Forside DH-Debat
16 Daner, Goter og Vender i Skandinavien
18. De Hvide og Ophøjedes Store Land

17. Qi Dan Folket

Qi Dan's Oprindelse

Navne-elementet Dan eller Tan findes i både Central Asien og Skandinavien. Uden tvivl har det sin oprindelse i et meget gammelt Indo-Europæisk ord for flod, som kan genfindes i de antikke navne for de Europæiske floder, som for eksempel Danubius for Donau, Danastius for Dniester, Danapris eller Danaper for Dnieper, Rodanus for Rhone og mange andre. Det forekommer naturligt at stammer, som levede langs en flod inkluderede denne flods navn i deres folkenavn.

Aserne eller Dani kom fra Asien og slog sig ned ved Østersøens bred, hvor vi stadig bor.

Kongeriget Liao
Kongeriget Liao.

Andre Dan folk gik det ikke så godt i historiens løb, som for eksempel Dan Xiang og Qi Dan.

Et folk, som levede i det nuværende nordøstlige Kina, kaldtes "Qi Dan" af kineserne og "Khi-tan" af mongolerne. Det må betyde, at man opfattede dem som et folk, der tilhørte en gruppe af folkeslag benævnt "Dan" eller "Tan". De er interessante for os, fordi Danskere jo også kalder sig noget med "Dan".

De hævdede selv, at de nedstammede fra Tuoba Xianbei og deres Tuoba kongeslægt.

Ind imellem kaldte de også sig selv for Det Store Liao Rige. Navnet på den moderne kinesiske provins Liao-ning bærer stadig vidsnesbyrd om kongeriget Liao.

Sten løve fra Liao Riget Løve på vævet silketæppe fra Liao Riget Løve på medallion fra Liao Riget
Til venstre: Sten løve fra Liao Riget.
I midten: Løve på vævet silketæppe fra Liao Riget.
Til højre: Løve på medallion fra Liao Riget.

Betegnelsen "Liao" omtales også i skriftet "Hou Hanshu", fra Han Dynasty i beskrivelsen af de vestlige områder, section 19. Her står i en beskrivelse af kongeriget "Alan-liao" (Alanerne ): "Kejserdømmet Yan-cai" har ændret navn til "Kejserdømmet Alan-Liao". Alanerne var jo som bekendt et indo-europæisk folk. Disse Alaner boede tusinder af kilometer vest for vores aktuelle Liao folk, men det indikerer alligevel, at udtrykket "Liao" kan have en forbindelse med en indo-europæisk tradition. Måske "Liao" betød løve på begge sprog.

Kongedømmet Liao syntes at have været lige så facineret af løver, som kineserne er det af drager. Det er nærliggende at forestille sig at "liao" betyder løve, som "lion", "löwe", "leeuw" eller "lew" gør det på de kendte Indo-Europæiske sprog.

Vesterlændingene kendte Qi Dan's land som "Cathay" eller "Khitai", og det har givet årsag til betegnelsen Kina. Russerne bruger stadig ordet Khitai om Kina.

I Kina's meget tidlige historie blev Qi Dan henregnet til "Dong Hu", som betyder Øst Hu". Som tidligere nævnt indbærer betegnelsen "Hu" store næser, øjenbrynsbuer med videre.

Et folk kaldet Qi Dan blev første gang nævnt i "Wei Shu", "Book of Northern Wei Dynasty". Der står: "Landet Qi Dan ligger øst for landet Kumoxi, og de er to forskellige folk med de samme forfædre". Northern Wei Dynasty eksisterede fra det fjerde til det sjette århundrede 500. I "Wei Shu" anføres, at Qi Dan stammede fra Xianbei folkene.

I Dunhuang dokumenterne, P. 1283 (på tibetansk) fortælles om Qi Dan folkets sprog: "I Sproget kunne de (Qi Dan) og Tuyhun i store træk kommunikere med hinanden", altså at sprogene må have forholdt sig ret nært til hinanden, som for eksempel dansk og svensk. Tuyhun var en gren af Murong Xianbei, og Qi Dan nedstammede fra Tuoba Xianbei. Dette indikerer, at folkevandringsstidens Xianbei stammer i det nuværende Indre Mongoliet og nord Kina i hovedsagen talte samme sprog. Xianbei folkene oprettede Wei Dynasty og mange andre folkevandringsstater. Sui og Tang Dynasty udsprang fra Xianbei folk, som havde antaget kinesisk kultur. Deres sprog må nødvendigvis have haft en markant inflydelse på udviklingen af det kinesiske sprog.

Der er påfaldende mange ord i dansk og kinesisk, som minder om hinanden (se kapitel 6. "Ligheder mellem Dansk og Kinesisk Sprog"), hvilket igen indikerer, at Aserne, som kom fra Asien (se kapitel 1 "Aserne kom fra Asien"), kan have haft en fælles oprindelse med Xian-bei stammerne og andre historiske folk på den østlige steppe. (se kapitel 14. "Xian Bei - De nye Hvide").

