17. Qi Dan Folket

Qi Dan's Oprindelse

Aserne eller Dan kom fra Asien og slog sig ned ved Østersøens bred, hvor vi stadig bor.

Andre Dan folk gik det ikke så godt i historiens løb, som for eksempel Dan Xiang og Qi Dan.

Et folk, som levede i det nuværende nordøstlige Kina, kaldtes "Qi Dan" af kineserne og "Khi-tan" af mongolerne. Det må betyde, at man opfattede dem som et folk, der tilhørte en gruppe af folkeslag benævnt "Dan" eller "Tan". De er interessante for os, fordi Danskere jo også kalder sig noget med "Dan".

De hævdede selv, at de nedstammede fra Tuoba Xianbei og deres Tuoba kongeslægt.

Ind imellem kaldte de også sig selv for Det Store Liao Rige. Navnet på den moderne kinesiske provins Liao-ning bærer stadig vidsnesbyrd om kongeriget Liao.

Betegnelsen "Liao" omtales også i skriftet "Hou Hanshu", fra Han Dynasty i beskrivelsen af de vestlige områder, section 19. Her står i en beskrivelse af kongeriget "Alan-liao" (Alanerne ): "Kejserdømmet Yan-cai" har ændret navn til "Kejserdømmet Alan-Liao". Alanerne var jo som bekendt et indo-europæisk folk. Disse Alaner boede tusinder af kilometer vest for vores aktuelle Liao folk, men det indikerer alligevel, at udtrykket "Liao" kan have en forbindelse med en indo-europæisk tradition. Måske "Liao" betød løve på begge sprog.

Kongedømmet Liao syntes at have været lige så facineret af løver, som kineserne er det af drager. Det er nærliggende at forestille sig at "liao" betyder løve, som "lion", "löwe", "leeuw" eller "lew" gør det på de kendte Indo-Europæiske sprog.

Vesterlændingene kendte Qi Dan's land som "Cathay" eller "Khitai", og det har givet årsag til betegnelsen Kina. Russerne bruger stadig ordet Khitai om Kina.

I Kina's meget tidlige historie blev Qi Dan henregnet til "Dong Hu", som betyder Øst Hu". Som tidligere nævnt indbærer betegnelsen "Hu" store næser, øjenbrynsbuer med videre.

Et folk kaldet Qi Dan blev første gang nævnt i "Wei Shu", "Book of Northern Wei Dynasty". Der står: "Landet Qi Dan ligger øst for landet Kumoxi, og de er to forskellige folk med de samme forfædre". Northern Wei Dynasty eksisterede fra det fjerde til det sjette århundrede 500. I "Wei Shu" anføres, at Qi Dan stammede fra Xianbei folkene.

I Dunhuang dokumenterne, P. 1283 (på tibetansk) fortælles om Qi Dan folkets sprog: "I Sproget kunne de (Qi Dan) og Tuyhun i store træk kommunikere med hinanden", altså at sprogene må have forholdt sig ret nært til hinanden, som for eksempel dansk og svensk. Tuyhun var en gren af Murong Xianbei, og Qi Dan nedstammede fra Tuoba Xianbei. Dette indikerer, at folkevandringsstidens Xianbei stammer i det nuværende Indre Mongoliet og nord Kina i hovedsagen talte samme sprog. Xianbei folkene oprettede Wei Dynasty og mange andre folkevandringsstater. Sui og Tang Dynasty udsprang fra Xianbei folk, som havde antaget kinesisk kultur. Deres sprog må nødvendigvis have haft en markant inflydelse på udviklingen af det kinesiske sprog.

Der er påfaldende mange ord i dansk og kinesisk, som minder om hinanden (se kapitel 6. "Ligheder mellem Dansk og Kinesisk Sprog"), hvilket igen indikerer, at Aserne, som kom fra Asien (se kapitel 1 "Aserne kom fra Asien"), kan have haft en fælles oprindelse med Xian-bei stammerne og andre historiske folk på den østlige steppe. (se kapitel 14. "Xian Bei - De nye Hvide").

