovedstad, i Balashagun i det nuværende Kirgisien. Der hvor Wusun engang boede og hvor den Vest-Tyrkiske Khan modtog den buddistiske pilgrim, Xuanzang, i 645 e.Kr.

Her i Central Asien proklamerede kong Yelu Dashi i 1124 et nyt kongerige Liao. Det blev også kendt under navnet Kara Khitan, som betyder Sorte Khitan. Måske på grund af deres sorte banner farve. Kinesiske historikere regner dem blandt deres forfædre og kalder riget for Vest Liao.

Allerede dengang var området i hovedsagen beboet af muslimske tyrkere.

Med vanlig beslutsomhed begyndte Qi Dan straks at skabe sig et rige til erstatning for det, som de havde tabt. De gik tilsyneladende med legende lethed. Det Vestlige Liao eller Kara Khitan strakte sig snart fra Mongoliet til Oxus floden. Qi Dan byggede deres buddistiske templer og nestorianske kirker overalt. De muslimerne imaner skar tænder i afmægtigt raseri. Det var en af de få gange i historien, hvor Islam blev rullet tilbage fra et område, som den engang havde erobret. Rygterne nåede korsfarerne i Palæstina og gav dem nyt mod.

Qi Dan kaldte sig også for "Gur Khan", det er tyrkisk og betyder "Verdens Herrer", ret ambitiøst, må man sige.

Kong Yelu Dashi blev efter sigende også kendt under navnet kong "David".

Central Asien omkring 1200 e.Kr. forud for de Mongolske erobringer.

Under deres ekspansion mod Vest stødte de sammen med de Seldjukiske Tyrker, som havde etableret et rige i det nuværende Persien under Sultan Sanjar. I September 1141 besejrede Qi Dan tyrkerne i et slag ved Qatawan, nær Sarmakand. Qi Dan's hær blev ledet af kong Kong Yelu Dashi med det kristne navn "David".

Efterretningerne om disse sejre over muslimerne nåede korsfarerne i Kongeriget Jerusalem og gav næring til myten om den kristne konge, Prester John, der ville komme fra Øst og besejre muslimerne for altid.

Kong Dashi blev i 1143 e.Kr. efterfulgt af dronning Xiao Tabuyan.

Hendes søn, Yelu Yieli, efterfulgte hende på tronen i 1150 e.Kr.. Kong Yieli var også kendt under navnet "Elias", siges det.

Han blev i 1164 e.Kr. efterfulgt af sin søster dronning Yelu Pusuwan.

Yelu Zhilugu kom på tronen i 1177 e.Kr., og han skulle blive den sidste hersker i Det Vestlige Liao. Det siges, at hans kristne navn var "Georgos".

Der er nogle efterretninger om, at Qi Dan fænglede nogle muslimske imaner i Kasgar og andre steder. Dette bragte dem i yderligere modsætning til den overvældende tyrkisk muslimske befolkning. De ledende muslimer har helt sikkert følt større loyalitet mod deres trosfæller i nabostaten mod vest, det muslimske Khwarizm Sultanat, end mod deres egen stat, sådan som muslimer ofte gør.

I 1211 e.Kr. flygtede en mongolsk høvding, Kuculug, til det Vestlige Liao. Han var på flugt fra sin rival og dødsfjende, Djengis Khan. Kuculug tilhørte den mongolske Naiman stamme, som var nestoriansk kristne. Det lykkedes ham på en eller anden måde at bringe sig på tronen i hans nye land. Kong Yelu Zhiligu endte sit liv i et fængsel. I 1218 e.Kr. invaderede Djengis Khan og hans tyrkisk mongolske hære det Vestlige Liao. De mødte ringe modstand og blev hilst velkomne som befriere af den muslimske befolkning. Kuculug flygtede mod Vest, men Mongolerne indhentede ham og slog ham ihjel.

Da havde det Vestlige Liao eksisteret i 90 år.

Den moderne provins Guanxi.

Det siges, at Mongolerne deporterede mange overlevende Qi Dan til Guanxi Provinsen i Syd Kina, hvor de modstod Ming kejserne indtil langt op i historien. En af vore bekendte stammer fra Guanxi, og hendes bedstemor havde blå øjne, ingen ved hvorfor, siger hun.

På hjemmesiden Russia.com var en diskussion om kinesernes delvise kaukasiske oprindelse. En emne var den relativ høje frekvens af blå øjne i Guanxi. En diskussionsdeltager fra Guanxi fortalte, at hans bedstefader havde fortalt ham, at i Qing Dynastys sidste tid havde de kejserlige soldater opsøgt og dræbt alle børn med blå øjne, som de kunne få fat i. Mødre med sådanne børn gemte sig i skovene. Soldaterne sagde, at sådanne børn ville vokse op og en dag blive store ledere og komme og herske over dem.

Måske bedstefaderen eller oldefaderen, som det nok har været, huskede tiden omkring 1900 e.Kr., hvor boxere og Qing Dynasty soldater forfulgte kinesiske kristne, "Fremmede djævle" og måske også hjemlige djævle, som havde lignende udseende som de fremmede.

8. Litteratur