Xianbei betyder friske tyveknægte.
Skrift tegnene for Xianbei betyder friske tyveknægte.

De kinesiske tegn for Xianbei betyder ordret "Friske (som i friske fisk) tyveknægte (moralsk anløbne personer)". Det lyder meget som "Xin bei", altså "nye hvide". Moderne kinesisk humor kører meget på ordspil i udtryk, som lyder som hinanden, men som har forskellige betydninger. Det må være noget, som sprogets karakter indbyder til. Måske har nogle vittige hoveder døbt de "nye hvide" barbarer fra steppen "Friske tyveknægte".

Under Tang Dynasty var Qi Dan's otte folk forenet under kong Kuge. På Tang Dynasty's vegne førte han krig mod tyrkerne. Han fik tilladelse til at føre navnet familienavnet Li og kom derved i familie med Tang Kejserne.

Qi Dan bryder lejren op. Kinesisk tegning, ukendt oprindelse
Qi Dan bryder lejren op. Kinesisk tegning, ukendt oprindelse.

I deres fjerne fortid på steppen tilbad Qi Dan folkene Solen, som så mange andre folk gjorde. Deres oprindelige religion indebar også, at de ofrede hvide heste og grå okser til deres guder. De blev tidligt hengivne buddister.

Oprindeligt bestod Qi Dan som sagt af otte forskellige folk eller stammer. I Tang Dynasty's sidste år, i 907 AC, blev de igen forenet under kong Yelu Abaoji. I 916 AC dannede han staten Qi Dan. Han benævnte sig selv "Wang", som betyder konge på kinesisk. I 947 AC omdøbte kong Yelu Deguang landet til "Liao".

Kong Abaoji oprettede sin hovedstad, Lin Huang, ( dansk udtale: "Lin-Hwang"), i det nuværende Indre Mongoliet. Bemærk at endelsen -Hwang er meget lig -vang, som i Dane-vang.

Qi Dan har også ind imellem benævnt sig selv med den suveræne titel: "Den Højeste Fred", "Tai Ping" på kinesisk. (fra "Gods Chinese Son"). De har uden tvivl ment om sig selv, at de var et folk, som var født til at herske.

Kongeriget Liao

Straks efter dannelsen af nationen Qi Dan gik Kong Abaoji igang med at udvide sit kongerige. Mod nord underlagde han sig de tyrkiske uygurer, som dengang boede i Mongoliet.

Mod øst erobrede Qi Dan landene Fuyu og Bohai. De blev slået sammen til en enhed, som fik navnet "Dong Dan", det betyder "Øst Dan". Nogle steder kaldtes det kongeriget "Dong Dan Guo" ( Dansk udtale : " Dong Dan Gjår" , altså "Øst Dan Gård" ). Kong Abaoji's søn Yelu Bei blev Øst Dan's første konge.

Kong Yelu Abaoji introducerede et embedsmandsstyre inspireret af det kinesiske mandarin system. Derved blev adelen skubbet til side.

Bodisatva fra Liao perioden - Ukendt oprindelse
Bodisatva fra Liao perioden - Ukendt oprindelse.

Dronning Shulu bragte prins Yelu Deguang til magten i 926 AC. Han støttede en Tang generals bestræbelser på at genetablere Tang Dynastiet. Som belønning fik Liao, som de nu kaldte sig, de nærliggende seksten nordøstlige kinesiske distrikter, indeholdende blandt andet det nuværende Beijing.

Denne ekpansion førte til åben konfrontation med Song Dynasty Kina.

Song kejseren førte personligt en hær mod Liao for at vinde sine 16 provinser tilbage. Men efter nogle få ugers krig mod Qi Dans pansrede kavaleri måtte kineserne se sig fuldstændigt slået, og kejseren selv flygtede fra slaget ridende på et æsel forklædt som en fattig bonde.

Efter kong Deguangs død satte tronraneren Yelu Lihu sig på tronen. Yelu Ruan tog magten fra tronraneren, men blev imidlertid selv myrdet af en slægtning. Hans efterfølger, Yelu Jing, balancerede mellem Qi Dan aristokratiet og den store gruppe af utilfredse undertrykte folkeslag. Kong Yelu Jing blev myrdet af en tjener i 969 AC. General Han Derang regerede som formynder for enkedronning Chengtian og den mindreårige kong Yelu Longxu.

Song herskerne sendte den ene hær efter den anden mod Liao Tartarerne, som de kaldte dem, men hver gang blev det til nederlag. Liao's panserede kavaleri syntes uovervindeligt. Song var ikke i stand til at vinde de omstridte provinser tilbage.

Efter mange udmattedende kampe sluttede de to riger i 1004 AC en fredstraktat, kendt som Chanyuan traktaten.