De kinesiske tegn for Xianbei betyder ordret "Friske (som i friske fisk) tyveknægte (moralsk anløbne personer)". Det lyder meget som "Xin bei", altså "nye hvide". Moderne kinesisk humor kører meget på ordspil i udtryk, som lyder som hinanden, men som har forskellige betydninger. Det må være noget, som sprogets karakter indbyder til. Måske har nogle vittige hoveder døbt de "nye hvide" barbarer fra steppen "Friske tyveknægte".

Under Tang Dynasty var Qi Dan's otte folk forenet under kong Kuge. På Tang Dynasty's vegne førte han krig mod tyrkerne. Han fik tilladelse til at føre navnet familienavnet Li og kom derved i familie med Tang Kejserne.

Kongeriget Liao

Straks efter dannelsen af nationen Qi Dan gik Kong Abaoji igang med at udvide sit kongerige. Mod nord underlagde han sig de tyrkiske uygurer, som dengang boede i Mongoliet.

Mod øst erobrede Qi Dan landene Fuyu og Bohai. De blev slået sammen til en enhed, som fik navnet "Dong Dan", det betyder "Øst Dan". Nogle steder kaldtes det kongeriget "Dong Dan Guo" ( Dansk udtale : " Dong Dan Gjår" , altså "Øst Dan Gård" ). Kong Abaoji's søn Yelu Bei blev Øst Dan's første konge.

Kong Yelu Abaoji introducerede et embedsmandsstyre inspireret af det kinesiske mandarin system. Derved blev adelen skubbet til side.

Dronning Shulu bragte prins Yelu Deguang til magten i 926 AC. Han støttede en Tang generals bestræbelser på at genetablere Tang Dynastiet. Som belønning fik Liao, som de nu kaldte sig, de nærliggende seksten nordøstlige kinesiske distrikter, indeholdende blandt andet det nuværende Beijing.

Denne ekpansion førte til åben konfrontation med Song Dynasty Kina.

Song kejseren førte personligt en hær mod Liao for at vinde sine 16 provinser tilbage. Men efter nogle få ugers krig mod Qi Dans pansrede kavaleri måtte kineserne se sig fuldstændigt slået, og kejseren selv flygtede fra slaget ridende på et æsel forklædt som en fattig bonde.

Efter kong Deguangs død satte tronraneren Yelu Lihu sig på tronen. Yelu Ruan tog magten fra tronraneren, men blev imidlertid selv myrdet af en slægtning. Hans efterfølger, Yelu Jing, balancerede mellem Qi Dan aristokratiet og den store gruppe af utilfredse undertrykte folkeslag. Kong Yelu Jing blev myrdet af en tjener i 969 AC. General Han Derang regerede som formynder for enkedronning Chengtian og den mindreårige kong Yelu Longxu.

Song herskerne sendte den ene hær efter den anden mod Liao Tartarerne, som de kaldte dem, men hver gang blev det til nederlag. Liao's panserede kavaleri syntes uovervindeligt. Song var ikke i stand til at vinde de omstridte provinser tilbage.

Efter mange udmattedende kampe sluttede de to riger i 1004 AC en fredstraktat, kendt som Chanyuan traktaten.

Qi Dan Folkets Kultur

En jadefigur fra Liao riget viser tre hjorte, som spiser af et træ. Det bringer tanken hen på de tre hjorte som græsser på Verdens træet Ygdrasil i den skandinaviske mytologi. Dog er Liao træet ikke en ask.

Efter alt at dømme stod Liao rigets kultur ikke tilbage for Song Dynasty Kinas kultur.

Allerede rigets grundlægger kong Abaoji oprettede et akademi i sin hovedstad for uddannelse af de nye embedsmænd. Hans efterfølgere oprettedes lokale skoler og distrikts skoler over hele landet.

Qi Dan folket var buddister og nestoriansk kristne. En meget stor del af de smukke og enestående pagoder og klostre, som findes i det nordøstlige Kina blev bygget under Liao herskerne. Træpagoden ved Fogong klostret i Shanxi er bygget under Liao. Den er samlet uden et eneste søm.

Yelu Diela, en bror til den Qi Dans konge, konstruerede et Liao tegnsæt til erstatning for de kinesiske tegn. Det er stadigt ikke fuldstændig forstået af historikere.

Qi Dan prinsesser og dronninger skrev digte. En mand ved navn Yelp Bei havde en stor bogsamling i sit Wanghaitang slot på toppen af bjerget Xiwulu.

