10. Midgaard - Mumier i Sandet

I april 1991 offentliggjorte det amerikanske "Discovery Magazine" en række billeder af mystiske mumier fundet i sandet i Katlamakan ørkenen i Tarim Bækken i den kinesiske provins Xin Jiang. De var klædt i tøj i klare farver. En baby havde blå sten lagt på øjnene.

En af de mest kendte er "Cherchen Manden" fundet i Cherchen nogle hundrede kilometer vest for Dun Huang. Han var 2 meter høj, havde lysebrunt skæg og bar hvide hjorteskindsbukser med filt indlæg og uldne bukser og jakke. Han døde da han var 55 år i 1000 BC. Der er noget bekendt over hans ansigt, han ligner en højskole lærer, som vi kender.

Det bliver fremhævet i de skandinaviske myter, at Loke var mørk, fordi han var af jætteslægt. Det betyder, at det ikke var helt almindeligt at være mørk. Thor var også speciel, fordi hans skæg var rødt, altså har der ikke været så mange rødhårede. Mumierne som er fundet i ørkenen har "brunt" hår og skæg. Derfor kan man antage, at forfædrene til Dan af Asernes æt i almindelighed har haft "brunt" hår, altså hvad vi kalder kommunefarvet hår og skæg. Børnene har sikkert været lyshårede som små, sådan som børn ofte er det.

I det mindste nogle af Midgaards beboere har været ret høje, som Cherchen Manden og Cherchen Kvinden, henholdsvis 2 m 0g 1,9 m.. Men da Aserne omtaler deres arvefjender som "jætterne", i betydningen "kæmperne", må man tro, at de selv i almindelighed ikke har været overdrevent høje.

I det gamle Kina var der en stærk tradition for at soldater, det var noget, man hvervede hos folkene på sletten. Det var alt for farligt at bevæbne sit eget folk. Det var også således hos Romerriget i vesten. Især specielle funktioner som slyngkastere, bueskytter og kavaleri, syntes ofte at at være hvervet hos forskellige barbariske stammer. At sidde på en hest i fuld fart uden stigbøjler og udføre bueskydning og andre våbenøvelser har været særdeles vanskeligt; det kunne man vist kun gøre, når man var startet som barn.

Sådan må det også have været i Han Dynasty Kina. Kavaleristerne, som sad på ryggen af hestene, der svedte blod, må i hovedsagen have været hvervet hos stammerne på steppen. I selve Kina var der oprindeligt ikke græsnings muligheder for heste, og der har ikke været nogen tradition for at ride.

Måske var det derfor, at Thor så ofte var borte for at slås mod Jætter. Sammen med andre Daner af Asernes æt deltog han i Han Dynastys krige mod Xiong-Nu, Jætterne. Ligesom danske fodboldspillere vinder berømmelse i udenlandske klubber, kunne han have vundet sin udødelige berømmelse i udenlandsk krigstjeneste.

I den klassiske kinesiske roman ""Outlaws of the Marsh" bliver af nogle af røverhøvdingen Song Jiangs mænd dræbt af kast med slibesten. (Se en anden klassisk roman "Outlaws of the Marsh" IV s. 1955). Desperate forsvarerne af belejrede byer synes at have brugt slibestene, som et sidste våben til smide ned i hovedet på angriberne.

Mon ikke vi kan gætte på, at også Thor blev ramt af sådan en. Han kunne ikke få alle stumperne ud. Vølven Groa prøvede at lirke dem ud med sine tryllesange, men det lykkedes ikke, fordi hun blev distraheret af efterretninger om sin forsvundne mand. Det vil sige, at Thor og hans mænd sikkert også har været med til at belejre byer. Det må have været ved sådan en lejlighed, han fik stenen i hovedet.

Før beboerne i Midgaard blev buddister, tror jeg, dyrkede de "Den Store Hvide Hersker i Vest", som kan have været Odin.

En by i det nuværende Xin Jiang nord for Kunlun Bjergene langs den sydlige gren af silkevejen hed Kho-tan. Den er nu forlængst begravet i sand. Den blev besøgt af de buddistiske munke Fa-xian og Xuan-zang med nogle hundrede års mellemrum i begyndelsen af første årtusind.

Til venstre et hulemaleri fra omegnen af Kucha; dernæst en figur fundet ved Khotan - Tang Dynasty - Hong Kong Heritage Museum; til højre mumien af en mand med overskæg og fletning.

Den buddistiske munke Fa Xian besøgte landet ca. År 400 AC. Han fortalte, at indbyggerne samledes for at dyrke musik. De klædte sig i broderede klæder. Nogle gik dog stadig i pelse. Han bemærkede, at kongen var en vesterlænding, og der var en stor mængde buddistiske klostre i landet.

En anden buddistisk munk, Xuan-zang, besøgte byen på hans hjemrejse fra Indien i ca. 650 AC. Han fortalte, at indbyggerne var meget venlige mennesker. De levede af landbrug og kvægavl. Khotanerne værdsatte musik og dans højt. At dømme efter det store antal buddistiske klostre, som var der, har de også været meget interesseret i intellektuelle, religiøse mysterier. De klædte sig i almindelighed i silke og andre tekstiler; Nogle få klædte sig stadigt i uld og pelsværk. Deres bogstaver lignede de indiske bogstaver, og deres sprog afveg fra andre sprog.

Folkets egen myte fortalte, at stammede fra den indiske by Taxila. De var efterkommere af de mænd, som havde blindet kong Asokas søn Kunula, og derfor var de blevet fordrevet.

Khotan var en af de bystater i Tarim Bækken, som længst bevarede deres selvstændighed. I 700 tallet blev den imidlertid skiftevis behersket af kineserne og tibetanerne.

Marco Polo besøgte byen mellem 1271 og 1275 AC. Han fortalte "at indbyggerne alle dyrkede Mothamet."

I dag er byen for længst blevet dækket af sand. Det omkringliggende område er i moderne tid fuldstændig befolket af de tyrkisk muslimske Uygurer.

Til venstre et væg maleri fra et buddistisk tempel ved Miran udgravet af Stein i 1914. Til højre en lyshåret bodisatva fra et grottemaleri ved Kucha.