Amulet fra prinsesse Chens grav af baltisk rav
Amulet fra prinsesse Chens grav af baltisk rav (!).

Den fastslog, at grænsen mellem de to riger gik gennem den nuværende Hebei Provins syd for Beijing. Denne fred varede mere end hundrede år.

Under Yelu Longxu's lange regeringstid oplevede Qi Dan folket en støt fremgang. I hans tid blev bygget mange smukke klostre og pagoder, som endnu står den dag i dag. Qi Dan folket og rigets andre folkeslag blev stillet lige efter loven. Slavernes vilkår blev forbedret, så de blev til en slags frie livegne.

Kong Yelu Zongzhen og hans efterfølger Yelu Hongji kæmpede med modsætninger mellem kongehuset og adelen og magtkampe mellem dronninger og elskerinder. Dronning Xuan-yi blev anklaget for hekseri. Omkring 1100 AC fandt talrige opstande sted over hele landet.

Qi Dan Folkets Kultur

Træ pagoden ved Fogong Klosteret i Shanxi 3 hjorte, som spiser af et træ. Udskåret i Jade fra Liao dynasty. Ukendt oprindelse. Til venstre: Træ pagoden ved Fogong Klosteret i Shanxi.
Til højre: 3 hjorte, som spiser af et træ. Udskåret i Jade fra Liao dynasty. Ukendt oprindelse.

En jadefigur fra Liao riget viser tre hjorte, som spiser af et træ. Det bringer tanken hen på de tre hjorte som græsser på Verdens træet Ygdrasil i den skandinaviske mytologi. Dog er Liao træet ikke en ask.

Efter alt at dømme stod Liao rigets kultur ikke tilbage for Song Dynasty Kinas kultur.

Allerede rigets grundlægger kong Abaoji oprettede et akademi i sin hovedstad for uddannelse af de nye embedsmænd. Hans efterfølgere oprettedes lokale skoler og distrikts skoler over hele landet.

Qi Dan folket var buddister og nestoriansk kristne. En meget stor del af de smukke og enestående pagoder og klostre, som findes i det nordøstlige Kina blev bygget under Liao herskerne. Træpagoden ved Fogong klostret i Shanxi er bygget under Liao. Den er samlet uden et eneste søm.

Yelu Diela, en bror til den Qi Dans konge, konstruerede et Liao tegnsæt til erstatning for de kinesiske tegn. Det er stadigt ikke fuldstændig forstået af historikere.

Qi Dan prinsesser og dronninger skrev digte. En mand ved navn Yelp Bei havde en stor bogsamling i sit Wanghaitang slot på toppen af bjerget Xiwulu.

Ved Suoborigasumu i Balin Youqi findes ruinbyen Qingzhou med Den hvide pagode Det første tegn betyder dan, og det er det samme, som bruges i udtrykket Danmark i moderne kinesisk
Til venstre: Ved Suoborigasumu i Balin Youqi findes ruinbyen Qingzhou med Den hvide pagode.
Til højre: Det første tegn betyder dan, og det er det samme, som bruges i udtrykket Danmark i moderne kinesisk.

I Liao kongedømmet cirkulerede bøger, trykt med træblokke. En kendt buddistisk kanon hed "Da Zang Jing" og dens efterfølger med mere specielt Qi Dan indhold hed "Dan Zang", altså "Dan Kanon". Her kan man se, at Qi Dan kaldte sig selv for "Dan".

Som indledning til den traditionelle årlige kongelige jagt fulgte hele hoffet kongen til jagtmarkerne. Denne tradition kaldtes "nabo".

I det nuværende Indre Mongoliet har man fundet en Qi Dan grav tilhørende prinsessen af Chen, et barnebarn af kong Yelu Xian. Hun døde, 18 år gammel, i 1018 AC, af kviksølv-forgiftning. Hun blev begravet sammen med sin mand en Qi Dan adelsmand. Han døde i en alder af 35 år.

På deres hoveder havde de gyldne kroner af guld og sølv. På deres ansigter var gravmasker af guld. Deres hoveder hvilede på puder af sølv dekoreret med guld og halsbånd af rav, perler og jade lå på deres bryst. Mere end tusind sådanne kunstgenstande fandtes i graven.

Bodisatva fra kongeriget Liao. Ukendt oprindelse Dødsmaske af guld fra prinsessens af Chen's grav
Til venstre: Bodisatva fra kongeriget Liao. Ukendt oprindelse.
Til højre: Dødsmaske af guld fra prinsessens af Chen's grav.

Tilsyneladende var Qi Dans kvinder på mange måder lige med mænd. Prinsessen af Chen havde fået seletøjet til sin hest med i graven og også sin bue.