I Liao kongedømmet cirkulerede bøger, trykt med træblokke. En kendt buddistisk kanon hed "Da Zang Jing" og dens efterfølger med mere specielt Qi Dan indhold hed "Dan Zang", altså "Dan Kanon". Her kan man se, at Qi Dan kaldte sig selv for "Dan".

Som indledning til den traditionelle årlige kongelige jagt fulgte hele hoffet kongen til jagtmarkerne. Denne tradition kaldtes "nabo".

I det nuværende Indre Mongoliet har man fundet en Qi Dan grav tilhørende prinsessen af Chen, et barnebarn af kong Yelu Xian. Hun døde, 18 år gammel, i 1018 AC, af kviksølv-forgiftning. Hun blev begravet sammen med sin mand en Qi Dan adelsmand. Han døde i en alder af 35 år.

På deres hoveder havde de gyldne kroner af guld og sølv. På deres ansigter var gravmasker af guld. Deres hoveder hvilede på puder af sølv dekoreret med guld og halsbånd af rav, perler og jade lå på deres bryst. Mere end tusind sådanne kunstgenstande fandtes i graven.

Liao Rigets Endeligt

Jurchen hed en stamme, som levede i den østlige del af kongedømmet Liao. Kineserne kendte dem som Nutzen. De blev de senere Manchuer. I kong Yelu Hongji's regeringstid omkring 1090 AC blev de forenet under deres leder Wanyan Aguda, og de blev derved den stærkeste magt indenfor riget næst efter Qi Dan folket selv. Den nye Jurchen leder nægtede at opføre en traditionel dans for kong Hongji, som skulle symbolisere hans loyalitet mod Liao. Kongen udnævnte Aguda til prins af Donghuai. Men Jurchens leder lod sig ikke købe, og de fortsatte deres oprør. Men måske var de allerede købt - af Song Dynasty.

De Fredløse fra Marsken

En klassisk kinesisk roman er "De fredløse fra Marsken". Den er en samling af sagn og legender fra Song og Yan Dynasty, skrevet sammen af Shi Nai'an og Luo Guanzong og udgivet nogenlunde samlet første gang i 1541 AC, flere år før de første hvide Europæere ankom til Kina. I handlingen beskrives blandt andet krigen mellem kineserne og Liao Tartarerne. Romanen blev nedskrevet under Ming dynasty (1368 - 1644 AC), og handlingen udspiller sig i tiden omkring 1100 AC.

De fredløses anfører, Song Jiang, var en historisk figur, som er nævnt i andre dokumenter fra perioden. På samme måde som den berømte roman "Tre Kongedømmer" er "De Fredløse fra Marsken" bygget over virkelige historiske begivenheder, men selvfølgelig med mange kunstneriske tilføjelser. Dog har "De Fredløse fra Marsken" gennemgående en bedre personskildring og en mere fængslende handling. Det er faktisk en rigtig god røverhistorie, som helt kan måle sig med "Robin Hood". "Tre Kongedømmer" virker til sammenligning lidt forvirrende, fordi den nævner så mange navne på slag, herskere og generaler. De kinesiske navne er dog under alle omstændigheder noget forvirrende for os; vi synes at de alle lyder mere eller mindre ens.

Efter mange tapre bedrifter fik Røverhøvdingen Song Jiang og hans mænd amnesti af kejseren. De blev sendt i krig mod Song dynastiets fjender. De første var Liao Tartarene. De boede mod nord. Kongeriget Liao omfattede, hvad vi tidligere kaldte Manchuriet, samt den østlige steppe inklusive det nuværende Beijing. Der, hvor landet Yan (Jan) havde ligget i Kinas klassiske oldtid.

De mødte tartar styrkerne, som førte sorte flag og bannere. Deres general bliver således beskrevet: "På en strålende, ædel hest red en Tartar general frem. Han var lys med røde læber, gyldent hår og grønne øjne, han var høj og stærk. På banneret bag ham stod "Aliqi, General af det Store Liao Kongerige". Under kampen bliver han imidlertid dræbt af et stenkast i ansigtet, og tartarerne flygter. (De fredløse fra Marsken IV side 1762).

Det fortælles i romanen, at i Liao riget knappede man jakken i venstre side, som danseren på billedet. Spille manden har iøvrigt brunt hår og skæg som Liao mændene i romanen.

Dernæst mødte de fredløse en hær anført af to kongelige nevøer, Yel Guozhen og Yel Gubao, begge umådelig tapre, de bar gyldne kroner. Også denne hær bliver slået, og de to nevøer falder. (De fredløse fra marsken IV side 1766)

Senere mødte de fredløse en ny hær anført af kongens yngre broder, prins Yely Dezhong. "I det fjerne kunne de se Liao soldaterne sværme imod dem, som en tæt mørk tåge, som rullende gule sandklitter. Deres sorte flag var rækker af ravneskyer, deres ædle heste var ladet med en dødelig ånd. Deres bredskyggede hatte af grøn filt var som lotusblade bevæget af brisen i tusinde damme, deres jern-hjelme var som ti tusind ligaer af havets bølger glimtende mat under vinter solen. Enhver knappede sin jakke i venstre side og var klædt i dobbelte ringbrynjer over et tykt vævet klæde, de bar håret klippet ved skulderne, gæve mørke mænd, de havde grønne øjne og brunt hår." (Outlaws of the Marsh VI page 1775) Det klinger nærmest som et gammelt digt, som er indarbejdet i romanen.

Ved Tang kejserindens Wu Zetians (624-702AC) begravelse deltog 61 konger fra nord. Til minde om begivenheden blev udført statuer af hver af kongerne, som stadig kan ses nær Xian. Desværre har de fleste ikke noget hoved mere. Men vi kan se, at en af disse knapper sin jakke til venstre, han kan have været kongen af Liao.

Qi Dan mænd brugte altså bredskyggede filthatte, som også guden Odin var kendt for at gå med.

Ingen ved, hvordan Danernes gamle flag "Ravnebanneret" så ud. Måske var det blot et sort klæde, og betegnelsen "Ravne-" refererer til farven og flagets blafrende bevægelser i vinden samt til flagets religiøse betydning som Odins ravne, gudens øjne og øren.

Og videre i romanen: "Tartar kavaleriet bestod af bredskuldrede mænd, med midje af stål og med ben af jern. De red på fremragende heste. Deres buer var tippet med horn, deres poppel pile var skuret med sand. Deres brede tigerskinds-kapper var i kontrast til deres snævre sadler af dekoreret læder. De var født i grænseområdet, de voksede op øvet i våbenbrug. I generationer havde de redet de mest ædle heste. Deres infanteri marcherede til lyden af bronze trompeter og slag på fåreskindstrommer. Deres kavaleri spillede på piber og fløjter, mens de drog frem." (De fredløse fra Marsken IV side 1776).

Hvordan så Qi Dan ud?

Det Vestlige Liao Rige

En Liao adelsmand, Yelu Dashi, mødtes med den flygtende kong Kong Yelu Yangxi under Jurchen og Song dynasty's angreb. Men han vurderede tilsyneladende, at slaget var tabt.

Han samlede de slagne Qi Dan og førte dem til Kasgar i Tarim Bækken. På den anden side af Tien Shan Bjergene oprettede de også en hovedstad, i Balashagun i det nuværende Kirgisien. Der hvor Wusun engang boede og hvor den Vest-Tyrkiske Khan modtog den buddistiske pilgrim, Xuanzang, i 645 AC.

Her i Central Asien proklamerede kong Yelu Dashi i 1124 AC et nyt kongerige Liao. Det blev også kendt under navnet Kara Khitan, som betyder Sorte Khitan. Måske på grund af deres sorte banner farve. Kinesiske historikere regner dem blandt deres forfædre og kalder riget for Vest Liao.

Allerede dengang var området i hovedsagen beboet af muslimske tyrkere.

Med vanlig beslutsomhed begyndte Qi Dan straks at skabe sig et rige til erstatning for det, som de havde tabt. De gik tilsyneladende med legende lethed. Det Vestlige Liao eller Kara Khitan strakte sig snart fra Mongoliet til Oxus floden. Qi Dan byggede deres buddistiske templer og nestorianske kirker overalt. De muslimerne imaner skar tænder i afmægtigt raseri. Det var en af de få gange i historien, hvor Islam blev rullet tilbage fra et område, som den engang havde erobret. Rygterne nåede korsfarerne i Palæstina og gav dem nyt mod.