Nogle kinesiske kilder mente at vide, at Qi Dan havde en stærk følelse af etnisk overlegenhed i forhold til andre nomadefolk, som de gjorde sig til herrer over. De betragtede de underordnede nomade folk, måske mongoler og tyrker, som noget på niveau med slaver og trækdyr, siges det. Andre af deres undersåtter, som var fastboende bondefolk, blev behandlet lidt bedre. Liao folket udnyttede uden skrupler alle disse forskellige grupper og reagerede med ekstrem brutalitet på enhvert oprør, fortalte disse kilder.

Hertil skal siges, at kineserne nok havde deres viden fra Jurchen folket, Manchuerne, som jo senere erobrede hele Kina og og etablerede sig som Qing Dynasty, som havde magten gennem flere hundrede år. De var Qi Dans dødsfjender, og måske var de lidt partiske.

Liao Rigets Endeligt

Jurchen hed en stamme, som levede i den østlige del af kongedømmet Liao. Kineserne kendte dem som Nutzen. De blev de senere Manchuer. I kong Yelu Hongji's regeringstid omkring 1090 AC blev de forenet under deres leder Wanyan Aguda, og de blev derved den stærkeste magt indenfor riget næst efter Qi Dan folket selv. Den nye Jurchen leder nægtede at opføre en traditionel dans for kong Hongji, som skulle symbolisere hans loyalitet mod Liao. Kongen udnævnte Aguda til prins af Donghuai. Men Jurchens leder lod sig ikke købe, og de fortsatte deres oprør. Men måske var de allerede købt - af Song Dynasty.

Qi Dan skrifttegn - fuldstændig forskellig fra de kinesiske
Qi Dan skrifttegn - de var fuldstændig forskellig fra de kinesiske.

Qi Dan nationens hyppige navneskifter må afspejle indbyrdes uenighed indenfor landets ledelse. Hver gang en ny gruppe kom til magten, introducerede de et nyt navn for at vise, at nu var en ny epoke begyndt. I 947 AC døbte kong Yelu Abaoji sit rige "Store Liao". Kong Liao Yelu Longxi genoplivede i 983 AC navnet Qi Dan. I 1066 AC bragte kong Yelu Hongji igen navnet Liao til ære og værdighed. Som tidligere nævnt kaldte de sig også ind imellem for "Taiping", som betyder "Den højeste Fred".

Det må have været denne splittelse, som i sidste ende lammede deres handlekraft og banede vejen for deres undergang.

Song Dynasty Kina lavede omkring 1120 AC en aftale med deres fjendes fjende. De aftalte med Jurchen at indlede en tofrontskrig mod deres fælles fjende, Kongeriget Liao.

Inden længe var Jurchen i åbent oprør mod kongeriget Liao samtidig med, at Song Dynasty kineserne angreb den sydlige grænse.

Song Dynasty's hære havde som sædvanligt ringe success i kampene mod Liao's jernklædte kavaleri. I slag efter slag blev de tilbagevist.

Men i en serie af slag i den nuværende Jilien provins vandt Jurchen derimod sejr over det ellers uovervindelige Liao kavaleri. Dette blev begyndelsen til enden.

Kong Yule Yanxi tabte besindelsen og flygtede op i bjergene med kun nogle få familiemedlemmer og tjenere med sig.

En ny konge, Yelu Chun, overtog forsvaret af riget. Han døde imidlertid efter nogle få måneder og hans enke, dronning Xiao, fortsatte kampen. I 1122 AC måtte hun endeligt overgive den sidste by, det nuværende Beijing, til Jurchens.

I 1125 AC fangede Jurchen den flygtede kong Yule Yanxi i byen Yingzhou nær den hvide pagode, og Liao riget ophørte dermed at eksistere. Da havde Qi Dan nationen eksisteret i 218 år.

De Fredløse fra Marsken

De fredløse fra Marsken De fredløse fra Marsken.

En klassisk kinesisk roman er "De fredløse fra Marsken". Den er en samling af sagn og legender fra Song og Yan Dynasty, skrevet sammen af Shi Nai'an og Luo Guanzong og udgivet nogenlunde samlet første gang i 1541 AC, flere år før de første hvide Europæere ankom til Kina. I handlingen beskrives blandt andet krigen mellem kineserne og Liao Tartarerne. Romanen blev nedskrevet under Ming dynasty (1368 - 1644 AC), og handlingen udspiller sig i tiden omkring 1100 AC.

De fredløses anfører, Song Jiang, var en historisk figur, som er nævnt i andre dokumenter fra perioden. På samme måde som den berømte roman "Tre Kongedømmer" er "De Fredløse fra Marsken" bygget over virkelige historiske begivenheder, men selvfølgelig med mange kunstneriske tilføjelser. Dog har "De Fredløse fra Marsken" gennemgående en bedre personskildring og en mere fængslende handling. Det er faktisk en rigtig god røverhistorie, som helt kan måle sig med "Robin Hood". "Tre Kongedømmer" virker til sammenligning lidt forvirrende, fordi den nævner så mange navne på slag, herskere og generaler. De kinesiske navne er dog under alle omstændigheder noget forvirrende for os; vi synes at de alle lyder mere eller mindre ens.

Efter mange tapre bedrifter fik Røverhøvdingen Song Jiang og hans mænd amnesti af kejseren. De blev sendt i krig mod Song dynastiets fjender. De første var Liao Tartarene. De boede mod nord. Kongeriget Liao omfattede, hvad vi tidligere kaldte Manchuriet, samt den østlige steppe inklusive det nuværende Beijing. Der, hvor landet Yan (Jan) havde ligget i Kinas klassiske oldtid.

De mødte tartar styrkerne, som førte sorte flag og bannere. Deres general bliver således beskrevet: "På en strålende, ædel hest red en Tartar general frem. Han var lys med røde læber, gyldent hår og grønne øjne, han var høj og stærk. På banneret bag ham stod "Aliqi, General af det Store Liao Kongerige". Under kampen bliver han imidlertid dræbt af et stenkast i ansigtet, og tartarerne flygter. (De fredløse fra Marsken IV side 1762).

Kinesisk tegning af Qi Dan mænd - Bemærk spillemanden til venstre, som har brunt skæg og hår. Ukendt oprindelse
Kinesisk tegning af Qi Dan mænd - Bemærk spillemanden til venstre, som har brunt skæg og hår. Ukendt oprindelse.

Det fortælles i romanen, at i Liao riget knappede man jakken i venstre side, som danseren på billedet. Spille manden har iøvrigt brunt hår og skæg som Liao mændene i romanen.

Dernæst mødte de fredløse en hær anført af to kongelige nevøer, Yel Guozhen og Yel Gubao, begge umådelig tapre, de bar gyldne kroner. Også denne hær bliver slået, og de to nevøer falder. (De fredløse fra marsken IV side 1766)

Senere mødte de fredløse en ny hær anført af kongens yngre broder, prins Yely Dezhong. "I det fjerne kunne de se Liao soldaterne sværme imod dem, som en tæt mørk tåge, som rullende gule sandklitter. Deres sorte flag var rækker af ravneskyer, deres ædle heste var ladet med en dødelig ånd. Deres bredskyggede hatte af grøn filt var som lotusblade bevæget af brisen i tusinde damme, deres jern-hjelme var som ti tusind ligaer af havets bølger glimtende mat under vinter solen. Enhver knappede sin jakke i venstre side og var klædt i dobbelte ringbrynjer over et tykt vævet klæde, de bar håret klippet ved skulderne, gæve mørke mænd, de havde grønne øjne og brunt hår." (Outlaws of the Marsh VI page 1775) Det klinger nærmest som et gammelt digt, som er indarbejdet i romanen.

Ved Tang kejserindens Wu Zetians (624-702AC) begravelse deltog 61 konger fra nord.
Ved Tang kejserindens Wu Zetians (624-702AC) begravelse deltog 61 konger fra nord.

Ved Tang kejserindens Wu Zetians (624-702AC) begravelse deltog 61 konger fra nord. Til minde om begivenheden blev udført statuer af hver af kongerne, som stadig kan ses nær Xian. Desværre har de fleste ikke noget hoved mere. Men vi kan se, at en af disse knapper sin jakke til venstre, han kan have været kongen af Liao.

Qi Dan mænd brugte altså bredskyggede filthatte, som også guden Odin var kendt for at gå med.

Ingen ved, hvordan Danernes gamle flag "Ravnebanneret" så ud. Måske var det blot et sort klæde, og betegnelsen "Ravne-" refererer til farven og flagets blafrende bevægelser i vinden samt til flagets religiøse betydning som Odins ravne, gudens øjne og øren.

Og videre i romanen: "Tartar kavaleriet bestod af bredskuldrede mænd, med midje af stål og med ben af jern. De red på fremragende heste. Deres buer var tippet med horn, deres poppel pile var skuret med sand. Deres brede tigerskinds-kapper var i kontrast til deres snævre sadler af dekoreret læder. De var født i grænseområdet, de voksede op øvet i våbenbrug. I generationer havde de redet de mest ædle heste. Deres infanteri marcherede til lyden af bronze trompeter og slag på fåreskindstrommer. Deres kavaleri spillede på piber og fløjter, mens de drog frem." (De fredløse fra Marsken IV side 1776).

En konge, som deltog i Wu Zetians begravelse, han knapper sin jakke til venstre.
En konge, som deltog i Wu Zetians begravelse, han knapper sin jakke til venstre - Han må være en Qi Dan.