Qi Dan kaldte sig også for "Gur Khan", det er tyrkisk og betyder "Verdens Herrer", ret ambitiøst, må man sige.

Kong Yelu Dashi blev efter sigende også kendt under navnet kong "David".

Under deres ekspansion mod Vest stødte de sammen med de Seldjukiske Tyrker, som havde etableret et rige i det nuværende Persien under Sultan Sanjar. I September 1141 besejrede Qi Dan tyrkerne i et slag ved Qatawan, nær Sarmakand. Qi Dan's hær blev ledet af kong Kong Yelu Dashi med det kristne navn "David".

Efterretningerne om disse sejre over muslimerne nåede korsfarerne i Kongeriget Jerusalem og gav næring til myten om den kristne konge, Prester John, der ville komme fra Øst og besejre muslimerne for altid.

Kong Dashi blev i 1143 AC efterfulgt af dronning Xiao Tabuyan.

Hendes søn, Yelu Yieli, efterfulgte hende på tronen i 1150 AC. Kong Yieli var også kendt under navnet "Elias", siges det.

Han blev i 1164 AC efterfulgt af sin søster dronning Yelu Pusuwan.

Yelu Zhilugu kom på tronen i 1177 AC, og han skulle blive den sidste hersker i Det Vestlige Liao. Det siges, at hans kristne navn var "Georgos".

Der er nogle efterretninger om, at Qi Dan fænglede nogle muslimske imaner i Kasgar og andre steder. Dette bragte dem i yderligere modsætning til deres overvældende tyrkisk muslimske befolkning. De ledende muslimer har helt sikkert følt større loyalitet mod deres trosfæller i nabostaten mod vest, det muslimske Khwarizm Sultanat, end mod deres egen stat, sådan som muslimer ofte gør.

I 1211 AC flygtede en mongolsk høvding, Kuculug, til det Vestlige Liao. Han var på flugt fra sin rival og dødsfjende, Djengis Khan. Kuculug tilhørte den mongolske Naiman stamme, som var nestoriansk kristne. Det lykkedes ham på en eller anden måde at bringe sig på tronen i hans nye land. Kong Yelu Zhiligu endte sit liv i et fængsel. I 1218 AC invaderede Djengis Khan og hans tyrkisk mongolske hær det Vestlige Liao. De mødte ringe modstand og blev hilst velkomne som befriere af den muslimske befolkning. Kuculug flygtede mod Vest, men Mongolerne indhentede ham og slog ham ihjel.

Da havde det Vestlige Liao eksisteret i 90 år.

Det siges, at Mongolerne deporterede mange overlevende Qi Dan til Guanxi Provinsen i Syd Kina, hvor de modstod Ming kejserne indtil langt op i historien. En af vore bekendte stammer fra Guanxi, og hendes bedstemor havde blå øjne, ingen ved hvorfor, siger hun.

Når man står og kigger på Kina kortet, slår det en, at Qi Dans gamle område hedder Liao-ning. I området omkring Liao-ning er også mange andre stednavne som ender med -ning. Den samme endelse, som i så mange danske landsby navne. Jeg tænker på Mesinge, Revninge, Kertinge, Hjorting og så videre. Også i Guanxi, hvor de sidste Qi Dan skulle have endt deres dage, ender nogle byer på "-ning" eller lignende. Der er hovedstaden i Guanxi, Nan-ning (Nan betyder syd på kinesisk). I det nordlige Guanxi ligger også et Nan-Dan, altså Syd Dan. (Det kan være en remicens fra kulturrevolutionen og betyde Røde Syd - jeg ved det ikke).

På hjemmesiden Russia.com var en diskussion om kinesernes delvise kaukasiske oprindelse. En emne var den relativ høje frekvens af blå øjne i Guanxi. En diskussionsdeltager fra Guanxi fortalte, at hans bedstefader havde fortalt ham, at i Qing Dynastys sidste tid havde de kejserlige soldater opsøgt og dræbt alle børn med blå øjne, som de kunne få fat i. Mødre med sådanne børn gemte sig i skovene. Soldaterne sagde, at sådanne børn ville vokse op og en dag blive store ledere og komme og herske over dem.