Kongen af Liao og hans rådgivere planlagde at købe de fredløse over på deres side med guld, silke, heste og pelsværk. En ledende general opponerede. Han blev beskrevet: "Omkring 35 år gammel, høj og rank, han var lys og havde røde læber, brunt hår og grønne øjne, og besad uforlignelig mod og styrke."(De Fredløse fra Marsken IV side 1793)

Under forhandlingerne blev Song Jiang underholdt af de indfødte pigers langsomme danse.

Den ledende general for den næste Liao hær, som de fredløse mødte, så således ud: "Et brunt klæde dækkede hans pande og bandt hans lange sortesilkematte hår. Over hans ærmeløse sorte dragt bar han en sølvskinnende rustning. Et løvehoved bælte fastholdt det mørkt glimtende metal." "Hans navn var Quli Chuqing og hans personlige garde bestod af 3 tusind ryttere med sort skulderlangt hår." (De Fredløse fra Marsken IV side 1850)

Det lyder som om, der var mindst to forskellige folkeslag i kongedømmet Liao, nogle med brunt hår og grønne øjne og andre med glat sort hår.

Løver synes at have været meget vigtige for Liao riget, en anden general bar et løve hoved på hjelmen: "Hvordan var han klædt? En løvehoved hjelm, rustning fra huden af en hest over en fin grøn dragt -(De Fredløse fra Marsken IV side 1851)

I romanen lykkedes det til sidst de fredløse at besejre de indfødte, modsat den virkelige historie. Alle Song Jiangs 108 helte overlevede felttoget mod Liao-Tartarerne.

Song Jiang og hans mænds næste felttog for kejseren og Song Dynastiet var mod rigtige civiliserede kinesere i området omkring Yangtze, den Store Flod. De havde gjort oprør mod kejseren. Her faldt mange af de fredløse.

Hvordan så Qi Dan ud?

Stenrelief i xiao og Yulu's grav - 1.000 AC Liao apsaras - en slags buddistiske engle Liao ånd Skulptur af en Qi Dan kvinde - Inget Tolgoi - Bulgan
Til venstre: Stenrelief i xiao og Yulu's grav - 1000 AC.
I midten: Liao apsaras - en slags buddistiske engle.
Til højre: En Liao ånd.
Yderst til højre: Skulptur af en Qi Dan kvinde - Inget Tolgoi - Bulgan.

Der kan ikke herske tvivl om, at Qi Dan i almindelighed var nogle ret brede typer med lidt korte ben, store runde ansigter og i almindelighed store øjne. Næsen syntes at have været lidt mindre end hos de fleste europæere, og de syntes ikke at have haft meget dybe øjenhuler.

Tegninger og gengivelser af hulemalerier kan man generelt ikke stole på, fordi der findes hundredevis af falske "murals" i omløb på internettet. Uden undtagelse fremstiller de alle Qi Dan med overdrevne mongolske træk. De er holdt i en moderne stil, som ville være en Van Gogh værdig.
Khitans på jagt
Den kinesiske forfatter Hu Gui skrev at Qi Dan brugte ørne for jagt. Maleri ejet af National Palace Museum of Taiwan købt og doneret af Kosi Gramatikoff.

Maling er forgængelig, og det er stærkt usandsynligt, at et stort antal vægmalerier har overlevet i klare farver gennem omkring 800 år i underjordiske huler i et landbrugsområde, hvor det regner regelmæssigt.

"Gæve mørke mænd, de havde grønne øjne og brunt hår," står der i den klassiske roman; og det er et mere pålideligt udsagn.

I det moderne Kina kan se børn fra blandede par løbe omkring på hotellerne. Faderen er som regel Europæer og moderen kineser. Sådanne børn har ofte brunt hår, altså ikke "mørkeblondt" men egentligt brunt.

Raceblandingen er startet tidligt, som kinesiske historikere udtrykker sig. Måske har de fleste Qi Dan engang fortiden været indo-europæiske typer; men kinesiske kvinder er jo ganske tiltrækkende, som det også fremgår af digtet "Da Hujia" (se link nedenfor), så måske i tidens løb er flere og flere børn blevet født mere mørkhårede.

Den kongelige familie og de ledende generaler bliver i romanen fremstillet med gyldent eller brunt hår og grønne øjne. Ifølge Qi Dan's egen tradition nedstammede de fra Xianbei's Tuoba slægt. Tuoba må have været kongeslægten over alle: flere hundrede år efter at deres rige, Northern Wei, var gået i opløsning, opstod de igen som konger hos Qi Dan og Dan Xiang (Tangut). De var virkelig "konger, som vendte tilbage", som Tolkien skrev. Netop Xianbei og deres Tuoba kongeslægt var kendt for at have "gult hoved".(se kapitel 14. De nye Hvide - Xianbei)

I øvrigt er denne lidt brede type, med store runde hoveder og forholdsvis korte ben, nem at genkende for eksempel hos almindelige, ikke-akademiske, personer i byen Dalian og dens omegn. I Kina må ikke akademiske personer antages at komme fra familier, som har boet det samme sted i generationer. Akademikere derimod bliver efter deres uddannelse ofte sendt til helt andre steder i landet.

Det Vestlige Liao Rige

En Liao adelsmand, Yelu Dashi, mødtes med den flygtende kong Kong Yelu Yangxi under Jurchen og Song dynasty's angreb. Men han vurderede tilsyneladende, at slaget var tabt.

Qi Dan på rejse. Kinesisk billede af ukendt oprindelse
Qi Dan på rejse. Kinesisk billede af ukendt oprindelse.

Han samlede de slagne Qi Dan og førte dem til Kasgar i Tarim Bækken. På den anden side af Tien Shan Bjergene oprettede de også en hovedstad, i Balashagun i det nuværende Kirgisien. Der hvor Wusun engang boede og hvor den Vest-Tyrkiske Khan modtog den buddistiske pilgrim, Xuanzang, i 645 AC.

Her i Central Asien proklamerede kong Yelu Dashi i 1124 AC et nyt kongerige Liao. Det blev også kendt under navnet Kara Khitan, som betyder Sorte Khitan. Måske på grund af deres sorte banner farve. Kinesiske historikere regner dem blandt deres forfædre og kalder riget for Vest Liao.

Allerede dengang var området i hovedsagen beboet af muslimske tyrkere.

Med vanlig beslutsomhed begyndte Qi Dan straks at skabe sig et rige til erstatning for det, som de havde tabt. De gik tilsyneladende med legende lethed. Det Vestlige Liao eller Kara Khitan strakte sig snart fra Mongoliet til Oxus floden. Qi Dan byggede deres buddistiske templer og nestorianske kirker overalt. De muslimerne imaner skar tænder i afmægtigt raseri. Det var en af de få gange i historien, hvor Islam blev rullet tilbage fra et område, som den engang havde erobret. Rygterne nåede korsfarerne i Palæstina og gav dem nyt mod.

Qi Dan kaldte sig også for "Gur Khan", det er tyrkisk og betyder "Verdens Herrer", ret ambitiøst, må man sige.

Kong Yelu Dashi blev efter sigende også kendt under navnet kong "David".

Central Asien omkring 1200 AC
Central Asien omkring 1200 AC forud for de Mongolske erobringer.

Under deres ekspansion mod Vest stødte de sammen med de Seldjukiske Tyrker, som havde etableret et rige i det nuværende Persien under Sultan Sanjar. I September 1141 besejrede Qi Dan tyrkerne i et slag ved Qatawan, nær Sarmakand. Qi Dan's hær blev ledet af kong Kong Yelu Dashi med det kristne navn "David".

Efterretningerne om disse sejre over muslimerne nåede korsfarerne i Kongeriget Jerusalem og gav næring til myten om den kristne konge, Prester John, der ville komme fra Øst og besejre muslimerne for altid.

Kong Dashi blev i 1143 AC efterfulgt af dronning Xiao Tabuyan.

Hendes søn, Yelu Yieli, efterfulgte hende på tronen i 1150 AC. Kong Yieli var også kendt under navnet "Elias", siges det.

Han blev i 1164 AC efterfulgt af sin søster dronning Yelu Pusuwan.

Yelu Zhilugu kom på tronen i 1177 AC, og han skulle blive den sidste hersker i Det Vestlige Liao. Det siges, at hans kristne navn var "Georgos".

Der er nogle efterretninger om, at Qi Dan fænglede nogle muslimske imaner i Kasgar og andre steder. Dette bragte dem i yderligere modsætning til deres overvældende tyrkisk muslimske befolkning. De ledende muslimer har helt sikkert følt større loyalitet mod deres trosfæller i nabostaten mod vest, det muslimske Khwarizm Sultanat, end mod deres egen stat, sådan som muslimer ofte gør.

I 1211 AC flygtede en mongolsk høvding, Kuculug, til det Vestlige Liao. Han var på flugt fra sin rival og dødsfjende, Djengis Khan. Kuculug tilhørte den mongolske Naiman stamme, som var nestoriansk kristne. Det lykkedes ham på en eller anden måde at bringe sig på tronen i hans nye land. Kong Yelu Zhiligu endte sit liv i et fængsel. I 1218 AC invaderede Djengis Khan og hans tyrkisk mongolske hær det Vestlige Liao. De mødte ringe modstand og blev hilst velkomne som befriere af den muslimske befolkning. Kuculug flygtede mod Vest, men Mongolerne indhentede ham og slog ham ihjel.

Da havde det Vestlige Liao eksisteret i 90 år.

Den moderne provins Guanxi
Den moderne provins Guanxi.

Det siges, at Mongolerne deporterede mange overlevende Qi Dan til Guanxi Provinsen i Syd Kina, hvor de modstod Ming kejserne indtil langt op i historien. En af vore bekendte stammer fra Guanxi, og hendes bedstemor havde blå øjne, ingen ved hvorfor, siger hun.

Når man står og kigger på Kina kortet, slår det en, at Qi Dans gamle område hedder Liao-ning. I området omkring Liao-ning er også mange andre stednavne som ender med -ning. Den samme endelse, som i så mange danske landsby navne. Jeg tænker på Mesinge, Revninge, Kertinge, Hjorting og så videre. Også i Guanxi, hvor de sidste Qi Dan skulle have endt deres dage, ender nogle byer på "-ning" eller lignende. Der er hovedstaden i Guanxi, Nan-ning (Nan betyder syd på kinesisk). I det nordlige Guanxi ligger også et Nan-Dan, altså Syd Dan. (Det kan være en remicens fra kulturrevolutionen og betyde Røde Syd - jeg ved det ikke).

På hjemmesiden Russia.com var en diskussion om kinesernes delvise kaukasiske oprindelse. En emne var den relativ høje frekvens af blå øjne i Guanxi. En diskussionsdeltager fra Guanxi fortalte, at hans bedstefader havde fortalt ham, at i Qing Dynastys sidste tid havde de kejserlige soldater opsøgt og dræbt alle børn med blå øjne, som de kunne få fat i. Mødre med sådanne børn gemte sig i skovene. Soldaterne sagde, at sådanne børn ville vokse op og en dag blive store ledere og komme og herske over dem.

Den moderne provins Liaoning
Den moderne provins Liao-ning.

Måske bedstefaderen eller oldefaderen, som det nok har været, huskede tiden omkring 1900 AC, hvor boxere og Qing Dynasty soldater forfulgte kinesiske kristne, "Fremmede djævle" og sikkert også hjemlige djævle, som havde lignende udseende som de fremmede.

Idag er den moderne provins Liaoning i hovedsagen befolket af efterkommere efter indvandrere fra de kinesiske kerneprovinser Hebei, Henan og navnlig Shandong. I sen Qing dynasty i det syttende århundrede, da de amerikanske nybyggere drog mod vest, drog kineserne mod nord.
På "John Thompson on the Guqin Silk String Zither" homepage findes digtet "Da Hujia" (Nomad Reed Pipe, Long Version) i atten vers oversat til engelsk, oprindeligt skrevet ca. 770 AC af Liu Shang. Hvert vers illustreret af et oprindeligt Song Dynasty maleri.

Digtet handler om den smukke unge pige, Cai Wenji, som bliver bortført af steppe-nomader på grund af sin skønhed. Versene er meget smukke, stilfærdige og vemodige.

I digtet fortælles, at nomaderne knappede deres frakker i venstre side, og at kvinder såvel som mænd var fremragende ryttere og bueskytter. Deraf kan udledes, at de må have været Qi Dan eller nogle af deres forfædre.

Det fortælles også, at nomaderne opsatte deres hår med fedt fra får, og det lugtede forfærdeligt. Det minder om Goterne, som dog brugte smør til dette formål, til de renlige romeres afsky.

Se: Da Hujia - John Thompson on the Guqin Silk String Zither

"The Outlaws of the Marsh" findes som tegneserie på internettet: Tale of Water Margin - China Guide

På kinesisk bliver romanen kaldt "Tale of Water Margin" eller "Shui Hu", "Vand Tiger". Vælg "Tale of Water Margin" og derefter "page 1".

Den er vanskelig at løsrive sig fra. Kun et ud af 100 billeder kommer ikke frem. De 100 tegneserie billeder dækker kun indledningen til romanen. Vi må se det i øjnene, den er bedre end "Robin Hood".

Læs Historical Development of the Pre-dynastic Khitan (pdf) af Xu Elina-Qian, der er citater af samtlige klassiske kinesiske skrifter, som nævner de tidlige Qi-Dan, på kinesisk og engelsk, samt en mængde andre interessante betragtninger.

Bland andet diskuterer Elina-Qian betydningen af "Dan" eller "Tan" (side 9) og kommer frem til at "Qi Dan" betyder dem, som bor blandt (folket) "Qi". Altså, at "Dan" dybest set betyder "folk". Det hjælper på forståelsen at tænke på, at "dan" på kinesisk også betyder "æg", altså et æg blandt folket Qi, en afgrænset og veldefineret gruppe blandt Qi.

Hun skriver på side 9: "Suffix dan/tan betyder "nogle, som ligner - - " eller "nogle, som lever imellem - -". "Xidan" betyder "en gruppe of mennesker, som ligner Xi folket" eller " en gruppe af mennesker, som lever blandt Xi folket". Da hun imidlertid andesteds giver udtryk for, at Xi folket har et helt andet sprog og er helt anderledes end Xi Dan, så må det være det sidste mening, der har størst betydning.

En tak til China History Forum for information og inspiration.

Tilbage til start af artikel

20130210
Passed W3C Validation